Månedschallenge #6 og #7

Så kommer de sidste indlæg, jeg er bagud i min challenge. Og iiiiiik! Det er billeder! Dag 6 hedder 'et billede af dig selv fra 2007'. Og her må jeg altså komme til kort er jeg bange for. Årene 2003-2008 var ret hårde og jeg har faktisk ikke vildt mange billeder fra den periode. Dog har jeg valgt tre, der lægger i nærheden heraf.

Billedet herover er fra fra slutningen af april 2006. Dvs. jeg er 24 år og 8 måneder (for nu at være helt præcis) på dette billede (oh, sikken glat babyhud! How I miss you!!). Det er taget til min lillebrors nonfirmation/mors 50års fødselsdag. En skøn dag, hvor jeg holdt tale for dem begge og havde lavet en 'Kend mig'-leg med spørgsmål om dem. Gæsterne fik hver især uddelt f.eks. pivedyr, piccoloklokke, fløjte, skralde etc. Hvad som helst med larm i. c",) Min lillebror skulle knalde balloner med konfetti i. Derefter lå der er spørgsmål, han skulle læse højt og gæsterne skulle så svare ved at larme. Min mor fik knallerter med spørgsmål i.

Billledet herover (hvor jeg har gigabums på hagen) er fra 27. oktober 2006. Jeg er altså lige fyldt 25. Dette billede blev taget til Facebook og var et af de første profilbilleder.

Til sidst er der så billedet her fra marts 2008. Det er taget i vores tidligere bolig i Allinge og er Lilleræven (på knap fire år) og jeg.

Næste punkt er 'et billede af dig og din nærmeste ven' og detteher lyder SÅ kliché, men det er altså HG. Jeg har aldrig været god til venskaber, jeg er ikke god til at have folk tæt på mig og slet ikke efter jeg er blevet syg. Når man aldrig ved, hvordan situationen ser ud om fem minutter, er det svært at bibeholde venskaber. Folk bliver (forståeligt nok) trætte af, man ikke kan have en fast aftale, fordi situationen kan ændre sig fra okeedokee til ambulance på kort tid. Jeg er heller ikke god til konfrontationer og det kommer der uvægerligt, når man er tæt på folk. Bliver nogen sure på mig, skuffede m.v. kan jeg slet ikke have det! Jeg er et meget konfliktsky menneske og er SÅ meget en pleaser. I venskaber giver jeg ofte mere af mig selv end jeg egentlig magter og jeg får ikke sagt fra. Desuden er jeg typen, der godt kan lide at være alene. Hvis en veninde vil have mig med i byen på café og shopping og jeg ikke magter det, har jeg svært ved at sige det lige ud. HG er min bedste ven, fordi vi kan grine sammen, græde sammen, leve sammen - alt sammen. Selv efter 15 år, har vi ting at snakke om. Vi kan være stille sammen eller vælte byen sammen. Bare en køretur en sommeraften med radioen kørende kan være en fantastisk date.

Så blotter vi paradentosen. c",)