Viser opslag med etiketten drømme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drømme. Vis alle opslag

fredag den 7. februar 2014

It's personal - eBay-stuff!

Jeg er sikkert ikke den eneste blogger og litteraturelsker, der er storforbruger af notesbøger og kuglepenne; de to ting gnasker jeg mig lige så hurtigt igennem, som jeg tylle en Cola Zero og gnaske et parti Japanstænger! Samtidig er jeg typen, der er har en lille maskefejl i huen, så jeg har den underlige mani, at jeg laver skemaer, grafer og regnskaber over de underligste ting (og gerne med det formål at lade mig forarge!); lige fra TVs reklamelængder, husstandens Coke Zero-forbrug og til mit læsevanvid bliver skrevet ned og ført på lister.

Normalt køber jeg bare de billige årskalendre, man kan købe i ethvert supermarked. Dem bruger jeg til at skrive medicinforbrug i (jeg kan aldrig huske, om jeg nu har husket at tage min medicin, hvornår og hvorfor, hvis jeg ikke skriver det) - også så det kan dokumenteres, hvis jeg en dag skulle falde om i Netto og ligge med stængerne i vejret og evt- ambulancefolk skulle få brug for den oplysning (jeg er også typen, der hver dag tager mit pæne undertøj på, i tilfælde af, jeg skulle dratte død om og havne på retsmedicinerens bord ;)). På den måde kan jeg også holde rede på, hvilke perioder min sygdom er værst, hvad der synes at tricke attaks m.v.

Men alm. aftaler, noter, medicinoplysninger m.v. fylder så meget, at jeg har ekstra notesbøger til alt det sjove - boglæsning (sider, karakter jeg giver bogen m.v.), noter om dagen i almindelighed, oplysninger til mine spil (på et totalt sidespor: Jer, der er til fantasy, kender I 'Dream Chronicles'? Smuk, fantastisk spilserie med en historie - spillene kan købes her, hvor jeg køber alle mine spil). Her bruger jeg gerne en ekstra skilling på smukkes notesbøger, der kan lidt mere og er lidt smukkere. I går fandt jeg så den fe-de-ste diary notebook på eBay (i går var en dag, hvor jeg ikke fik spendérbukserne strammet nok åbenbart). Temaet er fra Alice in Wonderland ... My God, jeg håber, den går gennem tolden! Men selvfølgelig skal I ikke snydes for mine nye drømmes mål, så jeg har både billede af den samt lidt andre smukkes notesbøger, som gerne må bo her!


Kalenderen med Alice er købt her til ca. 120,-


Det er ikke nogen hemmelighed, jeg er uglefan. Ugledagbog er fundet her til ca. 330,-


 Klassisk og smuk, ca. 95,- her


 Og til alle jer, der er Harry Potter-fans som jeg, ca. 60,- her

Potter-bogen kan I findes flere steder på eBay og muligvis også billigere; jeg har bare taget en tilfældig sælger. Desværre opdagede jeg først denne, efter jeg på en auktion har budt 80,-! :/ Sådan går det, når man er lidt for hurtig ude ... Nu må vi se; det kan være, jeg ikke vinder den.

Alle priserne er inkl. fragt. Husk, der kan komme told på, hvis du overstiger de 80,-

Og her til sidst: Hvilken er din favorit?

PST: Husk at besøge min SHOP - der er kommet flere nye varer! Husk også at der på flere af artiklerne er mere end ét billede, så klik på pilene, når du er inde på den vare, der har din interesse. Fragten er gratis, så den pris du ser, er det samlede beløb for køb af den enkelte vare.


torsdag den 6. februar 2014

Dagens dumhed

Jeg har - no surprise - en lang liste med bøger, som jeg virkelig, brændende ønsker mig. Og i dag faldt jeg altså i. Big time! Ja, jeg har simpelthen haft et frygteligt uheld ... af den dyre slags. Er - helt uden egen vilje må jeg understrege - kommet til at købe en længe ønsket bog til mig selv. Jeg regner selvfølgelig med at kæresten er yderst forstående og overbærende. Jeg MÅ jo have noget at læse i disse dage, hvor jeg er sengeliggende (naturligvis rammer jeg ikke lavmålet og bruger medynk som våben for at opnå mine mål!).

Genstanden for mine drømme (og snart i mit eje) er: 


Anne of Green Gables har længe været et ønske og for tiden er der gået lidt barndom i den; jeg læser mange børne- og ungdomsbøger. Jeg mener aldrig, man bliver for gammel til den slags litteratur og da jeg køber den på engelsk, bliver jeg alligevel lidt udfordret, da jeg bestemt ikke har samme sprogøre for engelsk, som jeg har haft for tysk og italiensk.

Efter min mening BØR bøger altid læses på originalsproget om muligt. For tiden kværner jeg mig (bl.a.) gennem Harry Potter-Serien, som jeg aldrig har fået begyndt på før nu. Da HG købte en samling på dansk, lægger jeg dog ud med det, men senere skal jeg KLART have læst originalerne.

Andre bøger på listen (som jeg aldrig har fået læst), som jeg bare venter på at få råd til er, blandt mange, "The wind in the willows", "Winnie The Pooh" (den samlede udgave), "Alice's adventures in Wonderland", "Jane Eyre" og mange, mange, mange andre! Den danske udgave af Peter Plys har jeg naturligvis tilbragt mange dejlige timer med, men desværre har jeg aldrig haft fornøjelsen af at gæste hans engelske univers.


