Soldier down ... again!

Killerbug is back ... sammen med kramper. Dog ingen ambulancer og blå blink denne gang - endnu! Humør i bund og muskler som andendags grøntsager fra Netto, der bare hænger og dasker ubrugelige om kroppen, som var jeg en slaskedukke. Restituerer hos Mommy and Daddy, de dage HG ikke er ind da house - er total infantil og grådlatent og kan kun ligge i sofaen og flyde med feberhede kinder og Onslow-lignende korous, mens mine forældre opretholder søde smil og kommentarer (havde jeg været dem, havde jeg nok smidt 30-årig forvoksede pattebarn på porten og bedt hende om at blive voksen), men der er nu intet, som at være 'hjemme', når man har det sådan. Alene lugten af barndomshjem sender afslappende energier helt ned i storetåen. Er glad for, de magter mig, når jeg ikke engang magter mig selv. Note to self: Send aldrig forældre på plejehjem uanset, hvor demente, besværlige og utætte de bliver - det må være min tilbagebetaling for denne omgang 'jeg maaaaaagter ikke mig seeeeelv!'*snøften*-trip, jeg kører for tiden ... kan man købe et nyt immunforsvar og krop, der ikke sender neurologiske impulser alle de forkerte steder hen?