Body breakdown

Som de fleste af jer måske allerede har læst på bloggens facebookside, fik jeg endnu et spasmeanfald med følgende ambulancetur natten mellem mandag og tirsdag. Værre og voldsommere end nogensinde! Jeg synes, det begynder at trække tænder ud ... I flere timer kørte min puls på 120, fordi musklerne i ryg, arme og ben gik amok i spasmer, så bloggen hviler indtil jeg er kommet lidt til kræfter. Det blev konstateret, de ikke kan gøre andet end at give Stesolid, mens det står på. Der blev taget blodprøver fra håndleddet (alt var normalt); desværre er jeg svær at finde årer på så både prøver og drop måtte forsøges flere gange, så jeg ligner én, der er blevet kørt over af toget eller har forsøgt at kappe begge pulsårer med en sløv smørkniv. Tallene var fine, så igen falder det under 'mulige MS-spasmer' og jeg må vente på mine undersøgelser. Man mener dog at min UVI kan have udløst anfaldet, fordi kroppen er ekstra belastet. Jeg er meget træt, dopet og ked af det. Jeg kan ikke gå og kan pt. ikke overskue at jeg d. 1. april skal til urologen i Rødovre. Vi har ikke råd til HG tager med og jeg kan ikke klare rullestolen alene. Min lillebror tager muligvis med den ene vej, men jeg skal jo stadig hjem igen ... :/ Ja, pt. svælger jeg lige lovlig meget i selfpity, men sådan et stadium når jeg desværre med mellemrum. I dag har jeg været meget ked og oprevet og bloggen står muligvis lidt stille, mens jeg kommer til kræfter.

Jeg takker for de mange søde hilsner ifm. indlægget om retssagen, men magter ikke at svare hver enkel af jer lige nu.

Til de af jer, der siger, I beder for mig: Det betyder mere end I aner! Selvom (eller fordi?) jeg er agnostiker, varmer det at tænke på, at jer, der har en forbindelse med en Gud eller skæbne rent faktisk har mig og familien med i tankerne. Nogle har spurgt, om det støder mig, hvis de beder for mig og nej - jeg er tværtimod meget rørt! :)