Shut up, shut up, SHUT SÅ THE FUCK UP NÅ!

Har lige haft giga meltdown på Facebook. E-card billedet fra mit indlæg forleden, ikå? Det passer ret så godt på i dag!

Er bare ved at få SÅ for meget af folk med velmenende råd. Altså råd som: 
* "Husk det gælder om positiv tænkning og en følelse af kærlighed omkring hjertet." (Ja, og husk at tænke positivt, når jeg smider dig ud ad vinduet ... fra tredje sal! - Jeg gør det jo af ren kærlighed! ... til resten af verden).
* "Du er altså også selv ude om det, når du drikker lightprodukter med aspartam - det er GIFT" (Og det samme er det, jeg om to sekunder stopper ned i halsen på dig!)
* "Du ved godt, du bare bliver mere syg, hvis du lader dig influenzavaccinere, ikk?" (Jo, jeg kunne godt mærke, jeg havde det betydeligt bedre de tre år i træk, hvor jeg ikke lod mig vaccinere, fik influenza og efterfølgende lungebetændelse!).
* "Jeg mener altså, du får for meget søvn!" (Ja, jeg sov hele tre timer i nat ...).
* "Ja, se - så får du for lidt søvn!" (Måske får du for lidt *** når du interesserer dig SÅ meget for mit søvnmønster?)
* "Har du prøvet tarmskylning?" (Har du prøvet at få syet læberne sammen?).
* "Jeg har noget interessant forskningsmateriale, du skal læse." (Nåååh, disse her ... 43.170 sider ... af en selvbestaltet terapeut, der har trukket sin uddannelsestitel i en tyggegummiautomat og har stavet 'terapeut' forkert?).
* "Jeg har sat en statur på min facebookside om, at jeg håber alle neurologiske sygdomme må blive kureret inden år 2013" (Ja, tusinde tak - især for alle hjerterne. Jeg er sikker på, at din status hjælper forskerne med at finde en kur på to mdr. - især pga. alle de fine hjerter!).

Det der primært går mig på, er når jeg åbner Facebook og får smidt billeder som ovenstående i hovedet. Jeg føler mig især provokeret over billedet med medicinen - for der er sgu da ingen (ved deres fulde fem), der tager medicin, hvis det ikke er nødvendigt! Jeg ved godt, det hører med til det sociale medie - ellers kan jeg jo bare lukke min FB-konto. Men når folk begynder at sende mig disse 'gode' råd eller de dukker op i mit støtteforum, bliver jeg mundlam. Hvad kan jeg bruge det til? I dag sad jeg og læste en række artikler om medicin og vaccination (som jeg lige var vendt hjem fra) og fandt fejl, der var så graverende, at det pissede mig af. Slog efter i HGs farmakologibøger og så, at tallene var grebet ud af den blå luft! (F.eks. et sted, hvor de påstod at ca. 500.000 danskere fik et specifikt medikament. I HGs bog (som godt nok var nogle år ældre) var tallet 30.000! Æhm ... ?!

Nå. Er SÅ træt. Kan overhovedet ikke få min pointe frem, så træt, vred og rundt på gulvet er jeg. Egentlig skulle dagen i dag have været tilegnet 'Knæk cancer' og de tanker jeg gør mig om dette projekt. Både hvad angår tiltag, jeg synes er SÅ langt ude og latterlige (som ovenstående collager), men også tiltag, hvor jeg klapper i mine små fede hænder. Så i morgen smider jeg (bogstavlig talt) toppen og flasher (kinda) kasser på bloggen og skriver om (bryst)kræft og kampagner. Jeg håber virkelig, jeg når det i morgen. Det meste af indlægget ligger klar, men denne dag udartede sig lidt anderledes end planlagt - mildest talt. Ikke kun pga. mit Facebook-udbrud, men også fordi jeg sammen med HG endte med at køre over 70 km øen rundt, for størstedelen af eftermiddagen og aftenen at rende rundt i et giga-skovområde for at lede efter (endnu) en bortkommen tysk kat. Vi både kørte og gik (mest HG) rundt i området i regnvejr og mørke med lygter og kattemad; kaldte, undersøgte mulige gemmesteder, eller steder hun kunne være blevet låst inde. Kiggede efter poteaftryk, fuglefjer, der kunne tyde på jagt og affaldsposer, der kunne være flænsede. Nothing! Kald os bare de MISlykkede (s)kattejægere. Men det var forsøget værd. Men var stadig skuffet. Ville så gerne have kunnet skrive til tyske ejer - også selvom det var dårligt nyt. Hvor må uvisheden være rædsom.

Nå, kære læsere ... Kald mig bare FlatLine.

PS: Jeg vil lige understrege, at dette indlæg PÅ INGEN MÅDE er møntet på nogen af jer! Der er flere, der har skrevet til mig privat i forbindelse med mit UVI-indlæg og f.eks. foreslået mig tranebærkapsler eller æblecidereddike. Det er IKKE jer, jeg hentyder til. Det var tværtimod rigtig gode bud på en mulig kur - som jeg dog allerede er på, og jeg bliver rørt over, I tænker på mig. Mine frustrationer kører udelukkende på folk, der antyder, at jeg selv er skyld i min sygdom, fordi jeg spiser/sover/lever/tænker forkert.