Hormonella-opklaringen

For helvede da også! Hvad fanden er det med mig? Sidder her i nattens mulm og mørke, alene hjemme på bøhlandet. Naboer og genboer er gået i seng og alt er mørkt og ånder ro. Og hvad laver jeg? Sniger mig rundt som et rovdyr i mørket, på jagt efter hvad som helst, der indeholder sukker. Er som en kæderyger, der støvsuger askebægret for skodder! (Been there, done that, got the T-shirt - not proud!). Havde man udbyttet 'skod' med 'lakrids' sværger jeg, at jeg havde ædt den, selvom en anden havde pattet lidt på den først. Tja, sværger tilmed, at havde der været en skumbanan under sofahynden havde jeg ædt den (og nej, desværre er det ikke hynden, jeg taler om!) uanset, hvor gammel den havde været og hvor mange nullermænd, der havde klynget sig til den.

Har haft en yderst produktiv dag (ha!). Vågnede kl. 18(!!) ved  at HG meddelte, han tog ud til sin bror, til manbonding. Spiste nogenlunden fornuftig (omend alt for meget) aftensmad og har ligget og læst næsten hele andet bind af "Borte med blæsten", som jeg er i gang med at genlæse. Men midt i krig og udsultning, følte jeg altså en stærk trang til at vise Taras beboere min sympati ... ved at flæske mig i småkager og kokosmakroner. Har ædt mig den ledeste kvalme (og dårlige samvittighed) til. Beder virkelig til, det er dette her hormonella-noget, der er den skyldige. And please make it go away! Fuck altså. Hvor er min moral, min selvbeherskelse og min anstændighed blevet af?! Ferierer de med min gamle, slanke krop? Får næsten lyst til at give helt op, æde mig virkelig fed og få en gastric bypass. Men veeeed jo godt, at selv de patienter har kæmpet som sindssyge for deres vægttab.

OMG - nu ved jeg, hvad der foregår! Den ekstra kropsbehåring, appetitten, småkagerne ... jeg er ved at udvikle mig til Cookie freaking Monster!

Cookie Monster over and out ... of reacht.