Herover er den danske Harry Potter-samling (selvom titlen kunne være misvisende), som jeg pt. gnasker mig igennem. Jeg nyder hver side og elsker Hogwarts' fortryllende univers. Til min næste fødselsdag, modtager jeg kun lykønskninger via postugler! ;)


Men hvad mener du? Hvilke klassikere (børne- såvel som ungdoms- og voksenbøger) skal man bare ikke gå glip af?

lørdag den 21. december 2013

Cravings

Som jeg vist har nævnt tidligere, er jeg i gang med en større home makeover herhjemme, så jeg har øjne for inspiration, ligesom mange ting til hjemmet har været på ønskelisten i år. Her har jeg fundet nogle fine inspirationsbilleder, som alle stammer fra Ellos


Her er jeg ret vild med medicinflaskerne, som vi har en del af herhjemme. Dog er vores 'da real thing', hvor dette er ren pyntegenstand. Godt nok har de ikke den fine patina, som vores har, men jeg synes stadig, de skaber et fedt look.

De rå boghylder er jeg også ganske lun på. Dog synes jeg, prisen er ret hamper. Kan man finde noget vraggods på stranden at flikke sammen, ville det være lige i min ånd.

Til sidst er der det skønne sengesæt, som minder meget om By Nords produkter - dog er de væsentligt billigere.


Dip dye-tæppet er lige mig! Jeg er helt væk i dette, som pt. er på udsalg til 140,- De to store stager (som også fås i sort) til bloklys er nogle, der også ønskes herhjem til. I det hele taget er vi meget glade for levende lys herhjemme, men det kan være vanskeligt med katte i huset - derfor er lanterner som denne en fin opfindelse. Flakoner til sengebordet og et makeup-spejl er med til at sætte et romantisk og girly girl præg på soveværelset.

Hvad er din favorit?


onsdag den 6. november 2013

Home wants


Jeg er i gang med en større makeover for tiden. Ikke bare af mig selv, men også af hjemmet. Der bliver ryddet op i skuffer og skabe og solgt ud af ting, der ikke bliver brugt. Jeg piller billeder ned og sætter nye op, jeg flytter rundt på møbler, maler dem og ønsker mig en masse nyt. For tiden drømmer jeg om ...


1. 129,. her // 2. 700,- her // 3. 250,- her // 4. 329,- her // 5. 399,- her // 6. 199,. her // 7. 369,- her // 8. 800,- her // 9. 850,- her // 10. 199,- (3-pak) her // 11. 49,- her

Hypotetisk spørgsmål: Du får at vide, du må vælge én ting på collagen. Hvad vælger du?


mandag den 8. juli 2013

Træt!

Jeg havde megaattak i nat. Kunne ikke bruge kroppen, bare ligge og vente (samt håbe) på, det snart gik over. Jeg håber ikke, det er som mine underlige spasmer er tilbage ... MAGTER det ikke! Især fordi, ingen læger kan finde ud af, hvad det er. Da jeg endelig faldt i søvn var det med en masse ekstra medicin i kroppen, så hele min søvn blev forstyrret. Havde de særeste drømme bl.a. hvor jeg skulle være med i medicinske forsøg. Vi sad en lang række af kvinder, der ventede på at komme ind til en læge og få en undersøgelse, der ifølge en af deltagende, der havde overstået sin undersøgelse, føltes som 'at få sat armen af uden bedøvelse'. Da jeg kommer ind til min undersøgelse, kan jeg absolut intet mærke. Hvor de andre deltagende skriger, så det ekkoer helt ude på gange som i et surrealistisk mareridt (hvilket det jo egentlig også var), kan jeg intet mærke. Jeg tror, de har bedøvet min arm og bliver sendt fra læge til læge, der intet kan gøre. Derefter fader drømmen over i en ny drøm, hvor jeg forsøger desperat at udtrykke mig, men ikke kan formulere det jeg egentlig vil. Alle ord og formuleringer lyder tamme og ynkelige og alt, hvad jeg forsøger mig med, bliver forkert. I mit hoved er den skønneste æstetik, jeg ikke kan komme ud med på nogen måde. Pludselig er jeg med i Beyonces video 'I was here'. Jeg går på stranden og skal have filmet mine fodaftryk, men da jeg vender mig om, er der ingen, det er som om, jeg aldrig 'was here'! Når jeg græder, griner mit ansigt, når jeg griner, græder det og jeg begynder at føre hænderne nedover mit ansigt, så neglene trækker lange tråde af hud af. Hudflagerne samler sig under mine negle, men der kommer intet blod fra mit ansigt, kun en sær, klar væske, der minder om tårer. Jeg begynder at sige til mig selv, jeg skal vågne! Jeg skal vågne! Men i drømmen er jeg i gang med at pakke kuffert; hver gang jeg putter tingene ned i kufferten, springer de op igen, fordi der ikke er plads.
      Da jeg endelig skulle af sted mod min destination, har jeg brugt så lang tid på at pakke, at min mor, som jeg skal rejse med, allerede er rejst. Jeg skal rejse alene efter hende, og er bange for at fare vild undervejs, er bange for min krop, for lammelse og spasmer.
      Da jeg endelig sidder i flyet, får jeg at vide, at rejsen vil tage otte timer, hvorefter jeg bliver vred og frustreret, fordi jeg ikke vil kan sidde så mange timer uden at få ondt. I frustration går jeg ud på flytoilettet for at få noget fred, men pludselig stiger der vand op af toilettet. Døren er gået i baglås, så jeg ikke kan komme ud og er ved at drukne. I toiletspejlet ser jeg, hvordan rynkerne breder sig over mit ansigt som en steppebrand. Der bliver flere og flere, dybere og dybere folder og mellem hudfolderne dukker sorte huller og størknet blod op. Derefter er det, jeg siger til mig selv, at jeg SKAL vågne, jeg SKAL vågne og redde mig selv fra druknedøden og alderdommen, der æder mig op.

