Mærk din kat!

Det har altid undret mig, at det var lovpligtigt at mærke sin hund, men ikke sin kat. Hvorfor skal de danske hunde have chip og hundetegn, men ikke katte?

Herover har vi rigtig mange herreløse katte - måske pga. de mange sommerhusområder? Og rigtig mange af dem, har jeg endt med at tage mig af. ;) I eftersommeren bugner landets internater af de uønskede sommerhuskillinger, som begynder at sulte, når turisterne rejser hjem og sommersæsonens restaurationer lukker. Pludselig har kattene ikke længere adgang til mad (og i nogle tilfælde vand), social kontakt og stimulering i form af leg. I mange kuld bliver de mindre dominerende hankatte smidt på porten. Vores, nu i kattehimlen residerende, Shiloh, var sandsynligvis sådan én størrelse.

Af katte har vi faktisk kun haft Sipzap, der var så at sige 'ønsket'. Vips og Shiloh var herreløse killinger, vi tog til os. Myrledyret og Samsara er fra internat, indbragt som store killinger. Samsara lider i den grad under det svigt og er stadig mærket. Så mærket (hvor ironisk det end lyder, min overskrift taget i betragtning) at internatet gav hende gratis væk, fordi ingen ville adoptere en kat, der var så sky, at man ikke engang kunne tage hende ud af buret. Før jeg kom, havde det kun været dyrlægen, der havde haft held med det. Men efter en lille halvtimes tid, hvor jeg snakkede til hende, mens hun gemte sig i et hjørne, tøede hun op og til sidst måtte jeg tage hende op på armen, uden hun skreg af rædsel. Med meget arbejde har vi fået en glad ungkat ud af hende, men hun har stadig psykiske ar.

Samsara i forskrækkelsesmode - her gør en af hundene en for hurtig bevægelse, hvilket er nok til at sætte hende en skræk i livet.

Vi har altid fået gjort tre ting, når vi har anskaffet ny kat:
1) Indkøbt halsbånd og 'hunde'tegn med adresse og telefonnummer. Vi sætter ikke dyrets navn på, da mange dyr, der bliver kidnappet bliver indfanget og går frivilligt med, fordi de viser tillid overfor kidnapperen, der jo kender deres navn. Dette gælder selvfølgelig primært racekatte og -hunde, men der er jo desværre også tilfælde af kidnapning af dyr til f.eks. dyrekampe.
2) Når katten er gammel nok, får vi den neutraliseret og øremærket. Når vi vælger at neutralisere, er det af flere grunde. Vores katte har altid været udekatte. Vi ville ikke have, at Shiloh skulle blive far til hele kvarterets bestand af usteriliserede eller uønskede katte og derved sætte flere liv i verden, som ville ende tragisk. Pigerne steriliserer vi for at de ikke får killinger. Men også for at undgå løbetiden. Man kan vælge at give katten p-piller, men det kan være lidt af et helvede at lægge ører til liderlige hunkatte, der bare vil ud og lade sig bestige. Og så er sterilisation mere sikkert. En kat kan let brække en pille op eller spytte den ud i et ubemærket øjeblik.
3) Ved samme indgreb bliver katten øremærket (chip kan også vælges, men bruges ikke så meget i DK endnu. Når vi har valgt øremærke, er det også fordi det - modsat en chip - kan ses med det blotte øje). Det gøres af dyrlægen. På den måde får katten et nummer, der bliver registreret i det danske katteregister. Bliver din kat væk og fundet af andre, kan de slå nummeret op eller tage katten til den lokale dyrlæge, der kan gøre det samme. Før i tiden var det sådan, at første del af tallet i kattens øremærke viste, hvilken dyrlæge, der havde foretaget registreringen. Jeg ved ikke, om det stadig gælder, da folk i dag selv kan gå ind og slå kattens ejere op via nettet.

Gennem tiden har vi hjulpet tre katte hjem, fordi vi via mærke kunne finde frem til ejeren. En historie, der særlig gjorde indtryk på mig, fandt sted, da jeg gik i gymnasiet. HG og jeg var kørt ned på havnen, for at købe junk food til frokost. Vi besluttede at sidde i bilen på havnen, spise og høre radio. I det sekund HG træder ud af grillen med den velduftende mad, kommer en smuk, kridhvid kat pilende over mod os og hopper ind i bilen. Han er tydeligvis sulten og vi deler vores frokost med ham. Da jeg forsøger at undersøge ham, stikker han imidlertid af. Et par dage senere, har vi bevæbnet os med kattemad og kører ned på havnen. Det samme sker og denne gang lader katten sig godvilligt undersøge, mens han knaser vellystigt på de medbragte godbidder. Vi kan se, han har utøj og er småsyg, men har øremærke. Så vi kører ham til den nærmeste dyrlæge, der lover at ringe os op, når de har sporet ejeren. Det viser sig, at katten (som vi kalder Wembley), hører hjemme i en by, 15 km væk. Familien er et halvt år forinden flyttet til den nye by og Wembley har åbenbart 'søgt hjem'. Samme dag kommer ejerne og henter Wembley tilbage til det nye hjem. De havde nok fået lukket ham lige lovlig hurtigt ud. Det er vigtigt for katte, at de lærer deres nye territorium langsomt at kende - også så de ikke lader sig jage på porten af de stærkere katte i kvarteret.
          Derudover er der historien om Cleo - en virkelig succeshistorie, der i dén grad viser vigtigheden af at mærke sin kat.

