søndag den 7. oktober 2012

Bamses Billedb(l)og

Wauw ... har lige fundet ud af, at vores alle sammens Bamse (som i 'Bamses billedbog') bliver 30. Hvor vildt er det ikke? Han er ældre end min ældste bror; jeg er næsten jævnaldrende med Bamse! Og det skal da fejres. Mit barndoms idol. :) Så her kommer et hyldest indlæg til Bamse.

Jeg er vokset op med Bamse og Kylling (det var før det skvat til Ælling kom med) og billedbøgerne, regnsangen - ja, alle sangene - Lunas telt, Bamse på planeten, Forlæng og Baglæns, Aske og Viola.


Bamse har været så stor en del af min barndom. Faktisk har vi en hjemmevideo, hvor jeg er ni og min bror syv (min yngste bror var endnu ikke født), hvor vi sidder og ser 'Bamses Billedbog'. Det er så surrealistisk, at det er så mange år siden! Når min bror eller jeg var syg (hvornår var jeg ikke det?), så vi altid det afsnit med Bamse, hvor han får røde hunde. Så var det som om, Bamse gennemgik det samme som os. Vores absolutte yndlingsafsnit var dog det, hvor Bamse er ude på en tømmerflåde. I mange år sad vi og håbede på, at det var netop dét afsnit, der kom på den aften. Men jeg elskede også, når Bamse spise lagkage og drak saftevand (kan I huske det afsnit, hvor Bamse og Kylling finder et forladt telt med fødselsdagsopdækning?).

Jo, Bamse hænger uløseligt sammen med min barndom. I det hele taget var firserne dukkernes storhedstid. Der kørte en serie, som jeg desværre ikke husker navnet på, men man fulgte nogle børn i en ejendom og den enes mor (Anne-Marie?), der havde en kæreste, der hed ... Åge? I serien var en pige, hvis yndlingslegetøj var hendes bamse, Bamsebasse. Hun sang en sang, der lød: "Her er jeg og her er Bamsebasse; vi skal ned en tur på legepladsen. Går du med, for så bli'r vi så glade, for der er ingen sjov i vores gade." Jeg husker ikke at serien er blevet vist mere end den ene gang, men der er stadig en del af afsnittene, der sidder fast. Bl.a. et afsnit, hvor de skal til stranden og slå telt op, og et af børnene undervejs blev køresyg.


Denne serie førte i hvert fald uværgerligt til, at min yndlingsbamse selvfølgelig skulle hedde Bamsebasse.

I dag sidder Bamsebasse på en stigereol i vores soveværelse, lige ved siden af sengen. Hun er blevet noget slidt, men hun er også en ældre dame. Jeg købte hende, brugt, på et loppemarked for fem kroner. Og jeg har haft hende 22 eller 23 år til november. Hun har været en del i vaskemaskinen (hvor hun altid blev skyllet med 'Bamseline', der i dag har fået det vanvittige navn 'Snuggle'). For 13 år siden blev Bamsebasse offer for et voldeligt overfald. Mine forældres puddelhvalp kom til at lege lidt med hende og havde tygget snuden af! Og det er ret så svært at så en plastiknæse på igen, skulle jeg hilse og sige. Fyldet er også begyndt at falde lidt sammen og mundens syninger for længst gået op. Men hun er stadig min Bamsebasse og hun vil aldrig blive kasseret.


2 kommentarer:

  1. Ej, har han virkelig eksisteret i så lang tid. Altså Bamse. Jeg som troede, han kom til da jeg var barn.
    Jeg vidste slet ikke, ælling ikke havde været med fra starten af.
    Jeg elsker Bamse og Kylling, dog ikke de nye afsnit med et dyr, som kommer op fra jorden, og heller ikke med de er på en planet. Men dem hvor Luna, Viola, Akse osv var med.

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, gud nu føler jeg mig VIRKELIG gammel (men jeg er jo også ældre end Bamse)! ;) Ælling kom vist til i 1992 eller 1993.

      Slet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...