mandag den 2. december 2013

Det der eBay, eggåz ...!

Det ér sgu da for fedt! Har fuldstændig fortabt mig, efter i mange år at have nægtet at købe noget af frygt for at blive snydt, dumme mig eller lignende.

Jeg postede for noget tid siden et billede af et par støvler, som var mit første køb. Jeg var lidt spændt på, om de blev nuppet i tolden, for de var liiiige et par kroner over grænsen for, hvor meget man må bestille for. Men de dukkede op for nogle uger siden. De er skønne, smukke, varme, henrivende ... og for små! ;/ Lidt malurt i bægret. Kom til at bestille dem i 38 i stedet for 39 - og det anbefales tilmed, man bestiller dem et nummer større end normalt. Så jeg skulle have bestilt en 40! Jeg har overvejet, om jeg skulle sælge dem, men de er så fiiiine. Måske kan jeg godt udholde trykkede fødder i korte perioder. Er trods alt vant til konstante smerter i fusserne. ;)

Derudover har jeg bestilt et par halskæder. Tror, jeg betalte omkring 60 kr. for tre. Desværre er den ene i stykker, men sælger skulle være pålidelig og har da også svaret på min mail - skal bare have sendt et billede af den ødelagte kæde.


Mit næste mål er at kaste mig over auktionerne ... der er bare lige den detalje, at jeg liiiige skal have nogle penge først. Pga. dyrlægeregninger, HGs udredning hos psykiater og billetter til fastlandet, er vores budget for sidste måned overskredet med omkring 5000,-! Vi har levet af flaskeboner og penge for de ting, jeg har fået solgt på bloggens facebookside og salgssider for øen. Til gengæld har det også været skønt at sælge ud af de ting, man ikke bruger og se folks glade ansigter, når de kommer for at hente det, de har budt på. :) Det er skønt, der bliver plads (har tøj liggende i str. 32-44 pga. elevatorvægt! Men jeg ved jo godt, jeg aldrig, ALDRIG kommer i en 32 igen ... og forhåbentlig heller ikke en 44; selvom det desværre er mere sandsynligt). Nu er Mumi ting jo også ved at blive fordelt, så pludselig kommer der også nyt til skabene. Hun venter stadig på plejehjemsplads, men vi tror ikke, hun når at få en, før det er slut. Hun døjer meget med sit hjerte og er træt. Træt og søvning, træt af sygdom, træt af livet.

Hvis du står og mangler en billig kjole til julefrokosten eller nytårsaften, parfume eller makeup, så husk at tjekke bloggens fb-side. Der er stadig meget til salg og jeg har ikke engang fået lagt alt ind.

Hvis du er interesseret i en af halskæderne sælges de flere steder på eBay. Mine er købt her


5 kommentarer:

  1. lyder rigtig spændende! Super fine halskæder også! Synes virkelig din blog er flot!! :D
    Har forresten en giveaway kørende på min blog :-)
    http://mariamajblog.blogspot.dk/2013/12/giveaway-vind-iphoneholder-fra.html
    kh maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaaark. :) Hvor dejligt med ros. Jeg kigger forbi.

      - Line

      Slet
  2. Ved ikke, om det blot er mig, der er blind eller om du ikke har lagt link ind til de fine støvler? De er SÅ dejlige, gad godt at have et link til dem :-)

    Glædelig december!
    /Heidi Christensen

    SvarSlet
  3. Jeg eeeelsker også ebay!! Helt fantastisk og meget billigt det meste af det :) Køber en del rhinsten osv til når jeg ska være kreativ og det er SÅ meget billigere der end i panduro fx.
    Og normalt kan jeg ikke li de der Uggs støvler, men dem du har købt der ser rigtig fede ud faktisk...

    SvarSlet
  4. Jeg elsker også ebay! Jeg køber faktisk næsten alt derinde ^^" Man kan jo spare helt vildt ved det...
    Men jeg køber ofte på ebay.co.uk i stedet for .com, da jeg ikke orker det bliver taget i tolden ^_^ selv om man nu kan komme langt på ebay for 80 kr XD

    Simone
    MIcrocut.dk

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...