søndag den 5. maj 2013

Fra Blackhead to red face (på den flove måde, that is).

Oh my God, hvor er jeg flov! Jeg har lavet enhver bloggers mareridt - jeg har fået sponsoreret et produkt og glemt alt om det!

Anyway, SthlmCompany var så søde at sende mig fire prøveposer med Blackhead for tre uger siden, da jeg længe gerne har villet prøve produktet. Min hud har altid været for-fær-de-lig og selvom jeg nu er 31 har jeg stadig problemer med uren og fedtet hud. Jeg går helst ikke nogen steder uden foundation og pudder og jeg må altid have pudder med mig, da jeg hurtig bliver 'glinsende' at se på.

Her er produktet jeg modtog (dog har jeg jo brugt det ene brev). Synes btw. det er en awesom måde at modtage produktet i den fine, sorte kuvert.


Jeg var lidt skeptisk, da jeg aldrig har prøvet blackhead før og teksten, som I kan se, er på kinesisk. Da jeg samtidig er allergisk overfor hårfarve, var jeg endnu mere iffy med at smøre noget i knolden, jeg ikke kunne se, hvad indeholdt - især fordi lugten (efter min mening) er ret krads og kemisk. Dog fandt jeg en brugsanvisning på SthlmCompany, så den var hurtigt klaret. For at se, hvordan huden reagerede, brugte jeg kun lidt på hagen. Det fungerede uden problemer, uden gener og rødme. Jeg var lidt spændt, da mange siger, den gør nas at få af, men det var intet på det minimale område, jeg brugte. Jeg synes dog heller ikke, der var den store forskel at se eller mærke.

MEN, nu har jeg jo heller ikke prøvet den i hele fjæset! Nu hvor jeg ved, jeg kan tåle den, skal jeg prøve igen i hele fjæset, hvorefter I får en fuld anmeldelse.

[Sponsoreret indlæg]

lørdag den 4. maj 2013

Blogchallenge #3 og #4

Okay, så er vi nået til verdens kedeligste indlæg tror jeg ... for jeg har stort set ikke lavet en skid i dag. Så derfor slår jeg også tre og fire sammen, da jeg ret beset er en dag bagud.

Er stadig lettere handicappet med infektion, så dagens har stået på:

* Færdiglæsning af Christian Jungersens "Krat"
* Læsning af Hanne-Vibeke Holsts "En lykkelig kvinde"
* Brevskrivning til min ret så forsømte penneveninde, Rikke.
* Udfladning af hjernebølger til spillet 'Dire Grove', der er det sjette i Mystery Case Files-serien.

That's it. Har dårligt løftet en balle fra sofaen.


Så er der et billede, jeg har taget. Den har jeg gået og luret lidt på og valgt dette:


Det er ikke fordi, det er verdens skarpeste eller mest perfekte skud (og det er taget gennem et beskidt vindue med udsigt til et forsømt hegn, der endnu ikke var malet), men jeg elsker HGs udtryk og hvordan han knuger Kong Lurifax ind til sig. Det er helt tilbage fra 2007 - i Faxens velmagtsdage, hvor han 'kun' var ni år. :)


fredag den 3. maj 2013

Månedschallenge #2

Okay, så jeg har lige været nede et par dage med en nasty omgang migræne, som (forhåbentlig) skyldes bihulebetændelse og reagerer på medicinmix. I hvert fald ligger jeg ikke længere med hovedet i en brækspand og varmepude over øjnene.

Nå, men vi nåede til meningen med mit blognavn ...

