Oooop I did it ... again ... and again

For noget tid siden købte jeg jo 'Anne of Green Gables' (sådan ved et frygteligt uheld) og jeg elsker den virkelig bare! Ikke kun fordi det er en af de smukkeste bøger i min reol, men også fordi det er en serie, jeg elsker (MÅ have resten af bøgerne hurtigst muligt). Mange føler sig bestemt ikke som kindred spirits med Anne; de synes hun er uopdragen, irriterende, højtråbende og for meget. Lidt som jeg har det med Laura Ingells; dog kun i serien, der adskiller sig væsentligt fra bøgerne. Modsat Anne, der er den samme, både på skrift og skærm. Og jeg elsker hende! Måske skyldes det det faktum, at jeg selv er enormt introvert, men har alle Annes tanker i hovedet - de kommer bare aldrig ud, fordi jeg klapper i som en østers, når der er folk omkring mig. Samtidig minder hun mig om en af mine barndomsveninder, så Anne må gerne være min bosom friend.

Men nu er der altså sket det forfærdelige, at jeg ved at læse den er gået i totalt barndom og dermed også blevet fuldstændig (økonomisk) uansvarlig. Så nu får Anne altså selskab i reolen af Peter Plys.

Jeg sad lige så uskyldigt og ledte efter en undskyldning for at bruge penge søgte på bøger, jeg bare MÅ eje stenede på eBay, da jeg fandt en engelsk sælger, der solgte denne helt nye samling. Jeg har luret på den nogle uger og fik overbevist mig selv om, at HG nok gerne ville slippe for at købe min fødselsdagsgave ... når vi når til min fødselsdag ... i september. Jeg har bare gået og ventet på at få mail om, den var afsendt og begyndte at blive lidt nervøs, trods sælgers gode ry. Men i går aftes tikke en mail ind om, at den er på vej. YAY!!! Nu håber jeg virkelig, virkelig, virkelig bare at den når frem! Nogle af jer ved fra Facebook, at vi har haft de vildeste problemer med et postbud herude og med pakker der forsvinder (de to ting hænger godt nok ikke nødvendigvis sammen). Forleden kom han med en pakke og vrissede, da vi lukkede op, at det var et temmelig stort hus, vi har (underforstået: Hold kæft, du er tung i røven og længe om at lukke op!). Altså HALLO - chick in wheelchair! HG synes så, at når nu han havde ladet kammertonen gå fløjten, kunne han så også godt tillade sig at sige, han ikke brød sig om, at han smed med vores pakker. Vi har en aftale om, at bliver der ikke åbnet, skal pakkerne lægges i garagen. Det der med at lægge fortolker han så sådan, at man kan åbne døren på klem og tyre dem ind uden at kigge efter, hvad eller hvor de rammer. Han nægtede pure, selvom HG den ene dag stod i karnappen og tog ham på fersk gerning. Anyway, jeg står vagt for at modtage denne pakke og sikre, den ikke bliver smidt hverken hid eller did!

Men ... ja, nu er jeg så blevet OVERFALDET. På det gro-ve-ste ... af et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Kender I det at man lige sådan tilfældigvis klikker ind på en auktion, der er ved at sluttet og bare kommer til at klikke 'køb'? Så ja, I did it again. Men ærlig talt: 97 KR FOR DENNE BABY!

Indtil begge bøger er nået frem uden skræmmer, vil jeg gå med en maveknude og føle mig småfebril; sådan lidt ligesom når man er vildt forelsket og bare venter på at gå et glimt af ham. 

Hvilken bog er den mest skattede i din samling og hvorfor?

Fredagsfnis #20

Ugens 'litterære' fnis i denne temauge, der lakker mod enden. Jeg ønsker jeg alle en god weekend og takker, fordi I kiggede ind. :)

Landet som icke är ...

Jeg kan tydeligt huske, da jeg første gang læste ordene fra dagens poet. En kvinde, der som jeg, var stor katteelsker og på mange måder, som jeg, levede et isoleret liv som følge af sin sygdom. Edith Södergran blev født i 1892 og fik i en tidlig alder stillet diagnosen tuberkulose, som størstedelen (bl.a. hendes far) dengang døde af. Hun nåede kun en alder af 31 år og man kan kun forestille sig, hvad der ville have været, hvis hendes liv var blevet langt!

Jeg tror, man kan lægge mange tolkninger i Södergrans digte og jeg tror, mange vil opfatte dem forskelligt. Her vil jeg egentlig ikke gå ind i en tolkning (min tolkning vil komme i et senere, længere indlæg om Södergran og hendes forfatterskab), bare dele disse smukke ord, som jeg husker så godt ... Jeg følte, jeg hørte hendes selv hviske teksten i mit øre og jeg kunne se Landet, som ikke er - klasselokalet fortabte sig og da timen sluttede, kunne jeg ikke forestille mig, hvordan jeg skulle komme videre med resten af dagen. Det var som om magien fra hendes ord fyldte hele rummet og jeg vidste, det ville forsvinde, når jeg gik; forsvinde, som landet, der ikke er. Det er et land, jeg nogen gange føler, jeg selv har betrådt, det er tanker, jeg selv har tænkt, det er ord, jeg hører næsten dagligt for mit indre og har gjort det, siden den magiske dag.

"Jag längtar till landet som icke är,
ty allting som är, är jag trött att begära.
Månen berättar mig i silverne runor
om landet som icke är.
Landet, där all vår önskan blir underbart uppfylld,
landet, där alla våra kedjor falla,
landet, där vi svalka vår sargade panna
i månens dagg.
Mitt liv var en het villa.
Men ett har jag funnit och ett har jag verkligen vunnit -
vägen till landet som icke är.

I landet som icke är
där går min älskade med gnistrande krona.
Vem är min älskade? Natten är mörk
och stjärnorna dallra till svar.
Vem är min älskade? Vad är hans namn?
Himlarna välva sig högre och högre,
och ett människobarn drunknar i ändlösa dimmor
och vet intet svar.
Men ett människobarn är ingenting annat än visshet.
Och det sträcker ut sina armar högre än alla himlar.
Och det kommer ett svar: Jag är den du älskar och alltid skall älska". 