Hmmm – forsøger min underbevidsthed eventuelt at sige mig noget? Jeg forsøger at flygte fra hverdagen og pakke problemerne væk, men de bliver ved at springe op (bl.a. i drømme) og komme i vejen for mig. Når jeg endelig forsøger at forholde mig til dem, er jeg ’bagud’ i forhold til mine omgivelser, hvorefter jeg føler mig efterladt og ensom og ’drukner’. Det passer meget godt overens med, hvordan det virkelig er gået op for mig, jeg er blevet gammel. Hvor andre på min alder sidder med familie i form af børn og med karriere og sund økonomi, sidder jeg på mange måder stadig fast samme sted, som da jeg blev syg. Jeg har ingen børn pga. sygdom, jeg har en førtidspension, der ikke levner meget rum til opsparing og sjov, jeg har end ikke en studentereksamen! (Måtte som 17-årig droppe ud af 3. g., da min krop var nedbrudt. Jeg vejede 48 kilo og min krop begyndte at æde af mine muskler, fordi der ikke var mere fedt at tage af. Jeg var SÅ syg og ødelagt efter at brugt to år på at kæmpe trods en krop, der blev mere og mere nedkørt).

Tusinde tak til mine drømme – de kunne ikke bare have ladet mig dase på den fucking strand, der blev stillet mig i udsigt? Næ, nej, jeg skal belæres! Og jeg ved det jo godt - jeg skal finde den stærke side frem, som jeg også har. Jeg skal finde den side frem hos mig selv, som jeg identificerer med min mor: Jeg skal være stærk og ikke tænke så meget. Bare gøre. Bare leve!





mandag den 24. juni 2013

Det feminine touch

Nogle gange ville jeg bare ønske, jeg var lidt meget mere feminin end jeg er. Jeg er typen, der går i hullede jeans og basic T-shirts. Typen, der ifører mig kasket og stadig klæder mig som da jeg var 17 (jeg er snart ... nevermind!). Jeg tiltrækkes af butikkernes teenageafdelinger og af og til også mændenes.

Ofte står jeg dog alligevel og sukker over blonder og pailletter, perler, sarte farver og finere stoffer som silke og angora. Men når jeg så ifører mig genstanden for min forelskelse, går det op for mig, jeg mest af alt ligner en sindsforvirret transseksuel.

Men det forhindrer mig ikke i at drømme ...

1. H&M // 2. Asos // 3. Vila/Asos // 4. Lisbeth Dahl // 5. Asos // 6. Saint Tropez // 7. Lisbeth Dahl 8. New Look/Asos 9. Marc Jacobs Daisy 10. Espadrillos/Ebay

De finere detaljer
A closer look
Hvad drømmer du om?

[Planlagt indlæg grundet Sct.Hansgæster og almen travlhed - er tilbage senedst d. 25. :)]

fredag den 31. maj 2013

Paris - un certain je ne sais quoi

Der er noget over Paris. Noget udefinerbart. Paris, ja Frankrig i det hele taget, er en by, jeg gerne vil opleve. Og især vil jeg gerne se Eiffeltårnet.








søndag den 27. januar 2013

No amount of sleep in the world, could cure the tiredness I feel

De sidste tre dage er forsvundet i drømmeland. Er vågnet op med halve døgn imellem og har været forvirret og så træt, at jeg kunne tude, hvis jeg magtede det. Men alt jeg magter er søvnen. Før jeg blev syg, anede jeg ikke, man kunne være så træt og på den måde. Man aner ikke, hvad træthed er, før man har måtte tage en lur, fordi man har børstet tænder! 'Chronial Fatigue Syndrom' - oh yes, I think so!

De få timer jeg har været vågen, har jeg læst. Hvis man tager hvert bind af borte med blæsten som en bog i sig selv, har jeg allerede læst næsten otte bøger i denne måned - hvor vildt er det ikke? Især med de mængder søvn jeg kræver i disse dage. Det er en træthed, der ikke kender grænser og nærmest gør fysisk ondt. Jeg tror, det er en blanding af ting - blærebetændelse, blodmangel og det, at jeg har presset mig selv for meget de sidste uger. Selvom HG sidder ved siden af med krigsfilm på volume hørehæmmet, sover jeg som en glad lille gris uden mindste problem. Drømmer dejlige drømme om sommer og bare tæer i varmt sand, hundene på stranden, læsning på terrassen, duften af friske jordbær ... vågner op i en kulde, der trænger helt ind i knoglerne på én.

I morgen er det spilledag. Begge brødre kommer hjem på weekend, og jeg håber bare, jeg kan vågne og komme af sted. Det er helt vildt, jeg har kunnet formå at tænde computeren og skrive dette indlæg. Måske er det noget, jeg drømmer?

"... Men nu ved jeg bare ikke, om jeg var Chuangtse, der drømte at jeg var en sommerfugl, eller om jeg i virkeligheden er en sommerfugl, der drømmer at den er Chuangtse."




tirsdag den 11. september 2012

Vil du også være forfatter?


