"Det' en tysker!"

Jeg er nødt til at skrive endnu et indlæg. Kan ikke stoppe med Vips' død og gå deprimeret og ødelagt i seng. Kan ikke blive ved med tunge tanker og sorte ord. Føler lige nu, at sort, fed væske vælder ned over mit hoved, som når et æg bliver slået ud på en pande, kortslutter tankerne, så der kun er sorg og ligegyldighed tilbage.

Men der sker jo også gode ting (gør der?!). Vi har nemlig fundet og købt en ny, brugt, bil (who fucking cares - Vips er død!).

Min onkel ringede, at han har fundet en bil, der lød som opfyldte den de krav, vi har. Så nu får vi snart en Astra stationcar fra 1998. Den har kun kørt 15.000 km. Den kommer fra Sydtyskland og var ejet af en ældre mand, der kun luftede den af og til, så den står stort set som ny - og så fik min onkel liiige forhandlet den 10.000,- ned i pris! Vores krav var en bil (gerne stationcar - men de plejer gerne at være pææænt dyre!) med god plads og stort bagagerum, så vi kan køre i den selvom vi skulle få tre-fire børn (in your dreams, Line!) og endnu flere dyr. Så her er den - og med 'bonusmateriale' oveni. F.eks. aircondition, centrallås, alufælge og anhængertræk. 

Der går lidt tid før vi får den hertil (to-tre uger regner jeg med). Pt. står den i Karlslunde - min onkel kører den hertil, når papirerne er gået igennem. Endvidere ville han tage et par ture i den på sin daglige tur mellem Roskilde og København, for lige at tjekke, der ikke dukker skjulte skavanker op - han har dog handlet flere biler gennem forhandleren (og har prøvekørt den), så han er rimelig sikker på, den er helt fin!

Her er den så - fin, ik? (Omend en noget kedelig farve!).

Alle vores biler har haft navne. Vores nuværende - afdøde - Skoda hedder Skod-aben. Vi købte den af min fars firma (den blev brugt til vareudbringning), da han gik på pension. Navnet opstod, da min far skulle skrive Skodaens benzin ind i firmaregnskabet. Han skrev 'Skodabenzin', men printeren nuppede en del af teksten, så der endte med at stå 'Skodaben', så deraf navnet (det skete desunden i starthalvfemserne, hvor det var meget in at sætte 'skod' foran alting ... i dag ville man *græmmes* nok have sagt 'nederen'!).

Bilen før Skodaben var en Toyota Carina. HG var helt vild med den, og hans far havde heeelt tjek på det dér med biler, så den var bare i orden. Da vi kørte fra brugtvognsforhandleren i vores 'nye brugte' bil, nåede vi ikke længere end 15 km, før vi allerede havde fundet tre fejl. Blandt andet gik bilalarmen i gang hver gang man forsøgte at bruge centrallåsen - derfor kom han til at hedde 'Piv'. Ham havde vi ikke længe!

Da jeg lærte HG at kende kørte han i et rustplettet vrag - en arvesag, der havde stået hjemme på gården. Så han hed selvfølgelig 'Plet'. 

Og med alle disse tidligere navngivne biler, er vores nye da også nødt til at have et navn, og da han kommer fra Tyskland (og jeg er opfostret med "Matador"-fraser!) kunne det ikke blive andet end 'Tyskeren'.