What the #¤%&/() is Samsara?

Samsara er et buddhistisk/hinduistisk begreb for den cirkulære livscyklus - altså det at alting har en sjæl, der går gennem forskellige tilværelsesformer (skabelse/fødsel-liv-død-reinkarnation). Man taler om 'livets hjul'.

... Og det ser nogenlunde således ud og kan forklares nogenlunde således:

• I hjulets centrum se de grundlæggende årsager (karmahandlingernes rod til menneskets fastholdelse i en eksistens præget af lidelse*. Årsagerne er afbilledet som dyr - forskellige udformninger af hjulet kan have forskellige dyr. De repræsenterer de tre 'gifte' (som i 'poisons') - lyst, vrede og ignorance. Disse tre kræfter danner grundlaget for skabelsen af karma og holder derved livshjulets kredsløb i gang.
• Anden cirkel repræsenterer de positive og negative energier (den 'sorte' og den 'hvide' vej) - altså karma. Dårlige karma = genfødsel på lavere stadie (f.eks. toiletbørste i stedet for hund). God karme = genfødsel på højere stadie (f.eks. menneske i stedet for hund).
• I næste ring afgrænser egerne de seks karmaverdener: gudernes (stolthed); menneskenes (lystfølelse); dyrenes (dumhed); helvedernes; dæmonernes (nærighed) samt halvgudernes (jalousi) verdener. Genfødsel er muligt i hver af de seks verdener, og til hver verden findes underverdener, hvori det også er muligt at blive genfødt
• I yderste led ses årsagskæden, der består af tolv led, hvilke symboliserer de årsager, der fastholder skabningen i et karmafyldt liv og derved Samsara. De tolv led er: uvidenhed, viljesytringer, bevidsthed, navn & form, de seks baser, kontakt, følelser, tørst, vedhængen, tilblivelse, fødsel og til sidst alderdom/død. 
• Hele livshjulets evige kredsløb - og derved skabningens fastholdelse i Samsara - symboliseres ved den buddhistiske djævel, Mara. Uden for livshjulet ses i højre (den rigtige) side Buddha, der enten peger på enten livet hinsides Samsara, Nirvana, eller den buddhistiske lære, Dharma (alt afhængig af illustrationen, da der findes flere udgaver). Buddhas funktion i livshjulet er derfor at vise mennesket vejen til oplysning, Nirvana. 

Dharma er altså (udover den ene hovedperson i "Et umage par") Buddhas lære, der består af de fire ædle sandheder. Af buddhister opfattes det fysiske liv som en lidelse, man skal bryde ud af. Lidelsen er bundet til samsara - altså tilværelsens evige genfødsler. Det højeste mål er at bryde ud af Samsara, hvilket først sker når man har nået erkendelsen. Buddhas lære om cd ædle sandheder sættes op som en læge ville sætte en diagnose op:

1) Den første ædle sandhed er en konstatering af at, "Livet er lidelse".  Livet, som indeholder  fødsel, alderdom, sygdom, død, at være forenet med hvad der er ukært og at være skilt fra hvad man har kært. (Lægen: Noget er galt!).

2) Den anden ædle sandhed er sandheden om "Lidelsens oprindelse". Lidelsen har en årsag som bunder i Årsagskæden. De tre rod-årsager der fører til lidelse/smerte er uvidenhed, had og begær.

3) Den tredje sandhed er "Vejen til lidelsens ophør". Buddha påviser at selv lidelse kun er midlertidig.

4) Den fjerde og sidste sandhed er "Vejen, der fører til lidelsens ophør" . For at komme af med lidelsen kræver det at mennesket fuldstændigt opgiver, undertrykker og tilintetgør de 12 led i årsagskæden. Dette opnås ved at følge den ædle otteledede vej og denne fører til fuldkommen erkendelse og nirvana, som er den oplyste tilstand i sindet. Det er altså den otteledede vej som kan føre mennesket ud af livshjulet (samsara) og dermed lidelsen.

