onsdag den 19. september 2012

... så er jeg hende i hjørnet med sækken over hovedet!

Dagene løber lidt hurtigere end mig for tiden ... de løber faktisk helt fra mig! HGs computer er stadig sammenbrændt og til reparation, så det er ikke meget jeg ser til min egen - også derfor den noget hullede opdatering. Han er i fuld gang med at få undersøgt mulighederne for efterisolering af huset - et projekt, der har taget noget mere tid end lige antaget. Pt. hænger det mig langt ud af halsen ... magter slet ikke tanken om håndværkere i hele hjemmet og de mange uger, det kan tage. Vi skal også have skiftet olietanken inden årets udgang. Faktisk synes alt at gå på skift i disse dage. Vores dvd-afspiller tog også lige sin død her i dag.

Så har jeg stadig mit hængeparti med Frederiksberg Hospital. Tror jeg skal via min egen læge og få hende til at ruske op i dem (men så skal JEG jo ruske op i hende, og det magter jeg heller ikke!). Så er min far blevet syg. Dvs. det har han været et lille års tid. Men åbenbart mere end vi lige kunne gennemskue. Jeg ved da godt, han begynder at være oppe i årene (69), men han har bare altid været så frisk og så rask! Så da han intet hørte fra lægen, troede vi, han intet fejlede. Så havde de sgu glemt ham i en bunke! Og ikke nok med det, men det er slemt nok til, at han skal på Riget og opereres. Det magter jeg slet, slet ikke! Leger lidt med tanken om at tage med ham - selvfølgelig alt efter hvornår det bliver. Så kan min mor blive hjemme og passe deres nye hvalp.

Jeg er træt af mig selv i disse dage. Føler mig fed, flad og færdig. Har nu snart været syg med blæren ét år! Bør også få sparket lægen i røven mht. det. Men det betyder endnu flere undersøgelser. Er også blevet fed på det sidste. Dette års megen sengeleje har virkelig sat sine spor. Har aldrig været så fed som nu! Og mangler samtidig TOTALT motivation. Har leget med tanken om at starte et nyt slankeprojekt op og køre det her på bloggen, ligesom sidst. Jeg ved, det glipper, hvis jeg kun skal holde regnskab overfor mig selv. Føler mig SÅ usund i disse dage. Trænger virkelig til at føle mig slank, lækker, sexet og RASK igen. Troede faktisk, jeg var sluppet helt af med blærebetændelsen. Fem dage uden penicillin og symptomer ... og så i dag: Feber og symptomer. Har ellers haft nogle uger, hvor jeg har følt mig rimelig på og rask. Ingen infektioner, ingen sygdomsattacks, ingen gennembrudssmerter. Og så i dag: BANG! En XVD-dag ( 'an exstra Vicodin kind of day', som vi kalder det i min online support group. Ja, nu er det jo ikke Viciodin, jeg får, men ... you get the gist).

Nå, nu vil jeg lade HG få puteren retur, finde en god bog og smide mig i dynerne med varmetæpperne. Hvis I skulle få brug for mig, er jeg hende den energiløse med sækken over hovedet henne i hjørnet! c",)


4 kommentarer:

  1. Øøøøøøøøøv noget lort!! Hvorfor ska det altid være de samme mennesker alt rammer?? Håber virkelig du holder modet oppe, selvom det ser total sort ud. Godt du har din HG.
    Kender efterhånden alt for godt det der med at det begynder at se lyst ud, og så BANG, så er man tilbage til punkt 1 eller endnu længere bagud. Ok, tror nok li din situation er en anelse mere ekstrem end min, men men alligevel ;)
    Ønsker dig i hvert fald rigtig go bedring (også med isoleringen;) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, som HGs morfar plejede at sige (om såvel små som store nedture): "Det' noget LORT!" Det siger vi meget i disse dage ... og tro det eller la' vær', men det hjælper. c",) Man kan stå meget igennem, hvis bare man får lov at brokke sig (og det er jeg god til ;)).

      Slet
    2. Men der er vel klart du må brokke dig, når du er i den situation du er i...Du hører ingen klager herfra om for meget brokkeri. Jeg er mere imponeret over hvor positiv du faktisk (for det meste ;) ) er.

      Slet
    3. Tak tak. :) Er glad for, bloggen ikke virker som outlet for frustrationer sådan big time. c",)

      Slet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...