Jeg støder på flere og flere bloggere, der kommer med udtalelser om, at de gerne vil være forfattere. Uanset, hvad man lægger i betydningen - 'jeg vil leve af det'-forfatter, 'jeg vil gerne tjene en ekstra skilling'-forfatter eller 'bare' 'hyggeskribent' så synes jeg, at I skal slå Fyldepennen op. Jeg ved godt, jeg har nævnt det før, men folk synes at værge sig lidt, så dette her indlæg er dedikeret til dig, der muligvis ville have gavn af Pennen.

Fyldepennen og jeg: I 2005 introducerede min far mig for Fyldepennen. Han blev ved med at fable om, at det bare var stedet for mig. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg var kritisk ... Men i hvert fald var det mest for at føje ham, at jeg oprettede mig. Og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort!

Hvis du vil finde mig på Fyldepennen, er jeg her: ALFen. Mit fyldepennenavn, ALFen, har med tiden givet mig kælenavnet 'Alfie', og det er også derfor, at jeg her på bloggen har valgt dette 'efternavn' fremfor mit eget borgerlige.

Blandt mine mest læste og bedste tekster er:

* Hudløs - et digt der, for en gangs skyld, er personligt. Ellers begår læsere ofte den fejl at koble forfatteren og jeg-fortælleren sammen, men i denne sammenhænge, har jeg valgt rent faktisk at være selvbiografisk. Et digt, der faktisk er udsprunget af et indlæg her på bloggen.

* Du forsvandt er digt om forhold; om det at være mand og kvinde og tale fra hvert sit verdenshjørne. Jeg har valgt at vende digtet på hoved og skrive det, så det er set fra mandens synsvinkel.

* Kun en tåbe - et digt ... eller 'anti-epos', der viser et karikeret, men også humoristisk billede af den fallerede forfatter, der føler sig misforstået af verden.

* Når jeg bliver stor ... - en personlig klumme om min barndom og opvækst med et humoristisk islæt.

* ... Er der håb? - er et digt, der egentlig blev skrevet på bestilling. Jeg blev kontaktet af et forlag, der var i gang med et projekt, hvor de ville samle tekster fra en håndfuld forfattere, der skrev om depression/angst. Planen var en bog, der skulle indholde både personlige erfaringer med/om disse sygdomme, men også videnskabelige artikler. Desværre blev projektet aldrig til noget.

* Sko min hest - endnu en personlige klumme, der udsprang af en tekst her på bloggen. En klumme om barndom, familie, minder og sko.

* Jeg ville ... - et digt om drømme og livsvalg.

* Det manglede da bare andet! - en novelle, der også blev skrevet på opfordring. Et forlag kontaktede Fyldepennen og opfordrede forskellige forfattere om at skrive om ældre i dagens Danmark. Desværre endnu et projekt, der kuldsejlede. Min tekst er en novelle set med (stærkt) humoristiske øjne på det at blive ældre og føle sig overflødig og værdiløs.

* Fortidens dør - til et Fyldepennetræf fik alle deltagerne den opgave at skrive en tekst, der skulle rumme visse elementer (f.eks. en kuglepen, et lys m.v.). For mit vedkommende endte det ud i denne kortprosa tekst, der handler om at konfrontere sig med sin egen fortid. Selv føler jeg ikke rigtig det store for denne tekst, men ikke desto mindre, er det min allermest læste, elskede og kommenterede.

* Tossemagneten - this is the money maker! Denne selvbiografiske klumme handler om at se sig selv og sine egne skavanker med humoristiske øjne. Den blev 'fundet' af et forlag, der bad om lov til at udgive den til undervisningsbrug. Den har alene i år indtjent mig 3587 kr. Og jeg har absolut intet gjort for det - blot skrevet en tekst for min egen fornøjelses skyld. Jeg har ikke gidet lægge den energi i det, som det kræver at blive rigtig forfatter. Jeg skriver for min fornøjelses skyld, og fordi jeg ikke kan lade være. Men hvis et forlag så ønsker at bruge en tekst og tilmed vil betale for det - så takker jeg ikke nej!

* Og det skete i de dage - endnu en selvbiografisk klumme. Denne gang om min rejse gennem sundhedssystemet og 'den hvide verden'. Det er min personlige oplevelse af det at blive voksen og lære tingene the tough way. Den bygger især på mit ophold på Gråsten Gigthospital tilbage i december 2002. Da teksten blev publiceret, blev jeg kontaktet af en læge på hospitalet i Gråsten, der bad om lov til at uddele teksten blandt personalet, så de kunne opleve, hvordan det var at være patient i dette univers.

* Issa - endnu et 'anti-epos'. En af mine egne favoritter. Et indblik i en familieskæbne.

* ... Men lidt har også ret! - et humoristisk rim om det at der skal være plads til os alle.

* Af jord skal du igen opstå - en tekst, der stammer helt tilbage fra jeg var 17 år og forsøgte at finde min egen skrivestil. En tekst, der har modtaget stor ros, men som jeg måske især synes er 'sjov', fordi jeg virkelig kan se, hvor meget min skrivestil har ændret sig med hjælp fra Fyldepennen!

Jeg har selvfølgelig også flere tekster derinde, men disse er de bedst raidede eller dem, der stor mit hjerte særligt nær. Størstedelen af de andre er tekster, jeg overvejer at slette.