Hvis man vil læse kort om Edith Södergran, kan man gøre det HER

Ellers vil jeg anbefale Litteratursiden HER 

(Billede 1 i dette indlæg et to billeder HG har taget og som jeg har morfet sammen, billede 2 er en collage jeg har lavet af billeder fundet på nettet).

 

*) Totemdyr vil sige, et dyr, man er åndeligt beslægtet med eller har en del af sig i - et totemdyr, kan være et dyr, der viser sig for én og guider én i svære livsvalg og -situationer. 

Wise word of the week #2 ... En afsked til vores Clicker Clacker

De smukke ord er forfattet af Mary Elizabeth Frye - læs mere HER

Det er ord, jeg altid har holdt meget af og som - desværre - blev meget relevante, da vi i nat mistede vores højtelskede Clicker Clacker. Til maj ville Cleo have rundet de 16 år og vi nåede at have hende i vores liv i to år, hvor hun bragte mange eventyr, oplevelser og venskaber med sig. Du kan læse om hele Cleos liv og eventyr (og finde TV-indslaget om hende HER)

Cleo fik en hjerneblødning og udåndede i armene på HG og jeg ved 01.30-tiden i nat. Vi valgte at køre hende til vagtdyrlægen og sikre os, vores formodning var rigtig og hun forkortede processen. Cleos kropstemperatur var dog allerede faldet drastigt, da vi nåede frem til dyrlægen. Cleo var en sejlerkat, der har tilbragt mange år af sit liv på havene med sine tyske forældre, derfor synes jeg at billede øverst i indlægget var yderst passende.

Pga. retssagen, flytning af Mumi til plejehjem, og nu, Cleos død, har vi haft nogle yderst turbulente og hårde dage, så det er muligt, her bliver stille for en kortere tid, indtil vi får afrundet det hele med advokat samt Mumi sikkert flyttet til sit nye hjem ...

Wise word of the week #1

Det er ved at være noget tid siden, jeg har kørt temauge på bloggen, men nu skal det være. I denne uge, vil jeg fokusere på ord - kloge ord, smukke ord, sande ord - ord, der har ændret mit liv.

Vi kender det alle; vi har allesammen den dér ene bog eller digt, som bare er gået lige i hjertekulen. Vi husker, da vi læste eller hørte det første gang og bærer det med os hele livet som en skat. I denne uge, vil I få indblik i nogle af mine favoritter.

Disse smukke ord er skrevet af sufi-poeten Hafez, som du kan læse mere om her. Jeg vil ikke tilføje så meget, da jeg mener, digtet i sin enkelhed taler for sig selv; i verden i dag, har vi ofte travlt med at føre regnskab over, hvem der skylder hvad og hvorfor; selv kærlighed bliver målt i, om man husker modpartens fødselsdag eller husker at tage opvasken. Hvis bare vi giver slip og gør tingene af kærlighed og ikke for at få noget igen, ville meget måske se anderledes ud ...

Fra Mumis gemmer ...

Nogle gange bringer uheld også held med sig. I denne svære tid, hvor vi pakker Mumis ting i kasser og gør klar til at flytte hende til sit sidste opholdssted, plejehjemmet, skal vi pludselig til at vælge, hvad hun skal have med. Det er de mærkeligste ting hun husker ... og de fleste husker hun slet ikke. Så vi prøver at være praktiske, at tage hensyn til, hvad hun har brug for og hvilke ting, der kan give hende livskvalitet.

En ting hun ikke længere kan er at læse. Hendes hjerne er blevet så ødelagt, at hun ikke kan rumme indtryk fra medier af nogen art, så hun kan ikke læse, se TV og høre radio. Heldigvis er vi en stor, læseglad familie, der står klar til at overtage hendes bøger. Det har også altid været hendes ønske, at hendes bøger skulle få det godt. Nogle har hun skrevet navn i, så vi ved, hvem der skal have dem.

I dag faldt vi over et eksemplar af "Driver dug, falder regn" af Margit Söderholm (Kærlighedsroman fra svensk slægtsgård i begyndelsen af 1800-tallet - alt, hvad jeg ved om den pt.). Min mor har snakket meget om bogen og for et par måneder siden, var det min intension at begynde på den, men min mor skulle til at rode i sine gemmer efter bøgerne (to bind) og jeg kom fra det igen. Men nu har Mumis gemmer fremtryllet et eksemplar til mig alene! Pludselig sidder jeg og føler mig så rig ... så mange ting har gemt sig i hendes hjem, ting som jeg husker fra min barndom og forbinder med den raske Mumi, den Mumi jeg kendte, og nu lander de her hos mig og skal begynde et nyt liv hos en ny generation.

Herhjemme har søndag aften stået på et dampende varmt bad og beundring af bøgerne fra Mumi. Om lidt vil jeg iføre mig de dejlige hyggesokker, jeg i december vandt på Sarahs blog, lave mig en kop lakrids/mint-the og så hygge under den varme dyne med mine bøger.

Halskæden fra Pernille Corydon er en af mine favoritter disse dage og har hængt om halsen på mig det meste af tiden, siden jeg fik den til min fødselsdag i september.

Sekhmet er ved at blive ret så nysgerrig og skulle liiiige blande sig i aftenens fotosession. ;)

Jeg beklager den lidet imponerende fotokvalitet, men HG havde ikke lige tid til at assistere mig og mine muskler er stadig ikke heeelt under kontrol, så de er noget rystede.

Dagens dumhed

Jeg har - no surprise - en lang liste med bøger, som jeg virkelig, brændende ønsker mig. Og i dag faldt jeg altså i. Big time! Ja, jeg har simpelthen haft et frygteligt uheld ... af den dyre slags. Er - helt uden egen vilje må jeg understrege - kommet til at købe en længe ønsket bog til mig selv. Jeg regner selvfølgelig med at kæresten er yderst forstående og overbærende. Jeg MÅ jo have noget at læse i disse dage, hvor jeg er sengeliggende (naturligvis rammer jeg ikke lavmålet og bruger medynk som våben for at opnå mine mål!).

Genstanden for mine drømme (og snart i mit eje) er: 

Anne of Green Gables har længe været et ønske og for tiden er der gået lidt barndom i den; jeg læser mange børne- og ungdomsbøger. Jeg mener aldrig, man bliver for gammel til den slags litteratur og da jeg køber den på engelsk, bliver jeg alligevel lidt udfordret, da jeg bestemt ikke har samme sprogøre for engelsk, som jeg har haft for tysk og italiensk.

