mandag den 30. september 2013

My makeup, my love


Vi har haft den før, men gode råd kan ikke gives for ofte. :) Der er ting, en pige bare ikke kan undvære. Og det er forskelligt for os alle, hvad der er vigtigt. For mig er det især vigtigt, jeg ser frisk og rask ud. En ting er at være syg, noget andet er at ligne en, der er syg. I perioder med mange attaks er der selvfølgelig ikke altid overskud til at hive den store palet frem, men jeg har tre favoritter, som altid er i brug.


Neglelak er en af de ting, jeg gerne er iført. Mine negle er i sig selv skrøbelige og bliver hurtigt misfarvede. En kort periode forsøgte jeg mig med kunstige negle, men det er bare slet ikke mig, for jeg kan jo sagtens for lange, fine negle, de skal bare helst hjælpes på vej. Derfor bruger jeg neglelak, der både skjuler misfarvningerne og rillerne, samt forstærker neglene. Jeg er mest til neutrale farver, der går med forskellige outfits og for mig er Ciaté the Rolls Royce indenfor neglelak. Jeg har endnu ikke prøvet Velvet Manicure, men er faldet fuldstændigt for det smukke udtryk, der har både særlig tekstur og lidt rå kant. Det minder mig ikke alene om forførende fløjl, men af mørke skyer på en regnfuld dag, let støv i en solstråle, knuste diamanter i fint lag og en kats fine, bløde pels.

Denne farve hedder Mink Cashmere og er fundet hos Cocopanda til 160,00 kr.


Vi har haft den før, men jeg slår altid gerne et slag for denne mascara - Estée Lauders Magnascopic er den bedste, ja den eneste, efter min mening. Jeg har efterhånden brugt den i mange år og jeg slipper den nok aldrig. Jeg magter simpelthen ikke at bruge tid på at påføre mascara i tusinde lag og måtte børste efter for at fjerne klumper. Magnascopic fungerer for mig, fordi jeg kan nøjes med et par hurtige lag, den holder hele dagen og jeg får ikke klumper i øjenkrogene eller 'smeltende' vipper.

Magnascopic er en mascara, der ligger i den lidt dyre ende, men hos Cocopanda har de den til en lidt billigere pris, nemlig 199,00 kr.


Åh, så er vi nået til en af mine helt store kærlighedsaffære ... Clean. Jeg absolut elsker alle deres dufte, der er lette og friske og helt henrivende. Jeg har flere af deres varianter, men mit hjerte er måske mest bortgivet til rain, hvis navn glimrende dækker duftoplevelsen; når jeg lukker øjnene og bare dufter, står jeg midt i den lette sommerregn, der fordamper og letter fra fortovet. Jeg kan dufte vandet, der blander sig med sommerens blomster, den friske duft fra selve dråben og et let strejf af sommerfrugt, som vandmelon.

Clean rain fås i to varianter. 60 ml til 495, 00 kr. og 30 ml til 340,00 kr. Igen er produktet fundet hos Cocopanda

Har du prøvet et (eller flere) af disse produkter eller har du en mening, må du - som altid - meget gerne smide et par ord. :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...