Et Myrledyr er sådan én, der elsker legetøjsmus og altid lægger dem i madskålene, så andre brugere af samme, bliver noget betuttede.
Et Myrledyr drukner også nogle af legetøjsmusene.
Et Myrledyr er sådan én, der sidder på pizzabakker og headbanger, som om hun hører musik, selvom hun er døv.
Et Myrledyr læser Tolstoj ...
og Tolkien.
Et Myrledyr bor under sofaen.
Myrledyr lååååves to hang out
Myrledyr er bare for kære! :)
Hahahaha jeg døde af grin! Den kat er bare for sjov!!
SvarSletVil du følges? :) signne.blogspot.com
Jep, hun er vores lille spilopmager. Har fire katte, men Myrledyret er bare en karakter uden lige. :)
SvarSletVil meget gerne følges.
Gud hvor er den sød! Elsker katte :-)
SvarSletHar du lyst til at følges? Så smid en kommentar på min blog. Knus herfra! www.carolinereesboell.blogspot.dk
Ps. Flot blog!
Tusinde tak. :) Har skrevet til dig på din blog.
SletHvor er hun bare smuk(:
SvarSletEndnu en gang: Hvor minder hun mig om min gamle kat, Duchess.
www.dyreglad-pige.blogspot.com
Sjovt, for vi overvejede nemlig også hun skulle hedde Duchess - Disney rock on! Men Myrledyret er bare ikke særlig Disney-elegant. Hun fik navnet Supaya efter en karakter i en af mine yndlingsbøger, men der er heller ikke noget indianer-yndighed over hende (det skulle da lige være hendes forsøg på at nuppe Samsaras skalp i ny og næ!), så hun har stort set aldrig heddet andet end Myrl. c",) Hvordan er historien med din Duchess egentlig? Hvornår havde du hende?
SletNååh(: Myrl er virkelig også et pænt navn.
SletJeg havde Duchess og hendes søster Baby med min ex kæreste, og da vi gik fra hinanden fik jeg Duchess og han fik Baby.
Men efter nogle måneder gik jeg af med hende, fordi jeg aldrig var hjemme, da jeg havde fået en ny kæreste, men han slog op, kort tid efter jeg havde solgt Duchess.
Det var hårdt for mig at gå af med hende.
Hun var min lille pige. Hun var ligeglad med alt næsten. ( Lidt ligesom Simba.)
Min lillesøster kørte rundt med hende i sin dukkevogn og sådan.
Det var efter jeg havde fået Duchess og Baby, at jeg begyndte at få disse store følelser for dyr.
Før det havde jeg været glad for dyr, men jeg havde ikke set dyr som mine børn, men det begyndte jeg på med de to(:
Ah, hvor godt at få historien. :) Nårh, hvor sødt at hun fandt sig i dukkevognen. Da jeg var teenager og stadig boede hjemme, havde jeg fire kaniner. Det startede med søskendeparret Knold og Tot. Da vi fandt ud af, Knold var han og Tot hun, blev de skilt ad - også fordi Knold begyndte at blive aggressiv. Han fik kappet bollerne (selvfølgelig hos dyrlægen), men forblev lige arrig af den grund og måtte gå for sig selv. Før han måtte lade kronjuvelerne, havde han dog nået at gøre Tot med rogn, så vi fik fire unger. Jeg ville ikke af med dem, men mine forældre holdt fast på, jeg ikke kunne have seks kaniner! Der kom en familie og købte de to og selv min far hylede. Så fik jeg lov at beholde de sidste to unger. De sad så i deres bur sammen med Tot. Ved siden af sad Knold i sit eget bur og skulede ondt. Hver gang jeg tog ham ud af buret for at klippe kløer, efterse ham m.v. hvæsede og bed han som en rundsav. Min bror, der er ti år yngre end jeg (og på din alder), havde marsvin, men hans marsvin fik en hjerneblødning og døde. Han var utrøstelig og jeg forærede ham Knold. "Du må bare ikke tage ham ud af buret!" formanede jeg. Han var 3-4 år på det tidspunkt. "Du må godt sidde og snakke med ham og give ham mælkebøtter, men ikke røre ham, hvis jeg ikke er der!" En dag står min mor så i stuen og glor ud i haven. Hendes underkæbe hænger nærmest hen ad stuegulvet. Og hvem kører rundt med Knold i en lille trillebør? Min lillebror! "Det gør han da hver dag!" fortæller min ældste bror så. Say what?! Jep, min lillebror var den eneste, der fik lov at røre Knold uden at skulle have skivkrampevaccine bagefter. Han var som smør i hans hænder. :)
Slet