Efter min mening BØR bøger altid læses på originalsproget om muligt. For tiden kværner jeg mig (bl.a.) gennem Harry Potter-Serien, som jeg aldrig har fået begyndt på før nu. Da HG købte en samling på dansk, lægger jeg dog ud med det, men senere skal jeg KLART have læst originalerne.

Andre bøger på listen (som jeg aldrig har fået læst), som jeg bare venter på at få råd til er, blandt mange, "The wind in the willows", "Winnie The Pooh" (den samlede udgave), "Alice's adventures in Wonderland", "Jane Eyre" og mange, mange, mange andre! Den danske udgave af Peter Plys har jeg naturligvis tilbragt mange dejlige timer med, men desværre har jeg aldrig haft fornøjelsen af at gæste hans engelske univers.

Herover er den danske Harry Potter-samling (selvom titlen kunne være misvisende), som jeg pt. gnasker mig igennem. Jeg nyder hver side og elsker Hogwarts' fortryllende univers. Til min næste fødselsdag, modtager jeg kun lykønskninger via postugler! ;)

Men hvad mener du? Hvilke klassikere (børne- såvel som ungdoms- og voksenbøger) skal man bare ikke gå glip af?

Les misérables

Det er blevet en lidt træg start på det nye år. Meget læsning - ingen skrivning. Det kniber stadig med at ramme tasterne, så det er primært en hurtig update herfra; den er skrevet over flere omgange og endt med at blive noget lang, men jeg håber, I alligevel vil læse med.

Siden midt i december har jeg haft mega attak ... Synsudfald, som godt nok kun varer få sekunder, men hold kæft, hvor når man at tænke meget på de 4-5 sekunder, hvor man er midlertidigt blind. Blandt andet, om man nogensinde kommer til at se igen! Der har også været tabt høresans på venstre ører. Modsat synet, har det godt kunnet tage timer, før hørelsen kom igen. Jeg har haft mange spasmer, men også føleforstyrrelser, hvorfor jeg ikke får skrevet. Det tager simpelthen syv lange og syv bredde at skrive få sætninger og efterfølgende føler jeg mig som en maratonløber, der endelig er kommet i mål. En morgen fik jeg en decideret lammelse af venstre ben. Jeg var vågen og havde ligget nogle timer og læst og skulle på toilettet. Idet jeg rejser mig, går det op for mig, benet er savet over ved knæet og jeg falder lige så lang jeg er. Jeg har mange uheld, hvor jeg brænder mig, går ind i dørkarme, smækker døre i hovedet på mig selv etc. Jeg synes konstant at ligne et offer for alvorlig hustruvold eller selvbeskadigelse! (Ja, det er det jo på en måde også, men ikke bevidst. ;)).

I går trak min mor mig så til lægen. Godt gået at være 32 år og blive revet til læge af sin moar! Men hvor er jeg glad for, hun gjorde det ... Jeg har skiftet læge, så HG og jeg nu har den samme og han har lovet, vi nok skal komme til bunds i dette her. Det viser sig også, at da jeg var til neurolog sidste år, var det til udredning for epilepsi(?!) Åbenbart er mine rysteture/kramper/spasmer blevet totalt misforstået, hvilket også var skyld i, jeg røg indenom to andre læger, før jeg havnede hos neurologen. Nu skal jeg i første omgang til øjenlæge. To dage senere skal jeg så retur til egen læge, som jeg regner med sender mig til MR-scanning, neurolog og ny rygmarvsprøve.

Da HG oveni har været ophængt pga. sin retssag (en tvist i pensionskassen, der nægter at udbetale en pensionssum), er alt gået af helvede til for at sige det mildt. For dem der ikke ved det, har min HG Asperger og en afart af skizofreni, så der er perioder, hvor vi er ret hårdt spændt for herhjemme. De sidste måneder har været en af dem. Min skønne far tog med HG til retssagen i Kbh. HG lukker helt ned, når han bliver stresset og konfronteret med sin sygdom og da jeg lå på langs, trådte mine søde forældre til. Hvordan viser man så lige sin taknemmelighed? Min far er over 70 og min mor nærmer sig 60. Derudover er hun stærkt handicappet af en scoliose, der skruer hendes ryg så meget, at hun har været under observation i sine unge dage, da man frygtede, ribbenene kunne punktere hendes hjerte. Hun har aldrig ladet det stoppe sig, men hendes krop kan ikke holde til så meget og hun BØR tage den med ro. Men trods syg- og alderdom, er de ukuelige. Min far tog med HG og min mor var standby ved min side, i tilfælde af, jeg skulle transporteres til skadestue eller lå på stuegulvet og skulle fejes op.

Mht. Mumi er der også nyt. Midt i februar flytter hun på det plejehjem, vi ønskede hun kom på. Hun har fået en fin lille bolig med udgang til have, havudsigt og med hund og kat, der tilhører plejehjemmet og kommer og går hos de beboere, der måtte ønske det (katten blev fundet under orkanen Bodil, og da dyreklinikken ellers skulle aflive den halvstore killing, tog plejehjemmet imod den). Jeg tror, det vil betyde alverden for Mumis  livskvalitet, da hun er meget dyreglad. Det betyder dog, at mine forældre har travlt med at få tømt og solgt hendes hus. Det stresser, at det endnu ikke er solgt, for hun har ikke økonomien til at betale både hus og plejehjem. Det giver mange søvnløse nætter for især min mor. Mumi har efterhånden helt mistet begrebet om sig selv. Hun kan ligesom ikke placere sig selv i verden - hun ved ikke rigtig, hvem hun er, hvor gammel hun er og hvor hun er. Hun tror, Mossie (min mor) er hendes mor, så alle beslutninger omkring hende skal tages af os pårørende.

Så alt i alt kunne man måske godt betegne os som de elendige ... men det forunderlige er, at det gør jeg ikke selv! Jeg skriver det ikke for at få medlidenhed og jeg ved, det kan lyde som de vildeste overdrivelser, men det er mit liv og det er sandhed.

