fredag den 12. juli 2013

That weird side of me ...

Kender I det, man har nogle sider af sig selv, som man er lidt flov over, fordi man egentlig godt ved, de er lettere fucked up? Og kender I det, at man samtidig er lidt stolt af dem, fordi de jo er med til at gøre én unik. Så here goes, her kommer en af mine pinlige og sære hemmeligheder:

Jeg forelsker mig aldrig i Celebs og sukker over dem. Det har jeg aldrig gjort. Til gengæld har jeg ofte været håbløst og ulykkeligt forelsket i fiktive personer fra f.eks. litteraturen eller tegnefilm. Blandt dem kan tælles:

* Svipper fra "Alfon Åberg" var blandt et af mine første crushes. Jeg var så vild med, han lignede en, der var lige til at klippe ud af fantasien. Han medførte, at jeg fik min første usynlige kæreste, som jeg havde i to år. Forholdet endte ulykkeligt, da han forelskede sig i min usynlige veninde. Jeg har aldrig tilgivet ham!

* Krokodillen fra Tulips reklamefilm var lige ved at kurere min fobiske krokodilleskræk med sine læsssspende ssss'er og smuttende øjne. Jeg troede ellers aldrig, jeg ville kunne komme til at holde af en krokodille efter jeg nær var gået i gulvet af skræk, da vi i Florida besøgte et indianerreservat, hvor der var krokodiller, som turisterne kunne få lov at sidde på og holde om. Da min mor (som eneste kvinde) satte sig overskrævs på verdens største skællede satan, var jeg nær faldet baglæns med badetøflerne stikkende op af sumpen. Under den efterfølgende sejltur på en flod med krokodiller, sad jeg hyperventilerende henover skødet på min mor, mens jeg borede neglene ind i en uskyldig sidemand, som jeg ikke engang kendte.



* Men Tulips loco croco er ikke det eneste øgledyr, jeg har haft en kærlighedsaffære med. Jeg er stadig SÅ skudt i Rex fra "Toy Story", som på mange punker minder om mig selv ("Nu får jeg skyldfølelse!"). Han lider af angst og skyldfølelse og har the biggest mouth in tooooown.


* Da jeg skrev min roman (som efter sidste punktum blev skrottet), forelskede jeg mig i min egen mandlige hovedperson ... er det btw. forkert af mig, at jeg i tilfælde af, jeg engang får en søn, vil opkalde ham efter min hovedperson? ;)

* De af jer, der følger bloggen bliver nok ikke overrasket, når jeg er nødt til at indrømme, at Grumpy Cat hører med til et af mine girlcrushes.


4 kommentarer:

  1. Du er ikke alene om at være mærkelig på det punkt ;-)

    Jeg er en af de typer der mener at man sagtens kan have et crush på en tegneseriefigur - og ja, han kan faktisk også godt være lækker.
    Altså, Demitri fra Anastacia, eller Cornelius fra Tommelise - de fyre ser jo godt ud!

    Jeg har så også mine celebs-crush. Mest på musikere, og det er et must at deres musik siger mig noget. Så kan jeg sidde og sukke over dem i deres musikvideoer ;-)

    - Camilla
    Kig gerne forbi min blog :-)
    http://camillasamsoe.wordpress.com/

    SvarSlet
  2. Ah, en der er lige så skør - skønt! c",) Jeg kigger forbi hos dig.

    - Line

    SvarSlet
  3. Hæhæ! Hvor er du sød :D
    Den krokodille fra Tulipreklamen er virkelig også bare mega kær!

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...