For en del år siden var spillet 'køb en ven' populært på Facebook. Og der gik altså sport i at købe danske mig for nogle af mine amerikanske venner. Det sjove var, hvad de kunne finde på af opfindsomme navne til mig.
          Længe hed jeg 'Walking on a thin Line', som stammer fra denne sang, du måske kender:


Så da jeg startede bloggen, kom jeg til at tænke tilbage på det navn. Hele livet har jeg følt, jeg balancerede på en tynd line med to venstre fødder og med forskellige muligheder på hver sin side af snoren, så hvis jeg endelig skulle falde, ville jeg ikke ane, hvilken side, der var mest gavnlig at læne sig imod. Egentlig kunne det lige så godt have været 'Walking on a fine Line' blev det altså 'thin'. Måske også fordi, det i sin tid var en indskydelse at starte bloggen og jeg hurtigt skulle finde på noget. Så ja, det er en hentydning til min balancegang gennem livet på to venstre fødder samtidig med, det er et ordspil med mit navn.



Hjææælp - stem på Vips!

Oh my God, Vips er et af de fem billeder, der er med i afstemningen om ugens coverbillede! :) Men hun har pt. færrest stemmer - 17. Vil I ikke gå ind og giv hende en like, hvis I synes, hun er jeres favorit? Jeg ville blive SÅ glad, hvis min lille pige, der nu er himmelkat, kom på som cover i en hel uge.


Her er billedet, som tidligere har været dagens fanbillede hos Best Friend, som I kan se. For at stemme på Vips, klikker du bare her


Vips og jeg takker! :)


onsdag den 1. maj 2013

Månedschallenge

Da der er kommet mange nye læsere til (og mange tak for det! :)) tænkte jeg, jeg denne måned ville lave følgende challenge, så nye kunne lære mig bedre at kende:


Og det vil så sige, at denne dags indlæg skal være et nyligt billede af mig selv (ARG!) samt fem facts. Egentlig passer det mig fint med et lidt let indlæg i dag, da mit hovedet stadig sidder omvendt på og hjernen er taget på ferie pga. infektionen. 

Jeg er ikke lige typen, der jævnligt får taget billeder af mig selv, så dette gnidrede af Zappen og jeg, der er næste tre uger gammelt er faktisk det nyeste, når man ser bort fra det lidet charmerende sofabillede fra forrige indlæg.

 
Okay, så er det random facts ... hm, hm, hm.

* Jeg bruger kontaktlinser styrke -3,25 (nærsynet) på det højre øje og -3,00 på venstre, men er begyndt at få problemer med at se, så jeg skal nok have sat styrken op.

* Mit første hjem var i Blytækkerporten i Avedøre, hvor jeg kun nåede at bo få år, før flyttede videre til Hvidovre. Da jeg var 6 flyttede vi til Allinge på Bornholm, hvor jeg boede indtil for 3 år siden. Nu bor jeg i Rø (nær Gudhjem).

* Jeg har i mange, mange år ønsket mig en sealpointed Hellig Birma (det er en katterace, kan jeg tilføje ;)).

* Jeg HADER rod ... hvilket ret beset passer meget dårligt med det faktum, at jeg er verdens største rodehoved.

* Jeg sover meget uroligt. Jeg sparker, skriger, hvæser, hyler, græder, griner, slår og går, i perioder, tilmed i søvne. I går faldt jeg i søvn på sofaen, men efter et par urolige timer, satte jeg mig pludselig ret op og ned og hvæsede arrigt: "Det kan jeg jo ikke vinde!!" ... hvorefter jeg lagde mig ned og sov pænt og roligt videre.

Forresten har jeg - apropos dette egocentrerede indlæg - overvejet at lave en spørgerunde, da jeg oftere og oftere får spørgsmål pr. mail. Det er alt lige fra hvilken kat Zappen er, til hvad jeg fejler, om jeg kan henvise til en side om min sygdom til hvad jeg har fået sprøjtet i mine læber (og igen: Intet - det er altså ægte nok, der er bare hestegener i familien. ;)). Men jeg gider heller ikke sparke et større projekt i gang, hvis interessen ikke er der, så giv gerne et pip, hvis du ønsker en spørgerunde som også vil inkludere muligheden for at smække ønsker til indlæg på banen.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...