Og trods modgangen, finder jeg noget smukt i næsten hver dag. Trods smerter og synsudfald, spasmer og usikker fremtid, glæder jeg mig til dagen i morgen og dagene efter det. Jeg oplever stadig øjeblikke hver dag, hvor jeg siger til mig selv: "Dette øjeblik ville jeg ikke have været foruden". Størstedelen skyldes min familie - at være omgivet at mennesker, der har så meget kærlighed og forståelse for mig og min situation. Selvom jeg ikke kan aflaste mine forældre ved at besøge Mumi pt., selvom jeg ikke kan hjælpe med nedpakning og flytning, forstår de mig og accepterer, det er sådan det er. Mine dyr er kilde til enorm stor glæde for mig og er dem, der giver mig livskvalitet. Hver især rummer de egenskaber, som gør, de er betyder noget forskelligt for mig. Phoeba er mit lille pervedyr, der voldtager sit legetøj og konstant slikker en af de andre i røven - hun er en tegnefilmfigur på speed og man kan ikke andet end at le ad hende. Frik er mest HGs hund, men hun er også min lille Delle-du-bedårenhed. Når hun kigger på mig med sine store Lady-øjne, kan intet ondt ramme mig. Cleo er min lille vogter, der våger, når jeg har dårlige perioder. Hun ligger ved min side, eller oven på mig, men synes altid instinktivt at vide, hvor hun ikke skal træde, så hun gør mig fortræd. Sipzap er eventyreren, der kommer ind fra sin jagt om natten; hun vækker mig for at fortælle, hun er hjemme, og lægger sig ved min side og spinder til jeg falder i søvn. Hun går lydløst rundt på sine store løvepoter og holder sammen på hele flokken. Myrledyret er min lille klovn; uanset hvor dårlig dagen er, kan hun altid få mig til at le. Hun er katten, der hænger i gardinerne, headerbanger til musik, hendes døve ører ikke kan høre og smider sine legemus højt op i luften, hvorefter hun springer efter dem med dybe vræl. Samsara er mit lille smertebarn, der altid gør mig bekymret - men samtidig kan ingen bringe mig glæde som hende. Hun er et sart lille væsen, der samtidig kan være som trold af en æske, der springer op og laver ulykker. Min smukke, sarte pige. Shakira er min store kærlighed, mit lille dukkebarn. Som husets kælepot er hun altid i favnen på en af os, ligesom hun elsker alle de andre ubetinget og nysser med enhver. Under mine lange sengeliggende perioder, bliver hun aldrig træt af dynerne, men ligger og hygger ... med mindre TV'et kører, for så skal hun altså jage hver en bevægelse. Zazen er husets enlige hane. Han tror, han er konge over hele verden og betragter uden tvivl os allesammen som sine slaver. Han vokser - STADIG - og er nu lige så stor som Sipzap! Han vejer over seks kilo og jeg kan ikke forstå, han er den lille gumpefis, der lå i min hånd og fik sutteflaske ... Og så er der vores Sekhmet-mus. Hun er endelig ved at komme ud af sin skal og begynder at gøre forsøg på at lege med de andre og vise os, hvem hun er. Hun er en meget forsigtig pige, men samtidig den eneste, Zazen viser respekt. Der er ingen tvivl om, han ved, hun er hans mor! Hun har de smukkeste, mandelformede øjne, som sender varmebølger gennem hele kroppen, når hun kigger på én ... Som I måske også har bemærket, er hun kommet på med billede ude i sidebaren. Hun er stadig ikke helt rask og der er stadig meget arbejde at gøre, men tingene bliver bedre for hver dag.

Men det er jo sådan set hele bloggen, der har fået en ny makeover. Nu ved jeg ikke, om nogen af jer har været herinde i min lange fraværsperiode, men i så fald, har I måske set forandringerne, der er fundet langsomt sted. Der er stadig nyt på vej, men indtil videre bliver det nok, som det er. Der er nu også kommet link til min shop, hvor I kan købe nyt og gammelt, som skal videre til nye hjem og sprede glæde. Jeg har stadig en lang række items, der venter på at blive lagt ind, så husk at kigge ind med mellemrum! Der er alt fra tøj, sko og smykker, til wallstickers, billeder og bøger. Priserne er ændret, så portoen nu er indberegnet i varen, så den pris I ser på hovedsiden er altså inklusive fragt.

En del af bloggens nye udseende skyldes også, jeg overvejer at ændre lidt på konceptet herinde. Jeg regner med, der vil komme mere fokus på læsning og litteratur samtidig med at hovedvægten, som den plejer, er dyrene og min hverdag. Jeg har slettet boganmeldersiden, da nye anmeldelser vil komme her på hovedbloggen samt Goodreads, der nu har fået link til jer, der måtte ønske at følge mig. I må meget gerne adde mig som ven, da jeg elsker at følge med i andres anmeldelser og læsevaner.

Jeg håber, I fortsat vil følge med herinde og I må meget gerne lægge kommentarer - måske går der lidt, før jeg kan svare og måske bliver det lidt småt med indlæggene her i starten, men I og bloggen er altid med mig, ligger mig altid på sinde og bringer mig daglig glæde. Tak for alle de søde kommentarer, mails og breve, jeg har fået under mit fravær - de har betyder alverden!

På min ønskeliste

Jeg har ikke fået postet min ønskeliste i år og måske er det også en småmærkelig ide at gøre, men selv nyder jeg at se, hvad andre bloggere poster af ønsker. Det giver lidt et indblik i, hvem de er, hvad der interesserer dem og hvor de er i deres liv.

1. Buddha-pude 129,-/stk. her // 2. Træstager 349,- her // 3. Buddha-pude 129,-/stk. her // 4. Uglepude 70,- (udsolgt) her // 5. Sølvgevir 249,. her // 6. Uglefad 40,- (udsolgt) her

1. Lammeskind 700,- her // Pernille Corydon topring 250,-/stk. her // 3. Øringe fra Pieces 96,- her // 4. Haruki Murakami: "Kafka på stranden" 160,- her // 5. Nattøj 179,. her // 6. Ur med quilteffekt 172,- (udsolgt) her

1. Buddhamaske 249,-/stk her // Dvd: "Hold da helt ferie" 59,- her // 3. Buddhamaske 499,- her // 4. Charlotte Roche: "Vådområder" 250,- her // 5. "Toystory" 1-3.

