The chosen

For et par uger siden fik jeg endelig taget mig sammen til at få indkøbt et par nye støvler til den kommende kuldesæson. Det startede med den helt store kærlighed, da jeg trådte ind i Skoringen og så et par støvletter fra Marco Tozzi med den fe-de-ste detalje med et kæmpe metalspænde. Og jeg havde besluttet mig, at jeg for en gang skyld skulle have et par støvler med hæl, så jeg har noget at bruge, når jeg skal være lidt mere elegant. Men det var også et must, jeg kunne gå i dem ... altså de dér 200-300 m. jeg max. ca gå ad gangen. ;)

Og prøv lige at se dem. De ER sgu da for awesome, ik?! Og så har jeg altså noget for det mærke. Bl.a. er det billede, som bloggen er blevet lidt kendt for, hvor jeg sidder i havedøren med et par hvide støvler, netop af mærket Marco Tozzi. Støvlerne var dog væsentlig dyre end hvad jeg havde regnet med at sætte af til støvleindkøb. Men ... jeg. Måtte. Eje. Dem! Basta!! Så jeg gik frejdigt op og bad om den anden støvle, der hører til parret og gik op og ned ad gulvet. Bag mig udbryder HG: "OMG - du kan gå uden at falde!" Hmf ... shuttie! ;) Og ja, jeg kunne gå uden at ligne én, der havde lagt for tre ugers indestængt diarré i bukserne. Men ... MY GOD, HVOR GJORDE DET ONDT!!

Jeg har jo det lille problem, at mine fødder konstant gør ondt, så det føles som om, jeg går på glasskår. I perioder kan jeg ikke gå pga. det, men må lade mig transportere i kørestol og om natten har jeg et lammeskind liggende i fodenden, som jeg kan hvile fødderne på, så det ikke gør for ondt. Og pga. lortesygdom måtte jeg altså endnu engang sige godbye love og lede efter noget andet.

Så det endte med dette par:

De har så kostet omkring tre gange mere end jeg havde håbet på at komme af med. Og jeg er slet ikke forelsket i dem på samme måde som jeg var (og er) i de andre, men my god - jeg har fandeme aldrig haft et par støvler, der var så lækre at have på!