Fra den uge "Kun en tåbe" lå nummer et blandt de populære tekster.
Hvilke forfattere har Fyldepennen fostret? Der er sikkert en del forfattere, du allerede kender, som har startet deres karriere på Fyldepennen. Blandt kendte og populære forfattere, kan bl.a. nævnes: Kim Leine, der er udkommet med flere romaner på Gyldendal - bl.a. den meget omtalte "Kalak" og en af mine personlige yndlingsromaner "Valdemarsdag". Charlotte Heje Haase (Spacemermaid) der fik sine blogtekster fra Pennen udgivet. Det er bl.a. blevet til "1001 tårs tøsetanker" og "Skydykker uden faldskærm". Charlotte har også udgivet en bog med samlede klummer i "Generation Multiorgasme". Helene Tegtmeier med Tellerupromanen "Frygt". Anika Eibe, der står bag flere af mine personlige reolfavoritter, bl.a. "Atalanta" og "Dronning af blod". Carina Evytt med bl.a. Tellerupromanen "Jack The Rippers lærling". Teddy Vork med bl.a. "Diget" og "Hvor skyggen falder". 

Husk at du kan finde min anmeldelse af nogle af disse bøger under fanen "Bogmaraton og anmeldelser 2012"!
Hvad kan Fyldepennen give mig? Hvis du er frisk på at andre gennemlæser dine tekster med kritiske, kærlige og skarpsindige øjne; hvis du gerne vil finde en betalæser til et af dine projekter - eller gerne være det selv; hvis du gerne vil møde ligesindede, der interesserer sig lige så meget for de skrevne ord som du, er Fyldepennen et godt bud, på et sted, du vil elske. Du skal dog være opmærksom på, at kan du ikke klare kritik (og her tænker jeg især på den negative), hvis du ikke ønsker, folk skal kommentere de dårlige vaner, der skal luges ud af dit sprog, dine stavefejl (men også alle dine guldkorn), skal du nok ikke lægge dine tekster op. Vi har at gøre med folk, der elsker det skrevne sprog og gerne værner om det og ser korrekt sprogbrug. Samtidig er det dog også en meget kærlig flok, der tager sig gavmildt af hinanden - men der er altså ikke lutter rygklap og falsk begejstring. Gennem årene, har jeg fået rigtig mange ... ja, gode venner, vil jeg betegne dem som, gennem dette forum. Jeg har mødt flere af dem på træf, eller blot hvis de kommer her til øen, eller jeg i nærheden af, hvor de bor. Jeg har jublet med dem, der slipper gennem forlagenes nåleøje, trøstet de, der fik negativ tilbagemelding og skrevet mange og lange private breve med rigtig mange af de dejlige mennesker derinde fra. Rigtig mange af menneskene derindefra står mit hjerte endog meget nær!

Hvordan fungerer Fyldepennen?  Fyldepennen har for nyligt fået en makeover, så tingene nu foregår lettere, men også anderledes end før. Siden er meget mere overskuelig - især for nytilkomne. Du kan oprette både en forfatterprofil OG en fyldepennenprofil - eller du kan nøjes med sidstnævnte. De to er dog linket sammen. Men du kan altså godt oprette dig som bruger, uden at oprette dig som forfatter. På den måde, vil du få adgang til debatforummet, dagbogsskrivning og chatten. Hvis du ønsker en forfatterprofil, fungerer det i dag sådan, at du selv uploader dine tekster. Du bliver nænsomt guidet igennem, så du finder ud af, hvad kategori, din tekst skal publiceres under. Hver uge får du en kvote på ét upload. Du kan dog øge din kvote: Hvis du anmelder bøger, får du tre uploads. Hver gang du kommenterer ti tekster, optjener du endnu et. Fyldepennen spiller meget på give-and-take-princippet. Så hvis du er typen, der bare gerne vil læne dig tilbage og roses, fungerer det ikke. Hvis du vil læses og 'ses', gælder det om også at se, læse og kommentere andre - et princip, der også gør sig gældende her i blogland. :)

Hvis du har spørgsmål om Fyldepennen, må du meget gerne skrive til mig. Ellers kan jeg kun opfordre de nysgerrige til at komme i gang. I værste fald, er det ikke et site for dig, og du kan slette din profil. I bedste fald, kan det blive startskuddet til en karriere og til mange gode venskaber.

onsdag den 22. august 2012

'Du forsvinder' ... og det gjorde gårdagen også

Så så man lige mig vågne op og have misset en hel dag. Pludselig var det onsdag ... hvor fanden blev tirsdagen af?!

Det dér legen Speedy Gonzales har åbentbart hævnet sig. Jeg troede jeg kunne snige lidt hyperaktivitet ind i hverdagen. Men straks lå jeg vandret med stængerne i vejret og genopblusset blære- og bihulebetændelse. Jamen altså!

Kan stort set ikke huske noget af tirsdagen. Vågnede (ifølge min kalender) klokken 06.25 og fik medicin. Og igen 17:35 (for stort spring! Må max. gå otte timer!). Og 00:35. Husker svagt noget om, at jeg havde febergennemsvedt hele dynen, så vinduerne i rummet duggede og HG måtte hjælpe mig i tørt tøj og tvinge ekstra væske ned i halsen på mig. Ellers husker jeg kun diverse forstyrrede drømme.