Som I kan se, ønsker jeg mig rigtig meget nyt til hjemmet i år. Vores sofapuder er pt. nogle billige fra Jysk og med seks katte og to hunde som ivrige brugere, slides de godt, da de ofte vaske ... og får et par tæv af kløer og tænder. Jeg synes, det kunne være hyggeligt med puder i neutrale farver og så enkelte med forskelligt motiv, der liver op. Dyr og religion er to meget store interesser herhjemme, som I måske kan fornemme. ;) Siden jeg var barn, har jeg elsket træmaske, fordi Mumi havde nogle hængende (som jeg nu har arvet). Dem jeg har fundet af Buddha kan jeg slet ikke stå for, og de ville passe fint ved siden af mit store guldbillede af Buddha (julegave fra HG for 3 år siden), som hænger i stuen. De af jer, der har set billeder fra vores hjem, har nok bemærket nogle af de mange masker på væggene.

Ting i træ er noget andet, jeg er vild med. Jeg elsker 'levende materiale', så træstagerne på collage et MÅ jeg eje. Det samme gælder lammeskind, som vi altid har haft herhjemme - selv før det blev in. Jeg har linket til dette smukke, men da jeg ønsker mig til fire stole, ønsker jeg mig bare billigudgaven fra Jysk, men jeg synes ikke I skulle snydes for dette smukke, som jeg har mit øje på og som har været på bloggen før. Vores stole er en del af et teaktræsæt, som jeg arvede efter min oldemor. Det er tilbage fra 50'erne og har været brugt flittigt, så sæderne er lidt i forfald og ville have godt af et 'betræk'. Da jeg har kroniske smerter bruger jeg også ofte at sidde og ligge på lammeskind, da det skåner led og muskler.

Smykker kan jo heller ikke undgås på min liste. ;) Til min fødselsdag fik jeg en del Pernille Corydon smykker og topringe har jeg jo brugt i ... 15 år? (WOW, jeg er gammel!), så nye i god kvalitet ville være skønt. Desuden er jeg blevet spurgt, hvor mine topringe er fra, men det er altså bare nogle billige sølvringe, købt på en ferie på Mallorca. Desuden er en enkelt i virkeligheden en tåring. Det betyder dog også, jeg ikke har kunnet give link til interesserede, men de har jo efterhånden været populære i mange år, så lige nu fås de overalt. (Hold kæft jeg er forud for min tid - både mht. ringene og skindene!).

Så er der katteskulpturen, som jeg længe har haft øje på. For tre år siden fik jeg dens 'tvilling' i julegave og jeg synes, det kunne være skønt at have begge. Desuden minder denne mig om Samsara, der elskede (elskER, Line!) at ligge sådan. Geviret synes jeg også er rigtig fint og ville bruge til at hænge smykker på. Derudover er der hyggeting som film, nattøj og bøger, der ville være dejlige i den laaaaange vinter, der endnu er tilbage, når julen for længst er ovre.

Boganmeldelse #1

 Julie Kibler: "Hjem" (org. titel "Calling me home"). 366 sider. Politikens Forlag, 2013. Paperback. Anmeldereksemplar, gave fra forlaget. Stjerner 4/5: ★★★★(★)

"Hjem" er en meget smuk fortælling om kærligheden mellem to mennesker, der lever i en tid, hvor deres kærlighed bliver umuliggjort pga. omgivelsernes fordomme i 1930'ernes USA. Historien mellem den rige, hvide kvinde, Isabelle, og den sorte, fattige Robert.. En historie, der er fortalt så mange gange, en historie, der let kunne blive patetisk.

Men Julie Kibler gør det, der næsten er umuligt. Hun reformerer historien, fortæller den, så man gribes og føres ind i historien om det smukke bånd mellem kvinden og manden, der bare vil elske og blive elsket, uanset farve og stand. Endnu mere imponerende, da "Hjem" er Kiblers debutroman.

Allerede da jeg åbner bogen, krøller mit hjerte sig sammen. "Til Bedste - for det, der kunne have været."

Da går det op for mig - denne historie er skrevet på baggrund af en familiehistorie. Den er skrevet, ikke fordi denne historie er sandhed ... men fordi den kunne have været det.

I "Hjem" følger vi to personerne, i to forskellige tidsperioder. Historien starter med at beskrive venskabet mellem den ældre kvinde, Isabelle på 89 og den yngre kvinde og teenagemor, Dorrie, der er Isabelles frisør. Et forhold, der starter som en forretningsforbindelse, men ender med et tæt venskab. Derfor falder det også den ældre Isabelle naturligt at bede Dorrie om at tage med, da hun skal 'hjem'. Hjem til Cincinnati og en begravelse, som Dorrie ikke får mere at vide om.

Undervejs på den lange roadtrip fra Texas, folder den egentlige historie sig ud, Isabelles livshistorie, da hun åbner hjertet for Dorrie og deler sit livs hemmeligheder og sorger. Vi følger de to kvinder i både nutiden samt Isabelles historie i datiden. Vi får begge kvinders livshistorie, som spejles mod hinanden. Dorries liv og egne problemer åbnes op for i de kapitler, hvor vi hører hendes reflektioner og tanker om Isabelles historie. De to kvinder, den gamle og den unge, den hvide og den sorte, der er så forskellige og dog så ens.

"Jeg [...] lagde mine egne hænder over hendes [...] Endnu engang forbløffedes jeg over vores forskelle, over kontrasten mellem vores hudfarver, som fed jord og solbleget sand. Så forskellige. Så ens."

"Hjem" er en meget smuk og gribende fortælling, selvom den på ingen måder er ny eller revolutionerende. Den handler ikke om mennesker, som sætter dybe aftryk i min sjæl - men deres historie gør! Havde Kibler været en mere erfaren forfatter, kunne personerne måske været blevet mere runde og levende; her er det levende forholdet mellem romanens personer, ikke den enkelte person i sig selv. Jeg vil ikke gå ind i at beskrive den egentlige historie, der handler om Isabelles kærligheds- og familieforhold; den skal man som læser selv opleve.

 En bog, jeg vil genlæse! Alletiders til at hygge med i disse kolde måneder. Måske skal den ligge under juletræet hos dig?

Giveaway #22

Så er det blevet tid til en ny giveaway, bloggens giveaway #22.

Som du måske husker, har jeg skrevet et indlæg om Louise Haiberg og Louise har været så sød at bortlodde et signeret eksemplar af sin roman "Oprører" til en af jer læsere.

