En overraskende diagnose

Som de fleste nok har bemærket, har bloggen stået stille meget, meget længe. Jeg har desværre været meget syg med lammelser og ikke kunnet skrive. De sidste to-tre år er det blevet et tiltagende problem med spasmer og efterfølgende lammelser og føleforstyrrelser, forværret problem med træthed (hvilket selvfølgelig ikke er underligt, når jeg har ME, men det er bare blevet værre), samt andre småproblemer. For et par måneder siden, kom jeg endnu en gang en tur med ambulance på skadestuen, fordi jeg fik et spasmeanfald, som ikke kunne stoppes med medicin. Denne gang tog de en del blodprøver fra håndleddet, da lægen mente, spasmerne kunne være opstået pga. en elektrolytforstyrrelse. Sygeplejersken undskyldte på forhånd, det nok ville blive en temmelig ubehagelig oplevelse, men selvom det føltes som om hun prøves at grave knogle ud gennem kanylen og stak forkert flere gange i hver hånd, var jeg SÅ ligeglad! Efter en del famlen måtte en ny sygeplejerske forsøge sig og til sidst lykkedes det endelig at tappe det blod, der skulle til. Jeg fik dog at vide, at alt så normalt ud og blev sendt hjem med besked om at optrappe Stesolid, når anfaldet kom ... *SUK*

De følgende uger, blev det stadig bare værre, men så skete der en overraskende vending: Jeg skiftede læge, og han mener at have fundet en del af årsagen! 

Åbenbart er mit saltniveau kritisk lavt. Det blev opdaget på sygehuset, da jeg kom ind med ambulance, men noget er gået galt, så lægen på skadestuen aldrig fik givet mig besked, men har noteret i min journal, jeg er informeret om situationen og skal begynde på salttabletter! Udover natrium (salt), er mit kaliumniveau også i den lave ende. De følgende uger, begyndte jeg at gå og besvime, pludselig miste al muskelkraft og falde. Det har været så generende, at jeg totalt har isoleret mig i ren angst, fordi jeg aldrig ved, hvornår et anfald slår til. Det har været deprimerende uger, hvor jeg bare har kunnet ligge og læse eller glo fjernsyn, men med et klik på en knap, blev to års mysterium pludselig opklaret ...! Min nye læge læste rent faktisk min journal med tanke på, det kunne lyde som hyponatriæmi.

Min læge var overrasket over, jeg ikke var blevet indlagt til observation, men bare sendt hjem uden besked, så her har været lidt drøn på efterfølfende med en masse undersøgelser og prøver, og jeg bliver proppet med salttabletter. Åbenbart må tallet helst ikke stige (eller falde) for hurtigt, men det må heller ikke blive lavere, da det så kan blive livstruende - jeg ligger fint på grænsen mellem 'lavt' og 'kritisk'. Samtidig prøver han at finde ud af, hvorfor det er for lavt. For et par år siden (samtidig med, jeg fik mit første krampeanfald) begyndte det at dale, kan han se af prøver fra min tidligere læge, men i år er det begyndt at falde ret brat og hurtigt. Åbenbart kan et af mine medikamenter give saltmangel, men da mine værdier er faldet så meget som de er, på et år, mener han ikke, det kan være det - desuden har jeg fået medikamentet i 12 år uden problemer. Det lave tal kan dog forklare mine underlige spasmeanfald samt andre neurologiske forstyrrelser, men han mener stadig, der muligvis er noget MS indover også, så vi har rendt i lægehus og på hospital i hvad der føles som ét væk. Jeg har længe gerne villet skrive opdatere omkring det her på bloggen, men har været - og er stadig - meget, meget træt. Min medicin er samtidig blevet lagt om og der er kommet nyt til, så både krop og psyke er lidt i chok i disse dage. Min muskelkræft er næsten ikke eksisterende og der skal ikke meget til, før jeg er kørt flad. 

Det er en underlig fornemmelse at få at vide, man mangler salt, når der er så meget fokus på, at vi som folkefærd spiser for meget salt og skal reducere vores forbrug. Jeg har aldrig været god til at salte min mad og vores saltbøsse er en af de ting, der stort set står urørt herhjemme. Nu er min situation så også sådan, at det ikke bare er nok at 'spise salt til mit æg', så jeg popper salttabletter i ét væk. Hvem skulle have troet, at tabletter for 120,-/måneden skulle være svaret på mine bønner?

Ved sidste kontrol, var mit tal normalt, men jeg har fået at vide, der kan gå lang tid, før det trænger ud i kroppens celler og jeg bliver symptomfri. Samtidig skal det findes ud af, om det er medicinen, der er skyld i det lave tal, eller om det er andet. I starten af maj skal jeg til de næste blodprøver og d. 9. til opfølgende samtale.

Hvis du vil vide mere om saltmangel, kan du google 'hyponatriæmi' [bemærk at hypernatriæmi derimod er, når tallet er forhøjet!] og finde ud af mere. Et normal tal ligger på mellem 136-144. Kommer tallet under 120-125 (alt efter hvilken kilde man følger), anses det for alvorligt. Akut hyponatriæmi kan opstå f.eks. hvis folk forsøger sig med 'udrensninger' og drikker for meget vand, så natriumværdien falder pludseligt. Bliver natriumværdien for lav, kan det i værste fald ende med døden, så trods snak om overdrevent saltindtag, så husk at spise salt til. ;)

Hvis du dyrker meget motion og som følge deraf sveder meget, kan du være i risko for at udvikle saltmangel. Det samme gælder, hvis du får vanddrivende medicin eller er i behandling med visse former for antidepressiv medicin. 

For mig har symptomerne været forringet hjernefunktion, svært nedsat muskelkraft, træthed, kvalme, voldsom diarré og tung migræneagtig hovedpine (mine mange problemer med 'bihulebetændelse' har vist sig højst sandsynligt at være migræne som følge af hyponatriæmien). Derudover har jeg haft de periodevise anfald med alvorlig muskelsitren/spasmer, hvor pulsen som følge af muskelbevægelserne drønede rundt på 120. Symptomer på saltmangel kan dog være diffuse og ukarakteristiske. Jeg har desuden fået at vide, at det kan have været så svært at finde årer på mig i forbindelse med mine blodprøver, pga. natriummanglen.

Jeg har ikke brugt nogen specifik kilde ved skrivelsen af dette indlæg, men formuleret mig ud fra hvad jeg har læst på diverse sites, jeg har fået anbefalet, samt hvad jeg har fået at vide via min læge. Hvis du vil tjekkes for enten hypo- eller hypernatriæmi, foregår det via en blodprøve - hos min egen læge forgår blodprøven på normal vis via armen og ikke via håndleddet. ;)