tirsdag den 4. december 2012

Evner søges

Kender I det, at man ser nogen, der har et særligt talent og bare misunder det heeeelt vildt? Der er mange ting, jeg ville ønske, jeg evnede: At kunne tegne eller male, danse, stå på skøjter, designe smykker, gå lige! ;p

Men der er dog én ting, der næsten dagligt irriterer mig, jeg ikke evner: At sætte mit hår. Det ender altid med bare at være løst eller blive sløset flettet. Hvorfor kan jeg bare ikke sætte det freaking hår?! Jeg har længden til en masse fede frits. Men ikke evnerne til at sætte det.

Dette her billede faldt jeg over i dag. Hvis man løsnede håret, kunne det have været mit (bortset fra mit har lidt flere etager - hvilket gør det endnu svære at flette pænt), samme længde, samme farve ... Hvorfor fanden kan jeg ikke bare lave noget i den stil? Jeg ender med i løbet af tre sekunder at ligne én, der har været oppe at toppes med en rundbørste ... midt i et orkanudbrud. Er sååå skudt i frisuren længst til højre. Kan man mon ønske sig en personlig frisør i julegave?


Bonusinfo: Den midterste fletning kan man næsten opnå, hvis man fletter med fire eller hårbundter i stedet for tre. Dét niveaus kan jeg da lige være med på. c",)

12 kommentarer:

  1. Om jeg kender det? Jeg kan ingenting, pånær én ting - jeg evner at være doven, ligge på sofaen med dynen og dyrene og se dårligt tv - men det gør jeg så også til den helt store guldmedalje :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - ja, det er også en disciplin, jeg mestrer. I dag er al tid gået med det. Dagens (dårlige) undskyldning: Jeg har haft noget på programmet stort set hvert sekund den sidste uge. Deeeeejligt med en dovnedag, hvor man ikke skal ud i kulden. :) Og dyrene nyder det også - hygge i dynerne med moar.

      Slet
  2. Super fine frisure, nummer 3 er super sej!

    victoriashverdag.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep, den er jeg også helt skudt i. :) Tusinde tak for kommentaren - altid rart med et nyt ansigt.

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak. :) Dejligt, dejligt, dejligt med nye ansigter.

      Slet
  4. Elsker også at man kan lave frisurer, og at fletninger på forskellige måder har fået en art revival. Fandt engang hende her på Youtube, som laver helt vilde frisurer på sine døtre, der selvfølgelig alle sammen har det mest misundelsesværdige hår. Og det bedste er, at hun rent faktisk viser det så man selv kan genskabe det (med lidt tålmodighed). I øvrigt, hvis du kan flette med fire, så kan du også lave alt det hun laver. http://www.cutegirlshairstyles.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedest - tak. :) Jeg tror kun, jeg kan flette med fire fordi jeg har gjort det siden jeg var 12, når jeg laver kattehalsbånd. Ellers er jeg totalt hårtumpe. Ret sært, når jeg går meget op i mit hår; men det ender altså altid med en af tre 'frisurer': 1) Løst 2) Flettet (på den kedelige måde) 3) Samlet i rodet knold og holdt sammen med kuglepenne/blyanter/spisepinde/hvad der nu er i nærheden. Men hvad kan man også forlange af pigen, der tre gange har siddet fast i sin egen hårtørrer, to gange i et krøllejern og ... ja, lad det blive ved det. c",)

      Slet
  5. Altså jeg tror godt jeg kan lave de frisure:-) Jeg plejer at kunne lave vilde fletninger ud fra billeder, som jeg laver på mine veninder hele tiden fordi jeg selv ikke har langt nok hår til at de bliver flotte:-) Jeg kan evnt lave en video til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ligger en video ud på min blog i løbet af ugen, hvor jeg laver den på billedet længst til højre:-) Så kan du tjekke det der:-)

      www.nannatordrupterkelsen.blogspot.dk

      Slet
    2. Wow, tak. :) Helle for dine evner i næste liv. :)

      Slet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...