For at vinde skal du:

★ Følge bloggen via Bloglovin og smide et Like (altså trykke ♥) til dette indlæg.
★ Smide en like på bloggens Facebookside.
★ Skrive en kommentar med din mailadresse og fulde navn.
★ Skrive i kommentaren hvorfor du gerne vil vinde eller synes netop du bør vinde. Louise vil vælge den bedste kommentar og dermed udpege vinderen.

D. 24. november er deadline for at deltage i denne giveaway og vinderen vil blive offentliggjort kort herefter.

Louise vil være at finde på årets Bogforum, så skulle du have lyst til selv at rekvirere et signeret eksemplar, kan du lørdag d. 9. november kl. 12.00 finde hende på Tellerups stand.

En blogger debuterer som forfatter

Dette indlæg har jeg virkelig glædet mit til at dele med jer! En medblogger og Fyldepensforfatter er nemlig udkommet med sin debutroman 25. september i år. Louise Haiberg er kvinden bag bogen "Oprører", der er første bind i serien "Dæmondræberen" og udgivet på forlaget Tellerup, hvor flere af Fyldepennens forfattere er udgivet.

Romanen med den fe-de-ste forside, ill. af Mette Breth

Når det er en ekstra stor ære for mig at dele dette indlæg med jer, er det ikke kun fordi Louise udlever mange bloggeres store drøm om en udgivelse, men fordi jeg kender Louise gennem Fyldepennen og Facebook, hvor hun lige fra starten har betaget mig med sit utrolige talent ... ja, måske burde jeg sige talenter, for Louise er i dén grad en alsidig pige, der ikke bare skriver, men også maler, tegner, laver smykker og meget, meget andet. Louise er et sandt multitalent! :)

Om Louise:

Den bedårende smukke og kreative Louise Haiberg

Louise Haiberg er født i september 1983 og opvokset på Fyn, hvor hun bor sammen med sin kæreste gennem mange år og deres to dejlige katte og hund. Som 14-årig blev Louise ramt af en neurologisk sygdom, der gjorde at det at skrive og opleve ting, som kroppen satte begrænsninger for, blev muliggjort gennem fantasien i stedet.Til dagligt arbejder Louise i et fleksjob som blomsterbinder, hvor hun også får mulighed for at udleve sine kreative talenter.

Jeg har stillet Louise en række spørgsmål, som hun har været så sød at svare på, så du kan få et indtryk af, hvem Louise virkelig er. :)

 De ti dybdegående:

* Hvornår begyndte du at skrive?

Faktisk et ret svært spørgsmål. Har altid haft en levende fantasi og før jeg lærte at skrive udforskede jeg fantasifulde universer i leg. Mine forældre har en stor have, så den var perfekt til den slags. Men hvornår jeg begyndte at skrive må nok være da jeg lærte at sætte bogstaver og sætninger ordentligt sammen. Stile i skolen var min store kærlighed. Min længste stil var på 42 computerskrevne a4 sider.

* Hvornår gik det for alvor op for dig, du havde et talent for at skrive? 

Æh ja, jo. Det er et spørgsmål der kan besvares i to dele. Jeg har altid vidst at jeg havde en god og underholdende fantasi og mine karaktere for stilene i folkeskolen gav da håbe om at jeg var på rette vej. Ikke desto mindre tog det en del flere år og en masse arbejde, før jeg kunne skrive mine historier ordentligt ned. Og jeg lære stadig.

* Er fantasy din genre, eller vil du også gerne skrive andet?

Fantasy er absolut min favoritgenre, men kan også godt lide at skrive en smule gys/horror (måske årsagen til at min debutroman blev dark fantasy) og har haft ideer til noget scifi, men mine ideer befinder sig altid inden for de mere fantastiske genre. 

* Hvilke(n) genre(r) læser du helst selv? 

Jeg læser helst det samme som jeg skriver - Fantasy og horror, men Scherlock Holmes, historiske romaner, kærlighedsromaner og andre genre har dog i tidens løb sneget sig ind på min læseliste. Derudover elsker jeg tegneserier.

* Din yndlingsroman og -forfatter? 

Uh, endnu et svært spørgsmål. Der er jo så mange at vælge imellem. Har favoritter indenfor de forskellige genre og forskellige forfattere. Ikke desto mindre må jeg nok hellere nævne Margaret Weis og Tracy Hickman´s - Sagaen om Dødensport. Det var den serie på 13 bøger, som oprindeligt gjorde mig fuldstændig skudt i fantasy. Og siden da har jeg læst serien mindst 10 gange og følt mig lige underholdt hver gang. 

* Din yndlingsfilm? 

Jeg ser en del film (bare kald mig fjernsynsholic) og derfor har jeg også på dette område forskellige favoritter indenfor genrene. Hvis jeg skal nævne en enkelt tror jeg dog at det er Equilibrium (Cubic), som forgår i en fremtidsverden, hvor mennesket er begyndt at tage et stof, som undertrykker alle følelser for at undgå krig. Ikke desto mindre betyder det at de heller ikke føler kærlighed eller håb.

* Din yndlingsserie? 

Jeg siger det igen: Fjernsynsholic. Når jeg er imellem romaner plejer jeg gerne at slukke for hjernen og det gør jeg ved at se en fuldstændig åndssvag mængde serier. Derfor mange favoritter. For at skåne dig/jer for den enorme liste, så må jeg nok nævne Supernatural. Lækre fyre, gys og overnaturlige ting. Hvad mere kan man bede om.

* Hvis du skulle beskrive dig selv med tre ord, ville det være ...? 

Øh, (Det gælder ikke) ... Rodehovede, fantasifuld og sær.

* Hvis du skulle vælge tre ting i dit liv, du ikke ville undvære, skulle det være ...? 

Nu var det ting og ikke levende væsner eller personer, så derfor svare jeg: Musik, bøger og noget at skrive med.

* Hvordan ser dit liv ud om ti år 

Godt spørgsmål. Har absolut ingen ide om det (endnu en årsag til at det kunne være fedt med en tidsmaskine). Jeg har selvfølgelig nogle drømme, men indtil videre holder jeg dem mellem mig og stjerneskuddene. Nogle af dem er også helt henne i vejret, men jeg har en god fantasi. Der kan ske utrolig meget på ti år. Og på det tidspunkt er jeg *host* absolut ikke fyrre.

