Alle omkring mig traller og er i julehumør. Sidste år følte jeg lidt, jeg gik glip af julen ... eller rettere sagt: Juleaften. For hele december var perfekt! Den utopiske jul på landet, i eget (drømme!)hus med sne, der dalede foran vinduerne, juletræ, hjemmebag - det hele. Vi var tilmed til romantisk bryllup, holdt i grønlandsk stil med traditionelle dragter og det hele ... smukt.
... Altså indtil romantisk julesne blev til 'The day after tomorrow'-helvede og vi blev sneet inde i ni dage, ikke fik set familien og sad dér alene med juleand og alle julegaverne, tanken om at løbe tør for kattemad, frygten for, hvornår bunden af fryseren ville blive synlig.
I år bliver det bedre. Jeg ved det bare. Ingen sne ... ikke andet end lette drys i hvert fald. Ingen klaustrofobisk indelukkethed (vores by var den sidste i Danmark, der blev gravet fri!). Intet fyr, der løber tør for olie, så man sidder dér og klaprer tænder foran en milliard stearinlys og venter på, Q8 kan få en vogn igennem.
Mange snakker om julesange, sætter cd'er på og skråler med. Og jeg sidder dér og føler mig udenfor, fordi jeg ikke føler trang til at 'give you my heart' eller drømme om en hvid jul eller hoppe op og ned i takt til bjældeklang.
Der er dog én sang, jeg altid hører igen og igen, hver jul. Den kommer her sammen med et udvalg af stemningsbilleder fra min jul de sidste par år:
Robert Downey jr.: "River"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar. :)