Mine far var i mange år frivillig arbejder i Røde Kors. Han organiserede blandt andet indsamlingerne, skaffede frivillige, lavede ruter m.v. Min mormor og mor er/var i Røde Kors' nørklegruppe, der laver tøj til børnene og sender af sted. Min yngste bror gik i mange år med på den årlige indsamling. HG har været med nogle gange og jeg en enkelt (har for svært ved at gå for langt). Man møder mangt og meget, når man samler ind. Blandt andet folk, der åbner døren, kigger på bøssen og skriger: "NEEEJ! I ka' godt skride!!", folk det hysser på børnene, der kaster sig kåde rundt i leg og hvisker: "Det er sikkert indsamlingen .... ssshhhh!" (ja, vi kan godt høre jer!). Og så er der dem, der åbner døren med et smil og siger: "Nååå, der er I. Jeg har ventet på jer. Vil I ikke have en bolle med?"
Hvilken type er du?
Jeg kan godt forstå, hvis folk ikke vil vækkes eller stå med morgenstivert og fedtet søndagshår foran en fremmed indsamler. Men hvorfor så ikke sætte en seddel på døren? 'Nej tak - vi vil ikke vækkes!'. Eller: 'Til Røde Kors indsamlerne' med det beløb man ønsker at give (evt. med et par slikkepinde eller andet man har i huset - der er tit børn med på ruterne).
Da jeg har prøvet det med at stå på dørtrinnet, sørger jeg for altid at give. Jeg kan godt forstå, hvis folk føler sig overvældede af de mange, mange forskellige indsamlinger, der er rundt omkring til godt formål. Og jeg kan godt forstå, hvis man vælger nogle ud og siger nejtak til resten. Men jeg sørger alligevel altid for at have lidt til dem, der frivilligt bruger deres søndag på at gå rundt og samle ind til andre.
 | |
| Billede er lånt fra Røde Kors' hjemmeside |
Eller hvad med disse ting:
Ja, beklager billedspammet, men Picasa (ja, hele puteren!) driller, så det blev dette i stedet for en collage.
Kig også ind i Røde Kors' webshop og Røde Kors' hjemmeside. Og tag så godt imod indsamlerne på søndag - også selvom du ikke giver noget. :)
Alle billeder i dette indlæg er lånt på de nævnte Røde Kors sider.
Er vild med din kommentar: "..morgenånde, der kan dræbe vindueskammens blomster.." Haha! :D
SvarSletJeg har det lidt sådan, at jeg ville af hjertet gerne hjælpe alle mulige foreninger, som samlede ind til Røde Kors, AIDS, Støt Brysterne osv. Men jeg må nok indrømme, at jeg er den type som bare er vant til at sige nej tak når nogen banker på døren - især hvis det er dem med kirkebladet! Dog vil jeg sige, at når jeg er ude og handle og der står bøtter med Red Barnet og Afrika osv., så smider jeg altid små mønter i.
Så det er sådan lidt hen ad situations fornemmelse vil jeg tro? :)
Jeg synes også, det er okay at sige 'nejtak' til kirkebladet eller Vagttårnet - vi har jo alle vores forskellige overbevisninger og bryder os ikke om at få smidt andres i hovedet. Men hvis nogen samler ind, giver jeg altid lidt - mest for indsamlernes skyld. Men jeg synes det er fair nok, hvis man udvælger visse organisationer og siger nejtak til andre. Hvis jeg bliver ringet op om jeg vil støtte f.eks. WSPA, Red Barnet, Børnebyerne m.v. siger jeg som regel altid nej. Både fordi at jeg har valgt de organisationer, jeg ønsker at støtte og fordi at mange opringere har en rigtig ubehagelig tone! En kvinde fra WSPA sagde til mig (tredje gang hun ringede og blev afvist): "Så du vil ikke støtte os med 50,- om måneden? Det kan DU ikke undvære i dit budget? Kan DU leve med at have dyrs liv på din samvittighed?!" Jeg synes, det var SÅ groft. Vi støtter fast Dyrenes Beskyttelse, da jeg føler, det er dem, der hjælper bedst. Desuden har vi fire katte og to hunde og jeg vil hellere spare de 50,- til lidt lækkerbidder til mine egne dyr, eller have muligheden for at tage et dyr ind, der har brug for hjælp. Tre af vores katte er 'rescues'. Jeg kunne have valgt at lade dem sejle deres egen sø og i stedet støtte WSPA, men mit valg var at hjælpe de tre. De bliver neutraliserede, øremærkede, vaccinerede, får årligt tjek. De får dyrlægens gode mad og aktiveringslegetøj. Og er der det mindste, kommer de til dyrlæge. Om året koster kattene os ... 7000(?) måske. Og det er hvis de IKKE får uventet sygdom. Så jeg bruger pengene dér, hvor jeg kan SE de nytter. Men det fik hun ondt i røven over. Og det har gjort mig endnu mere afvisende over for netop dem.
SletJeg synes også mange unge på SU eller ældre på folkepension bliver punket, hvis de ikke giver en skærv. Men visse har vitterligt ikke råd til det. Min mormor vælger f.eks. at arbejde som frivillig i stedet. Og min bror som indsamler. Hvis man i forvejen lever af pasta og havregrød, må man stille egen sult før andres.
Det gælder vel egentlig om pli fra begge sider. Sig pænt nej til indsamlere i stedet for at skrige ad dem. Og som indsamler accepter et nej (man kan jo så tænke, hvad man vil. c",)).
Wow, det blev et helt indlæg i sig selv. :) Tusinde tak for kommentaren og især roserne.
Tak for tippet om den online genbrugsbutik. Det er da en genial side, synes jeg :-)
SvarSletMht indsamlinger har jeg blandede følelser, for det er ikke alle sager, jeg ønsker at støtte. Nogle indsamlere (specielt dem, der ringer) går efter min mening langt over stregen, når de ikke vil respektere et nej tak, men begynder at køre på ens barmhjertighed og/eller dårlige samvittighed.
Jeg bor ude på landet, og når der en sjælden gang kommer en indsamler herude, så støtter jeg dem som regel med lidt penge. Inde i byen takker jeg dog ofte nej tak til nogle indsamlere, for der er ind i mellem så mange forskellige på gågaden, at det er umuligt at give til dem alle. At takke nej til at støtte dem kan dog godt gøres med et smil og en venlig bemærkning :-)
Jep, enig mht. telefonsælgere. Har faktisk mødt den første i dag, der ikke fik mig til at føle mig som var jeg skyld i alverdens nød og elendighed (Dyrenes Beskyttelse - valgte at støtte dem netop, fordi de ikke fik mig til at føle mig som et røvhul, men som én, der gør en forkel).
SletJep, gågaderne vrimler med dem og dér kan det godt være svært at skelne skidt fra kanel - især fordi man har fokus på de ærinder, man nu har gang i. Jeg støtter altid dem, der står foran, eller i, butikscentre og ikke overfalder mig, men lader mig komme til dem. Og så de frivillige indsamlere, der går fra dør til dør. Hvis jeg føler mig verbalt overfaldet lader jeg gerne folk vide - på pænest mulig måde - at de har frataget mig lysten til at støtte deres organisation, fordi jeg føler dårligt behandlet af dem.