Havde en ret intens drøm, hvor jeg var hos en ny læge. Hun så ret så nervøs ud (hey, det er mit job!) og kiggede på mine fødder. "Jeg kan se, din venstre fod har tendens til at vende ud af," sagde hun (det er altså kun i drømme, den gør det!). Det havde jeg nu ikke selv bemærket. Pludselig begyndte hun at snakke om en ny neurologisk sygdom, der hed GERD (sygdommen er sådan set rigtig nok, og jeg har den også, men i virkeligheden, er det problemer med mavesyre. Det har sikkert været vævet ind i min drøm, fordi penicillin generer maven, så mavesyren går helt amok og symptomerne flammer op). I hjørnet af lægens værelse sad min mor og så nervøs ud. I drømmen undrer jeg mig over, hvad hun laver dér? Men åbenbart er jeg - i drømmen - ung teenager og ikke den 26årige ... Okay, 30årige! ... jeg i virkeligheden er. Det viser sig så, at GERD (i min drøm that is!) er en neurologisk sygdom, der rammer hele kroppen og giver en spastiske lammelser. Fødder og hænder vil langsomt komme ud af min kontrol, jeg vil begynde at skele på øjnene og langsomt vil jeg miste mit sprog. I drømmen sidder jeg langsomt og tænker over, hvilke centre i hjernen, der bliver ramt (den dér bog jeg lige har færdiggjort, ik? Den har vist sat sig godt fast!). Så spørger hun, om hun må tage en test på mig og sende til undersøgelse. Den kan afsløre, hvorvidt jeg har sygdommen eller ej. Min mor ser nu decideret dårlig ud. Jeg sidder bare og virker sært fjern og lalleglad. Lægen forklarer, det foregår ved, at man skærer toppen af den højre tommelfinger, for at få fat i de nervebaner, der løber under huden. Det vil gro ud igen. Samtidig beder hun mig kigge væk, så det ikke skal gøre ondt. Hun forklarer, at hvis jeg har GERD, vil nerverne så langt ude være døde, så jeg intet mærker. Men hjernen kan stadig spille mig puds - så hvis jeg ser hende gøre det, kan hjernen sende falske smerteimpulser - lidt ligesom ved fantomsmerter. Jeg kigger bare med et dumt grin på ud ad vinduet. Foran klinikken er der en stor plæne, hvor der sidder en masse studerende spredt rundt og læser til eksamen. "Så er vi færdige," siger hun, og jeg kigger på min højre hånd. Og så mangler hele tomlen! Hun forklarer, at hun var nødt til at lyve - de fleste reagerer voldsomt, når de hører, at hele fingeren skal amputeres, og at det ikke vil vokse ud igen. Hun forbinder såret, lægger min afskårne tommel i en konvolut og beder sekretæren sende den til laboratoriet. Min mor græder stille tårer. Jeg griner bare dumt.


*Næste 'drømmeflash'*:

Jeg står på plænen og kigger på alle de studerende, der ligger i græsset med bøger, kuglepenne, drikkeflasker og vildt blik. Får øje på HGs bedste ven og spørger ham, om han ved, hvor HG er. Han er til undervisning. Vennen kan se, at noget er galt ... Til sidst får jeg samlet vennerne, HG, min svoger og svigerinde, der alle lå med hver deres pensumliste og læste (selvom de i virkelighedens verden for længst er færdiguddannede og har jobs). Og da jeg så skal fortælle det, ramler det for mig. Endelig går det op for mig, at jeg er meget syg. Jeg løfter hånden med den manglende finger og forsøger at fortælle, hvad der venter mig - og dem.


*Næste 'drømmeflash'*:

Jeg har fået bekræftet diagnosen. HG og jeg er flyttet hjem til mine forældre, der hjælper med at passe mig. Jeg sidder trodsigt på sengen med lange savltråde ud af munden og arme og ben i akavet stilling, helt fordrejede i spastiske anfald. Jeg er trodsig. Lægen har fortalt min mor, at mit hår skal klippes af. Jeg er begyndt at få problemer med ikke at kunne bevæge mig i sengen. Jeg har fået at vide at mit hår er så langt, at jeg risikere at blive kvalt i det under søvnen. Jeg forsøger at forhandle med min mor; kan ikke forstå, hvorfor vi ikke bare til natten kan flette det og sætte det op. "Det er mig, der skal passe det!" vrisser min mor. "Jeg er træt af det hår, der både skal vaskes og tørres og glattes - det tager mig over to timer om dagen!". "Du forstår det ikke!" skriger jeg med en stemme, der ikke er min. "Det er alt jeg har tilbage! Til sidst vil jeg bare sidde her som en tom skal uden at kunne kommunikere. Min krop er ikke længere min - jeg ligner én, der er syg i hovedet, selvom intelligensen intet fejler. Hvorfor må jeg ikke i det mindste beholde min værdighed?!" "Og din værdighed sidder i håret?" spørger hun. "Ja," vræler jeg. "Og i min makeup, i pænt tøj, i velplejede negle ... du forstår det ikke! Ingen af jer gør!" "Men du risikere at DØ af det, Line! Er du villig til at dø for din forfængelighed?" "Åh, mor, se på mig. Jeg er allerede død!"


*Næste 'drømmeflash'*:

Jeg er blevet korthåret. Men ikke helt kort. Åbenbart er vi nået frem til et kompromis. Mit hår er faktisk rigtig pænt. Det er blevet lysnet og er klippet i en lang page, der er løst flettet. Min far er begyndt at studere i min sygdom. Han har fundet ud af, at patienter i Grønland, på Island og Færøerne pludselig er begyndt at komme i bedring. Jeg er begyndt at læse alt der er om emnet og sidder nu på Island hos en familie, hvis søn er ramt. Familien sejler meget, og de har fundet ud af, at når de er på havet, er sønnen i bedring. De mener, det er noget med undervandsstrømme. Eller energier fra havet. "Er der mange hvaler her i området?" spøger jeg faderen. Det er tydeligt, at jeg også er inde i en god periode. Mine lemmer vender ikke i sindssyge retninger og jeg skeler kun på det ene øje. "Ja, det er sjovt, du skal spørge," svarer han. "Forskere har opdaget en forøget aktivitet af hvaler her i området og områder nær Grønland og Færøerne. Der er også tale om en helt ny hvalart, man ikke før er stødt på." Pludselig løber tankerne løbsk. Familien og jeg laver skemaer over, hvornår hvalaktiviteten er på sit højeste. Hver dag, når den er højest tager vi på havet, og både deres søn - der er betydeligt mere syg end jeg - og mig selv oplever forbedringer. Mine spastiske lammelser har næsten fortaget sig. En dag får jeg en idé: Hvad hvis vi dykker ned i havet? Hvis det er en energi fra hvalerne, vi reagerer på, burde det blive bedre, jo tættere vi er på dem. Til sidst har vi samlet et helt lille hold af sygdomsramte og deres familier. Vi eksperimenter med forskellige dykkerprojekter og finder ud af, at det både er en energi fra hvalerne, men også energier fra visse steder på havbunden i sig selv, vi reagerer på ...


