tirsdag den 21. maj 2013

Når regnen regner oppe på taget ...

Æv. Hvad blev der lige af sommeren?! Ved vejret ikke, jeg rejser på årets eneste ferie på lørdag? Og jeg havde altså bestilt godt vejr. Nå!

For første gang siden jeg var barn, begynder jeg at tænke i gummistøvler ... tror ikke, jeg har haft fusserne i et par siden jeg var otte år, men lige nu kunne jeg godt have brugt et par, så jeg var klar til at vade gennem vandpytter, når vi skal af sted. Går helt i barndom og husker følelsen, når man havde fået nye gummistøvler, og bare ventede på, vejret skulle gå amok, så man kunne hoppe i pytter eller cykle gennem dem i høj fart, mens man trak benene op under sig og skreg af fryd.

På Facebook fik jeg en update fra Sarenzas side, hvor de viste gummistøvler og mand, hvor er gummistøvler bare ikke, hvad de har været! Pludselig behøver man ikke være barn for at iføre sig fede gummisutter i strålende farver. De voksne kan også være med og er ikke kun henvist til støvler i flaskegrønt med bindebånd. Især er jeg lun på disse, der ville passe perfekt til min nye taske:



Men der er nu også mange andre, jeg gerne ville eje ...


Alle støvlerne er fundet hos Sarenza, men det skal lige siges, jeg aldrig har handlet der før, så jeg aner ikke, hvordan de er at handle hos.

Åh, sommerregn ... egentlig er der noget over det. Duften, de opvarmede gader, der får regnen til at fordampe, følelsen af, det er ligemeget, for det er sommer og ikke som efteråret, hvor stormen gør regnen tung og kold og pisker ind i hovedet på én.

Når det er sagt, må regnen dog godt holde sig væk fra på lørdag og en uge frem, for jeg magter altså ikke at rende rundt i sorte affaldssække i mangel af regntøj og få våde fødder i mine sommersko.


6 kommentarer:

  1. ELSKER at gå i gummistøvler og har nogle dejlige nogle der er købt i Le Mans, men kunne nu godt bruge et par HUNTER, hvis nærigheden ikke spillede så meget ind hehe

    SvarSlet
  2. Jeg er heldigvis rigtig glad for mine Hunter gummistøvler i sort :) De er købt billigt, så det er jo bare lækkert.

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet
  3. Uhhhh de er fede, tror da helt sikkert jeg må ind og lure, måske det kan blive et par til Skanderborg festival;-) hvor jeg bl.a. Skal tilbringe lidt af min sommerferie ude.

    SvarSlet
  4. Det er faktisk mange, mange år siden jeg sidst gik i gummistøvler. Men de ser jo helt vildt fede ud!

    Kan rigtig godt lide din blog, så følger dig nu. Håber du vil besøge min og synes/gøre det samme? :0)

    Knus// http://ittakesalongtimetogrow.blogspot.dk/

    SvarSlet
  5. Jeg har selv nogle gummistøvler med en fe på, som min mor købte til mig. Jeg syntes først, det var ret kikset, men nu synes jeg, de er rigtige fine! :))

    - og det er virkelig nogle smarte gummistøvler, du har fundet dig! Jeg kan godt se dig komme gående med din matchende taske, hihi ;)

    SvarSlet
  6. De er da super fede. Sidder og får helt vildt lyst til sådan et par også. Hvad størrelse er dine og hvor høje er de i cm fra gulvet og til kanten ??

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...