For at sætte lidt fut i SHOPPEN, vil jeg sætte lidt fokus på den, ved af og til at præsentere jer for dagens vare. Jeg har efterhånden fået solgt en hel del og det er skønt, at ting, som jeg ikke længere bruger (fordi de er for små, for store, forkerte eller på anden måde er færdige med at tjene mig) kan komme andre i hænde. Det er både via bloggen og lokalt her på øen, jeg har fået solgt nogle ting (efterhånden er der solgt for lige knap 3000,-).
Men personligt køber jeg også meget på den måde. Jeg går meget ind for genbrug både hvad gælder tøj, bøger og møbler. De fleste ting i vores hjem er ting, der er kommet os i hændes via arv, foræringer eller ting, vi har opsnuset på loppemarkeder eller i genbrugsforretninger. Jeg kan godt lide tanke om, at tingene på en eller anden måde er unikke eller bærer en del med sig fra sin tidligere ejer og selvom jeg har stor respekt og forkærlighed for de buddhistiske principper, der gør lægger vægt på, man ikke måde hæge sig for meget til sine jordiske ejendele eller lade dine ting eje dig og ikke omvendt, må jeg indrømme, at der er meget herhjemme, jeg ikke ville være foruden!
Det er dog ikke kun brugt jeg sælger på bloggen, men også nye, ubrugte ting. Nogle gange havner man ud i et fejlkøb, vinder en ting, man ikke har brugt for eller får på anden måde ting i hænde, som ryger hen i en bunke. En af disse ting, er disse smukke kobberøreringe, som jeg har vundet i en konkurrence. De er virkelig supersmukke, men ... da jeg pga. keloid ikke kan have piercede ører, skal alle mine øreringe laves om til clips. I dette tilfælde har jeg ikke kunne finde clips, der havde den rette farvenuance, så derfor har jeg valgt at smide dem på shoppen. De er stadig i indpakning og så passer de da lige til valentinesdag, ik? Da de er dagens vare, er prisen sat ned med ti kroner indtil vi når midnat.
Har du en mening om et at købe og sælge brugte ting? Er det noget du selv praktiserer, eller ville du hellere vandre nøgen gennem TV2s studie i den travleste sendetid end at blive set i en genbrugsklud? Smid en kommentar! :)
Har du selv en salgsside eller shop, må du meget gerne linke til den herunder.
Genbrug er godt! Jeg er selv stor fan af genbrug, da jeg ligesom du godt kan lide tanken om, at tingene har en historie. Desuden er det godt for miljøet, at vi ikke bare smider ud og køber nyt <3
SvarSletSynes også at genbrug er en god ting, at andre kan få glæde af det man ikke selv bruger mere, eller det man har lavet, der er jo grænser for hvor mange grydelapper og bordskånere fx man selv har brug for.
SvarSlet