Meget mærkelig drøm. Og meget detaljeret. Jeg kan sagtens analysere den, så den giver mening. Når jeg er teenager i drømmen, er det sikkert fordi, det var der jeg fik min neurologiske sygdom. Når jeg drømmer, jeg sikkert har en anden og værre neurologisk sygdom end den jeg reelt har, er det fordi mine symptomer er blevet værre det sidste år. I drømmen er det de spastiske lammelser. I virkeligheden er det krampeanfaldene, der har en svag lighed med dem. Hvor min krop begynder at sitre, jeg mister kontrollen over den og kan ryste og krampe i timer. Den ene gang ramte det også stemmen, så jeg havde svært ved at snakke og udstødte svage lyde, der minder om dem der kommer fra en med spastiske lammelser, under et anfald. Når jeg i drømmen ikke kan vende mig i sengen, er det virkeligheden, der spiller ind. Jeg vågnede nogle gange op og ville vende mig, men kunne ikke pga. smerter. Jeg forsøgte at vågne nok til at få mine piller eller kalde på HG, men jeg strejfede kun overfladen til denne verden, og dykkede så ned i søvnen igen. Håret ... det har generet mig længe. Jeg er ikke blevet klippet i 1½ år! Andre elsker at gå til frisør, jeg hader det. Det er ligesom med tandlægen - det er bare noget, der skal overståes. Mit hår når efterhånden langt nedover taljen og min nakke bliver tvunget tilbage pga. dets vægt. Hver dag tænker jeg, at nu må jeg se at få ringet til den frisør. Men så er jeg syg, så er der noget vigtigere (dyrlægen) og så glemmer jeg det igen. Vandet ... i drømme symboliserer vandet følelser. Vi kan drukne i dem. De kan overvælde os. Koldt vand er negative følelser, varmt vand positive. I drømmen dykker jeg ned i vandet (mine følelser), men er alligevel adskilt fra dem af båden. Jeg står inde og betragter dem og forsøger at finde ud af, hvad de gør ved mig.


Al min forskning i drømmen og tankerne om hjernen, kommer selvfølgelig fra bogen ("Du forsvinder" af Christian Jungersen). Da jeg læste psykologi, for snart hundrede år siden, havde vi også et langt afsnit om hjernen - det var det mest interessante. Jeg har tænkt endnu mere over det, fordi min mormor har forandret sig sådan. Selvom hendes egen læge (pfff!) påstår, hun ikke er dement, er det tydeligt for os andre, at der er noget galt og har været det i mindst ti år. Og hun har haft flere små blodpropper i hjernen. På hospitalet taler de også til hende som om hun er dement - og ringer konstant min mor op, fordi min mormor skaber problemer. De sidste to gange hun har været indlagt, er hun havnet på enestue, fordi hun gjorde sig uvenner med de andre patienter. Det er svært at se på. Man bliver så irriteret på hende, når hun sidder dér ved bordet om søndagen, forklædt som min mormor og siger upassende ting og opfører sig som en femårig. Når hun siger "Aaad! Det kan jeg ikke li'!" og vrænger af maden - og samtidig klandrer alle andre for at være kræsne. Når hun brister i gråd uden synlig grund, hver gang hun ser min mor. Når hun græder over sit liv, fordi det ikke blev som hun ønskede, men hun ikke kan forklare, hvad hun ville gøre anderledes. Når hun kalder os forkerte navne, ikke kan huske, hvem der er ældst, fortæller de samme historier hver søndag i træk. Når hun græder over at mine oldemor var uretfærdig, da hun var barn, fordi hendes storebror fik skinkesalat og hun kun fik russisk salat (det sidste sagt mens hun storbrøler!). Så ved man godt, der er noget galt. Og man har lyst til at køre ned til hendes læge og tæske ham i hovedet med én af de store opslagsbøger fra reolen. Hvordan kan han sige, der ikke er noget galt? Hvordan kan han forny hendes kørekort, når hun dårligt kan finde ud af at sætte bilnøglen i det rigtige sted?! Hvordan kan han undgå at se, at det ikke er hende - navnet på journalen - der sidder over for ham, men et hylster, hvor hjernen er brændt sammen? Den stive mimik, hendes barnlige fnisen, hendes grådudbrud ... I søndags var den helt gal. Hun kunne dårligt blande kortene, kunne ikke fordele dem til os uden at starte forfra tre gange (og kun når vi sad helt stille og ikke snakkede lykkedes det). Hun blev ved med at spørge til Cleo (som bare er 'den tyske kat') og annoncen og Tove, der interviewede mig. Selvom hun har stillet nøjagtig de samme spørgsmål de sidste tre søndage. Og jeg har givet de samme svar. Det har sat mange tanker om hjernen i gang. OM det, at vi mennesker kun er en omgang kemi. Dét vi troede var vores sjæl, vores jeg, er slet ikke bestandigt, men tværtimod meget flygtigt. Én lille skade og vi er ændret for altid. Ligesom jeg heller ikke er den samme, som jeg var for ti år siden. ("Livet har hærdet mig, du!" som Olsen siger i 'Huset på Christianshavn'). Buddhisterne har ret. Vi ændrer os hele tiden. I dag er jeg ikke den samme, som den jeg var i går. Vi flytter os hele tiden et skridt længere væk fra den, som vi blev født som. På nogle måder er det jo godt - når vi forandrer os, fordi vi lærer, bliver mere tolerante, vokser af vores fejl. Men når vi udvikler os den forkerte vej, mister viden og færdigheder, glider mere og mere væk fra ikke bare nogle af vores egenskaber, men alle, er vi er vokset eller forandre, men forsvundet.


