Fra Mumis gemmer ...

Nogle gange bringer uheld også held med sig. I denne svære tid, hvor vi pakker Mumis ting i kasser og gør klar til at flytte hende til sit sidste opholdssted, plejehjemmet, skal vi pludselig til at vælge, hvad hun skal have med. Det er de mærkeligste ting hun husker ... og de fleste husker hun slet ikke. Så vi prøver at være praktiske, at tage hensyn til, hvad hun har brug for og hvilke ting, der kan give hende livskvalitet.

En ting hun ikke længere kan er at læse. Hendes hjerne er blevet så ødelagt, at hun ikke kan rumme indtryk fra medier af nogen art, så hun kan ikke læse, se TV og høre radio. Heldigvis er vi en stor, læseglad familie, der står klar til at overtage hendes bøger. Det har også altid været hendes ønske, at hendes bøger skulle få det godt. Nogle har hun skrevet navn i, så vi ved, hvem der skal have dem.

I dag faldt vi over et eksemplar af "Driver dug, falder regn" af Margit Söderholm (Kærlighedsroman fra svensk slægtsgård i begyndelsen af 1800-tallet - alt, hvad jeg ved om den pt.). Min mor har snakket meget om bogen og for et par måneder siden, var det min intension at begynde på den, men min mor skulle til at rode i sine gemmer efter bøgerne (to bind) og jeg kom fra det igen. Men nu har Mumis gemmer fremtryllet et eksemplar til mig alene! Pludselig sidder jeg og føler mig så rig ... så mange ting har gemt sig i hendes hjem, ting som jeg husker fra min barndom og forbinder med den raske Mumi, den Mumi jeg kendte, og nu lander de her hos mig og skal begynde et nyt liv hos en ny generation.

Herhjemme har søndag aften stået på et dampende varmt bad og beundring af bøgerne fra Mumi. Om lidt vil jeg iføre mig de dejlige hyggesokker, jeg i december vandt på Sarahs blog, lave mig en kop lakrids/mint-the og så hygge under den varme dyne med mine bøger.

Halskæden fra Pernille Corydon er en af mine favoritter disse dage og har hængt om halsen på mig det meste af tiden, siden jeg fik den til min fødselsdag i september.

Sekhmet er ved at blive ret så nysgerrig og skulle liiiige blande sig i aftenens fotosession. ;)

Jeg beklager den lidet imponerende fotokvalitet, men HG havde ikke lige tid til at assistere mig og mine muskler er stadig ikke heeelt under kontrol, så de er noget rystede.