De femogtyve hurtige:

* The eller kaffe? For tre år siden the, nu KAFFE!!!
* Onlinesøgning eller gammeldags opslagsværker? Begge dele. Har en lånebog fra det kongelige garnisonsbibliotek liggende for øjeblikket, men søger lige så meget på nettet.
* Luksushotel eller campingferie? Helt sikkert luksushotel, er alt for gammel og øm til liggeunderlag og fugtig teltdug.
* Hund eller kat? Kat.
* Salt eller sødt? Surt? (Siger jeg idag efter at have ædt 1/4 l is og en flødeskumskage)
* Hjemmehygge eller fredagsfest? Hjemmehygge (skrivning er også hygge)
* Tatovering eller piercing? Tatovering (har to og planlægger en tredje)
* Hvid eller sort? Æh ... Kan jeg vælge sort med en enkelt farveklat?
* Kød eller grøntsager? Kød.
* Øl eller vin? Andre valgmuligheder? Øl til det uformelle og gin/lemon eller Tequila til fest.
* Nat eller dag? Nat.
* Kjole eller bukser? Fifty/Fifty
* Sommer eller vinter? Sommer for varmen, vinter for freden.
* Trygt parforhold eller lykkelig single? Æh, Kan man ikke svare trygt lykkeligt parforhold? Desuden vil jeg altid være i et parforhold (sådan føles det i det mindste, når man holder styr på en mandlig hovedperson i hovedet).
* Action eller komedie? Crap, de er svære. Kan man få hæsblæsende bloddryppende action med humor?
* Med eller uden hæl? Suk. Elsker elsker elsker høje hæle, men har dårlige ben, så kun til siddefester. Ser også tåbeligt ud, når jeg vandre afsted med stokken i den ene hånd og høje hæle på fødderne.
* Mascara eller læbestift? Mascara (Forsøger stadig at få de der dådyrøjne man altid høre om)
* Badedragt eller bikini? Bikini
* Pop eller metal? Metal (Min hjerne nægter at samarbejde til pop og siger bare lalala, så jeg skriver med rock i høretelefonerne - eller larm som min kæreste kalder det)
* PC eller Mac? PC (Har aldrig prøvet at bruge en Mac)
* Løst eller opsat hår? Alt efter humør (Dårlig hårdag, helt sikkert opsat)
* Coca cola eller Pepsi? Coca cola
* Light- eller sukkerudgave? Helt sikkert med sukker.
* Bus eller bil? Bil (Så sover man heller ikkeover sig og glemmer at stå af på sit stoppested)
* Sølv eller guld? Sølv (gerne med farverige sten)
* Storm eller stille? Øh ... crap. Kommer an på så meget ... stille kan være virkelig kedeligt i længden, men evig storm ville absolut give mange dårlige hårdage.

Om "Oprører":

Louise fortæller på sin blog følgende om sit arbejde med romanen:

"Jeg havde set en del film og læst en del bøger om faldne engle og vampyrer. [...] på lige netop det tidspunkt fik det mig til at tænke: Hvorfor skal heltene i disse film og bøger altid være så plagede? Dette skabte idéen til en hovedperson, som i stedet for at være faldet havde hævet sig op."

"Derfor planlagde og skrev jeg i løbet af få dage en novelle med navnet: "Ikke som de andre". Jeg var faktisk ret tifreds med den og på disse 15 A4sider fik jeg det første glimt af Dominic. Han havde endnu ikke fået sit navn og personligheden var kun svage aftegninger af hvad den ville blive, men under alle omstændigheder forelskede jeg mig i ham og ønskede at lære ham bedre at kende."

 

"Jeg satte mig for at forvandle novellen til en roman [...] langt om længe faldt alle brikkerne på plads. Flere rækker af post-it var klistret op på en skabslåge og del 1 af "Oprører" var planlagt i grove træk og jeg kunne gå videre til researchen. Jeg havde planlagt indtil flere fortidskapitler og pløjede mig derfor igennem utallige websider, så flere dokumentarer og lånte et læs bøger på biblioteket, mens Dominic hviskede til mig. Jeg følte mig ret besat, hvilket vel er meget passende, når man tænker på, hvad Dominic er."

 

"På dette tidspunkt var jeg arbejdsløs, så jeg havde masser af tid til at skrive og den første del af "Oprører - Dæmondræberen 1", blev skrevet på ca. 3 måneder, fulgt af en intens omgang redigering. Og hvor jeg dog nød det. De svage glimt af Dominics personlighed, som jeg havde opdaget, da jeg skrev novellen, var nu kraftige og levende og jeg elskede ham. Han var min type favorit-røvhul. Havde et hjerte af guld, men man skulle skrabe en del skidt af, før man nåede ind til det. Han var perfekt i alle sine uperfektheder."

"Mens jeg skrev på del 1 begyndte idéen til del2 at dukke op. [...] Selvom jeg havde nok i Dominic vidste jeg at der var brug for en kvinde til at skabe balance i historien og så tænkte jeg på hvilke type kvinder der kunne matche ham. Hive ham ind uden at lænke ham. [...] Jeg havde brug for en kvinde der om nødvendigt kunne give Dominic en røvfuld. En han ikke ville være nødt til at beskytte. En som kunne kæmpe ved hans side ..."

"Da jeg var færdig med redigeringen af del 1, sendte jeg den af sted til Tellerup og krydsede fingre for den ... i hvert fald et øjeblik, for så gik jeg i gang med at planlægge del 2. [...] Jeg har altid vidst, at Tellerup var det forlag jeg gerne ville udgives hos [...] så min glæde kunne ikke have været større, da de sagde ja og jeg underskrev kontrakten på "Oprører - Dæmondræberen 1".

Louise modtager de første fire eksemplarer af sin roman på Herlufholms Fantasy-bogmesse

Uddrag fra bogen:

 "Navnet er Dominic. Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om at aflevere mit hoved til Lucifer. Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt. Jeg gjorde oprør - årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene. Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber. I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber. Dette er min historie ..."

"Oprører" er første bind i serien "Dæmondræberen", der handler om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og det onde.

Okay, et det bare mig eller vil I også læse videre? Og hvor meget lyder det ikke lige som starten på en hitmovie?!