... Jeg synes forøvrigt, det var lettere interessant, at jeg - da jeg vågnede op - var iført HGs sygeplejerske T-shirt. Han hjalp mig jo ud af de febervåde gevandter og af alle garderobens T-shirts, var det altså lige den jeg havnede.



onsdag den 15. august 2012

Hudløs

Nogle dage er man on top of the world, andre dage ligesom helt hudløs, som om hver sætning, der bliver sagt er personlig og strejfer den nøgne hud som skærver. Og typisk bliver første del afløst af anden. 

I dag er en af de dage. I går var jeg flyvende og i dag er jeg hudløs. Min infektion er blusset op igen, måske er det dét, der giver den bratte opvågning. Fra de store højder til den hårde landing. Realiteten med sygdom og hverdag, som altid rammer mig som et chok efter en optur. 


Jeg sov til klokken ti i morges, og blev liggende i sengen med Samsara, der spandt. Hendes lille krop snoede sig om mit håndled, med besvær fik jeg vendt siderne i min bog. Morgensolen lyste gennem de tynde gardiner og spaltedes og verden var egentlig ganske smuk. Jeg spiste min morgenmad, mens morgenen spiste natten, og jeg stadig lå på siden i sengen med kat og bog og stort besvær. 

Den daglige penicillin og de smertestillende blev skyllet ned og jeg var ligesom alene i verden med Samsara og min bog. Alle andre sov - ja, også Samsara - og til sidst faldt jeg også i søvn igen, faldt ind i en virvarsverden med brudstykker af flere drømme flettet sammen til ét. Med elevatorer, der gled opad og opad, hjemløse dyr og børn, der havde brug for min hjælp, et hus (min krop?), der skulle istandsættes fra bunden, og støv og puds, der gled ned fra loftet som tryllestøv fra himmelen. Og så denne træthed, usigelig træthed. Og et sted i virkeligheden, hvor en bankelyd insisterer på at trænge ind i min søvn, ind i hjernebarken og virkeligheden og vække Tornerose, selvom der endnu ikke er gået hundrede år. Og jeg hører HG, der står op og hundene, der går. Zappen, der kommer ind ad kattelemmen fra nattens jagt og putter sig i min fodende. 


Men i min indre verden fortsætter udmarvelsen, og trætheden gør kroppen mere og mere tung. Vips besøger mig fra et sted i sin himmel, og jeg kan høre min egen gråd et sted i den virkelige verden, der adskiller drømmene med et tyndt gardin, som det foran vores soveværelsesvindue. Og jeg vil vågne og glemme, men kan ikke slå øjnene op. Kroppen bliver vendt med besvær, som et tungt dyr, og jeg tænker 'om lidt vil jeg vågne og du vil være her i nærheden og du kan gøre hvad du vil', for jeg har læst "Kontinuum" før jeg faldt i søvn med Samsara i favnen. Men det var alligevel ikke sådan den var, sætningen, og da jeg vågner er ingen i nærheden, huset er tomt og jeg er alene med min smerte. 


Jeg hader disse dage, hvor sygdommen trækker mig så langt ind i søvnen, at jeg nogle gange føler, jeg danser på grænsen til dødens land. For en søvn kan da ikke være så dyb? Og når jeg vågner igen er det med smerten som følgesvend, og tiden, der bare forsvandt. Og jeg får lyst til at sætte mig på det bare gulv, med de nøgne fodsåler fast plantet; skyde håret ind foran ansigtet som et gardin og bare lukke hele verden ude, som et barn. 


Klokken er over otte om aftenen, HG går i haven med hundene og alt er stilhed. Men så snart jeg står op, er de om mig; som møl om en flamme og deres nærhed gør ondt. Mit sind er stadig inde i søvnen, min krop i dødens land og jeg kan ikke klare kærlighed og omsorg, og ord, der rammer mig som projektiler. For selv om det bare er 'godmorgen' eller 'her', ord, der ikke engang er sætninger, gør de ondt på kroppen, der sender de neurologiske impulser alle de forkerte steder hen. 

Og de gør ondt på ham, de ord, jeg (ikke) returner ved ikke at svare, men være som en stum. De gør ham hudløs på samme måde, som jeg selv er, når jeg beder ham om at gå og lade mig være i fred. Når jeg fejer hunden ned af skødet og sukker som en døende og ser glæden, der slukkes i hans øjne, fordi jeg dræbte den. Jeg vil ikke gøre dig ondt, skat, men når kroppen gør ondt, gør alting ondt, og jeg vil bare være alene til jeg igen er mig selv.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...