Hvis man skulle komme i den uheldige situation af køre en kat ned, er øremærket også af stor betydning. Det gør at den uheldige billist eller (hvis vedkommende er ligeglad) kan finde ud af, hvem katten tilhører og give besked. Det er vigtigt, hvis man finder en død kat at kigge efter - der sidder muligvis nogle meget bekymrede ejere et sted, der ønsker besked om deres pelsede vens skæbne. Uvished er værre end vished! Er mærket svært at tyde (hvilket især er tilfældet med mørke ører eller gamle tatoveringer), kan man forsøge med at sætte en lygte på bagsiden af øret. Ellers kan det være nødvendigt at få dyrlægen til at forsøge at tyde mærket.

Når ens kat bliver øremærket, sender man et brev til katteregistret med kattens mærke og kendetegn. Det er vigtigt, man husker at gå ind og ændre sine oplysninger hvis man flytter eller at katten overtages af nye ejere.

Herhjemme har vi valgt at dobbeltsikre såvel katte som hunde. Vores hunde og Cleo har chip, de andre katte tatovering. Derudover bærer de alle halsbånd med navneskilt. Vi har valgt at gøre det lidt sjovt og vælge halsbånd og tegn, vi synes passer til dyrets farver og temperament. Der findes rigtig mange søde og sjove produkter på markedet. Her er en collage over nogle eksempler.

En række vildt søde halsbånd, der alle er herfra.

Phoeba har lige fået matroskraven, nr. 4, i rød. Hun har ellers altid kun gået med rød bandana, men da hun bliver kaldt 'kaptajnen', fordi hun gerne vil stå på forsædet med hele hovedet i ruden, når vi kører bil (som om hun dirigerer skuden: "Ligeud, ligeud, ligeud, ligeud ..."), faldt vi pladask for matroskraven. Den fås i rød, blå og hvid.

Frik har længe båret nr. 9. Faktisk har hund altid båret lyserødt halsbånd, fordi hun er vores lille girly-girl. Men da vi så nr. 3 under nye varer, fik hun sig sådan en fin krave, i hvid.

1) I ♥ you-halsbånd, fås pt. i 4 forskellige farver. 169,- ses her
2) Velourhalsbånd i sort eller rød, med sten og perler, 269,- ses her
3) Butterflykrave i sort eller hvid, 149,- ses her
4) Sømandskraven i sort, hvid eller rød til 139,- ses her
5) Bandana med forskellige hunderacer, 149,- se de forskellige racer her
6) Fløjlshalsbånd med sølvblomst og sten i sort eller rød, 249,- her
7) Læderhalsbånd i pink eller lime med zigzagmønster og sten. 499,- her
8) Bandana med forskellige mønstre, 79,- ses her
9) Friks andet halsbånd. Fås i de tre viste farver til 299,- ses her
10) Harley Davison-inspireret halsbånd til fars vaps. 229,- her
11) Bandana med 'Silvermoon'-tekst og sten, fås i guld, sølv eller rosametallic. 99,- her
12) Læderhalsbånd med messingnitter, 599,- her

Mht. hundetegn har alle vores dyr et tegn af mærket 'Red dingo', der fås hos flere dyrlæger rundt om i landet, samt via nettet. De har SÅ mange søde designs og farver.

Phoeba har dette tegn - dog i rødt - fordi hun er god til ulykker og tit er 'in the doghouse'

 

Friks mærke, fordi hun er vores lille ædedolk. Hendes er også lyserødt, men en nuance lysere end dette.

Ejeren af dette tegn (og i disse farver) er Cleo, fordi hun er vores lille 'snedronning', der overlevede en vinter på en kold havn.

Myrledyret er ejer af dette tegn - dog i lyserød. Det er hun fordi, hun er fræk som en slagterhund og uden tvivl ville stikke poten i fiskebowlen, i håb om gevinst, hvis vi altså ejede en sådan. c",)

Sipzap er ejer af denne, fordi hun er vores lille mussefanger. Hun har den også i rød, fordi det passer til hendes røde halsbånd, der igen passer til hendes egne nuancer.

Samsara ejer dette - i samme farver - fordi hun er vores lille sommerfugl, der har foldet sine vinger ud i al sin vælde, da hun kom herhjem i tryghed, hvor der blev taget højde for hendes specielle behov.

På Facebook er der for nylig lavet en gruppe, der hedder Kloge Katte og er en sammenslutning af forskellige organisationer der kæmper for, at få det gjort lovpligtigt at mærke sine katte. Læs mere derinde eller hos Kattens Værn og Dyrenes Beskyttelse.

Husk at tilmelde dig mine to giveaways her og her.
Følg mig også gerne på Bloglovin, før GFC lukker, og på Facebook.