Heldigvis for dig der læser med, kan du komme til at eje et eksemplar af "Dæmondræberen". Og ikke bare hvilket som helst eksemplar, men et, der er signeret af Louise Haiberg selv. Men det kommer der mere om i et nyt indlæg ...

Links:

Hvis du vil læse mere om og af Louise Haiberg er her et par relevante links:

* Her kan du finde hendes roman på Saxo, der har bogen til 469,27 kr.

* Her kan du finde hendes roman på Tellerups side, der sælger bogen til 199,95 kr.

* Her kan du læse mere om Louise selv på Tellerups side.
* Her kan du finde hende på Fyldepennen.

* Her finder du Louises egen blog, som også ligger på min blogroll. 

Til sidst vil jeg takke Louise for at ville deltage i interviewet her på bloggen og ønske hende et stort tillykke med udgivelsen, men jeg spændt venter på de næste i rækken. Der ligger så mange tanker, så meget arbejde og kærlighed i sådan en udgivelse, så jeg håber, alle derude tager godt imod udgivelsen og at "Oprører" kommer til at ligge under mange juletræ i år til jul. :)

Billeder er lånt fra Louises blog og Facebookside med hendes tilladelse.

Pst: Du kan også se Louise og hendes kæreste, Jan, på onsdag aftner kl. 21.40 i "Sandheden om parforholdet".

Gratis bøger - catjiiiiing!

For nogen tid siden blev jeg kontaktet af en medarbejder fra Politikens Forlag, der ville høre, om jeg var frisk på at anmelde nogle af deres skønlitterære bøger. Og så er det lige, jeg siger: Mener du, jeg får GRATIS bøger og ikke skal gøre andet end at læse dem og anmelde dem .... ligesom jeg gør nu, af ren fornøjelse?! Are you fucking kidding me?! YES!!!

Så for et par dage siden dumpede en lækker pakke ind ad døren:

You guys, der er bøger for 600,-! Sekshundrede kroner!! Jeg kan slet ikke begribe mit held.

Den ene bog er jeg allerede godt i gang med, det er den øverste, I ser her i bunken, "Hjem" af Julie Kibler.

"89-årige Isabelle beder sin frisør Dorrie om en tjeneste. Og det er en stor tjeneste; hun vil gerne have, at Dorrie dagen efter kører hende den lange vej fra Texas til Cincinnati til en begravelse. Ikke et ord om, hvem der skal begraves, og hvorfor det er så vigtigt at nå frem. 
     Dorrie, som er en ung og enlig sort mor, har sit eget at slås med ogtøver med at sige ja til den lange køretur. Hendes nysgerrighed efter at få afdækket noget af den gamle dames gådefulde fortid får dog overtaget. De to kvinder ved ikke, at den lange rejse kommer til at ændre deres liv for bestandigt. Gennem årene har Isabelle og Dorrie udviklet noget, som rækker langt udover blot et frisør/kunde-forhold. De er blevet veninder, men Dorrie forstår ikke helt, hvorfor Isabelle har udset sig netop hende.
     På turen afslører Isabelle, at hun som ganske ung i 1930'ernes Kentucky blev dybt forelsket i familiens sorte husholderskes søn. I en tid, hvordet var umuligt at være et blandet par, og i en by, hvor sorte ikke var tilladt efter mørkets frembrud. Historien om det forbudte kærlighedsforhold og dets tragiske konsekvenser gør det klart, at de to kvinder styrer lige mod en begivenhed af allerhøjeste vigtighed, og Isabelles fortælling om sit livs første og største kærlighed er måske netop, hvad Dorrie behøver for at finde sin vej i livet. "

"Om forfatteren: Julie Kibler begyndte at skrive Calling me home efter at have snuset lidt til sin egen familiehistorie. Hendes bedstemor var forelsket i en ung sort mand i en tid og på et sted, som umuliggjorde kærlighedsforholdet. Hun bor i Arlington, Texas med sin familie. Calling me home er hendes debutroman."

[Teksten er taget fra Politikens side, læs mere her].

"En ung argentinsk kvide opdager rystende ting om sig egen baggrund ved hjælp af en ubuden gæst.
Under Argentinas såkaldte beskidte krig, som varede fra 1976 til 1983 'forsvandt' 30.000 borgere, herunder 500 gravide kvinder, hvis nyfødte børn blev givet til militære familier.
Perla er en ung collegestuderende i Buenos Aires . Hun er vokset op med en iskold mor og en stiv marineofficer af en far, som hun forguder, men hvis arbejde bringer skam over familien i tiden efter diktaturet. Da hun uventet får besøg af en fremmed mand, bliver hun tvunget til at konfronteres med familiens rolle i fortidens synder og hemmelighederne om sin egen baggrund, og gradvis år får hun en forståelse af sin egen rolle i den beskidte krigs tragedie."

"Om forfatteren: Carolina De Robertis blev født af uruguayske forældre, men voksede op i England, Schweiz og Californien. I dag bor hun i Oakland i Californien.
Hun har vundet talrige priser for sit forfatterskab. Perla er hendes anden roman."

[Teksten er taget fra Politikens side, læs mere her].

"Grace Winter, 22 år, er både nygift og enke. Hun er også i retten for at kæmpe for sit liv.
I sommeren 1914 tager Grace og Henry Winter af sted fra London mod USA for at komme på afstand fra Henrys familie. Undervejs sker der en mystisk eksplosion på skibet. Henry ofrer sig eget liv for at sikre Grace en plads i en redningsbåd. Snart går det op for folkene i redningsbåden, at der er langt flere ombord end, hvad den kan bære. Hvis nogen skal overleve, må andre dø. Grace må beslutte, om hun er villig til at betale enhver pris for at beholde sin plads i båden."

"Om forfatteren: Charlotte Rogan er uddannet i arkitektur fra Princeton University Hunbor i Westport, Connecticut. Redningsbåden er hendes debutroman."

[Teksten er taget fra Politikens side, læs mere her].

Det bør måske lige understreges, jeg ikke er blevet dikteret at smække bøgerne på bloggen, men jeg ved, en del af jer kigger herind netop pga. mine boganmeldelser, så jeg syntes, de skulle på. Husk også, at hvis du er interesseret, kan du følge med på Goodreads.

Er der en bog, du er særlig lun på?