No amount of sleep in the world, could cure the tiredness I feel

De sidste tre dage er forsvundet i drømmeland. Er vågnet op med halve døgn imellem og har været forvirret og så træt, at jeg kunne tude, hvis jeg magtede det. Men alt jeg magter er søvnen. Før jeg blev syg, anede jeg ikke, man kunne være så træt og på den måde. Man aner ikke, hvad træthed er, før man har måtte tage en lur, fordi man har børstet tænder! 'Chronial Fatigue Syndrom' - oh yes, I think so!

De få timer jeg har været vågen, har jeg læst. Hvis man tager hvert bind af borte med blæsten som en bog i sig selv, har jeg allerede læst næsten otte bøger i denne måned - hvor vildt er det ikke? Især med de mængder søvn jeg kræver i disse dage. Det er en træthed, der ikke kender grænser og nærmest gør fysisk ondt. Jeg tror, det er en blanding af ting - blærebetændelse, blodmangel og det, at jeg har presset mig selv for meget de sidste uger. Selvom HG sidder ved siden af med krigsfilm på volume hørehæmmet, sover jeg som en glad lille gris uden mindste problem. Drømmer dejlige drømme om sommer og bare tæer i varmt sand, hundene på stranden, læsning på terrassen, duften af friske jordbær ... vågner op i en kulde, der trænger helt ind i knoglerne på én.

I morgen er det spilledag. Begge brødre kommer hjem på weekend, og jeg håber bare, jeg kan vågne og komme af sted. Det er helt vildt, jeg har kunnet formå at tænde computeren og skrive dette indlæg. Måske er det noget, jeg drømmer?

"... Men nu ved jeg bare ikke, om jeg var Chuangtse, der drømte at jeg var en sommerfugl, eller om jeg i virkeligheden er en sommerfugl, der drømmer at den er Chuangtse."