Om at skue ... hesten i hovedretten. c",)

Måske er det lidt dobbeltmoralsk af en vegetar at skrive om dette emne. Jeg kan trods alt sagtens være kry og hellig, når jeg aldrig vil komme til at æde Mr. Ed - hverken ved et uheld eller som overlagt mord. Men her kommer alligevel mine tanker om dette emne, der har været hot hele ugen.

Jeg var omkring de 13, da jeg blev vegetar. Det vil sige, jeg har været vegetar langt over halvdelen af mit liv. Det er nok ikke en usædvanlig alder at blive vegetar eller veganer. Pludselig bliver man bevidst om, hvad det er, man putter i munden. Det var dog ikke udelukkende af etiske grunde, jeg valgte kødet fra - jeg har stort set aldrig brudt mig om smagen.

De sidste par år er mine holdninger også begyndt at ændre sig. Fra at være fornægter af alt, der havde med dyr at gøre - læder, skind, pelse m.v., bliver jeg mere og mere tilhænger af, at dyrets livskvalitet må gå forud for alt og at når et dyr slagtes, skal mest muligt af det udnyttes. Så jeg er ikke længere fanatisk med ikke at ville have skind/pels m.v. indenfor mine døre.
    
Mht. at behandle produktionsdyr ordentligt, ved jeg ikke, om I kender til burhønen Maggie? Signe Wenneberg er i dag ejer af den tidligere burhøne, Maggie. Historien om, hvordan Maggie kom Signe i hænde er lang (og kan læses her). Det var i forbindelse med et TV-program at Maggie flygtede fra fabrikken og til landlivet. I dag er hun fri og lever det gode liv. Men det har ikke været let. Historien om Maggie rørte mig SÅ dybt, da jeg læste den og den dag i dag, elsker jeg, når der tikker nyheder om Maggie ind på min facebookside - for Maggie er selvfølgelig på Facebook og at finde her. Så selvom jeg altid har været meget opmærksom på at vælge de produkter, der muligvis koster en skilling mere, men betyder dyret har et godt liv, gik det pludselig op for mig, HVOR dårligt et liv nogle af disse dyr kunne have. Og pludselig gik det op for mig, hvor vidt det rækker - der er æg i alt! Flødeboller, marengs, mayonnaise, færdiglavet bagværk. Jeg ved godt, jeg ikke kan gardere mig fuldstændig. Men jeg gør, hvad jeg kan. Og Signe Wenneberg og Maggie er mine store idoler. Hvis ikke det var fordi jeg er skideræd for fjerkræ, ville jeg have min egen lille hønsegård i baghaven. Jeg kan stadig bide knoerne til blods i ærgrelse over, at det ikke var Signe, der vandt prisen som årets dyreven (til de, der ikke måtte vide det, blev det Dan Jørgensen! Say what?!).

Det berømte før- og efterbillede af Maggie. Billedet er taget fra Facebooksiden, som der er linket til oven for.

Men der er én ting, jeg ikke forstår ... Hvorfor er det okay at æde ham her:

Men ikke ham her?:

For nu at være rigtig provokerende, er grisen da meget sødere!

Det hele linker sig til vores følelser for dyret. I vores verden er grisen én man spiser og hesten et kæledyr, vi er venner med. Det er vel også de færreste mennesker i Danmark, der ville spise hund eller kat. På Malta, hvor jeg er kommet gennem mange år, er kanin nærmest en nationalret. Og på en eller anden måde virker det perverst. Vi ser Disneys Stampe med de store øjne for os ... ad, ham kan man da ikke æde! Men hvad med Bambi? Ja, hvor går grænsen?

For mig ville det vitterligt ikke gøre en forskel, hvad jeg skulle sætte tænderne i. Hvis du serverede hest, gris, marsvin og lam, ville jeg have lige svært ved at vælge. Jeg ville ikke føle, at det var tabu at æde Marsvinet Magnus, men ikke Grisen Gnuffe.

Så ærlig talt morer jeg mig lidt over denne hestesag, hvor perverst det end lyder. Det folk er forargede over er, at ikke at de er blevet snydt og har købt et andet produkt end det de troede de købte. De er rystede over at have ædt Mr. Ed!

Hvad er din mening om sagen? Har du spist hest eller andre dyr, som vi betegner som kæledyr? Er der dyr, det bare ikke er okay at æde? - Sig mig meget gerne imod. Jeg kan tage det. :)