(Kan man høre, jeg har haft tre år med religion og går op i det? c",)).

Okay ... hænger du på endnu? Jeg ved godt, det er lidt stor en mundfuld her, men der er en mening med (min) galskab(en), og den er hverken at jeg er blevet buddhist (hverken zen, mahayana eller theravada) eller sindssyg (alstå mere end normalt!). 

Nej, årsagen er her:

Dette billede havde jeg set på gennem flere måneder, når jeg var inde på www.dyrenesbeskyttelse.dk under Bornholms internat. Og det skar mig i hjertet. Det gjorde så ondt, så ondt. For gennem flere måneder havde internatet ingen katte - alle blev bortadopteret ... på nær hende, Svea. For - som I nok kan se - er hun sky. Hendes øjne fortælle om så meget smerte, så meget angst, at jeg nogle nætter kunne kigge på billedet i timevis, mens jeg græd på hendes vegne. Ingen fortjener at have det så svært!

Til sidst fik jeg HG med derud. Og dér sad hun. I mellemtiden havde de fået flere nye katte ind - flere af dem allerede bortadopteret - også den 'cellekammerat' som Svea for en kort stund havde fået. Så dér sad de, de to store killinger. Internatmutter fortalte, at Svea var blevet så glad for sin nye ven, som ville blive afhentet om nogle dage. Men ingen ville have Svea - selvom hun var gratis. Hun blev givet væk, fordi hun er bange og sky. Men der var bare nogen, der gerne ville have hende. Der var nogen, der havde helt ondt i hjertet ved tanken om ikke at kunne få hende. Nemlig mig. Så jeg adopterede hende. Modsat Supaya, som er fra samme internat, står hun i mit navn. Kun mit. Ikke vores begges. Hun er min kat - ligesom Vips var det.

Og nu tænker du nok 'Ja, ja dame - med hvad har det med buddhisme at gøre?' Men hun har det med buddhisme at gøre, at hun i dén grad har oplevet at 'livet er lidelse'. Så derfor er hun kommet til at hedde Samsara og har lagt tiden som 'Svea', internatkat og problembarn bag sig.

I dag ser Samsara noget anderledes ud. Det har krævet arbejde og tålmodighed - men mest af alt bare tid og kærlighed. Og her er hun i dag:

Husets primadonna. Min Samsara. Husets furie. Min Samsara. Det store kæledyr. MIN Samsara! 

Det er svært at se på billederne, men hun har den fineste smokey pels (dvs. at underpelsen er hvid, men yderste lag sort). Hun har tendens til lidt striber, som kan ses, når lyset rigtig falder ind på hende. Og så har hun en lille hvid blis, der er skjult under halsbåndet - ligesom min Vips!

Tænk at få så meget kærlighed, så meget glæde, så meget kat - gratis! Det var helt fantastisk at have hende, da Shiloh døde. Sorgen blev lindret, når denne lille fis fór rundt på gulvet sammen med Supaya - min salt & peber.

Jeg håber, hun altid vil være lykkelig her. Og at vi får lov a beholde hende (og Supaya) længere end Shiloh og Vips. Gennem tiden har jeg haft og mistet tre 'rescue'-katte. De døde som henholdsvis 10-, 12- og 13-årige. Livet som herreløs tager hårdt på en kat. Selv Shiloh, der kun var 3 mdr. da vi fik ham, havde nået at få skader på lungerne. Min Guffie på tarmen. Vips ... overalt. Og det er hårdt at miste dem så tidligt. Nogle siger, det er en normal alder for en kat. Mange får dog flere år. Men i forhold til, at det var dyr ingen elskede, fik de et liv, der var en eventyrfigur værdi. Alle mine dyr er begravet med deres halsbånd, navneskilt og seng. De skal have noget med herfra, ligesom de egyptiske faraoer. For om så der er en himmel, en genfødsel, et nirvana eller ingenting (... ja, nirvana! ;)), vil jeg have, de skal have noget med, der var deres. Noget, der symboliserer: du var og er elsket, du var her!