Fredagsgfnis #10 og update

Det er igen blevet tid til at kickstarte weekenden og i denne uge, trænger jeg i hvert fald i den grad til at få et smil på læberne. Og stribemis her får mig hver gang - jeg MÅ bare grine af den ... hver gang! c",)

Her er fredagen startet med næsten 39 i feber og en ny omgang UVI og dermed årets penicillinkur en milliard. Min Mumi har det rigtig skidt, hele huset flyder, fordi vi hele tiden skal slukke de brande, der er opstået som følge af hendes sygdom, så der dårligt er tid til at passe egne problemer og skavanker og når jeg går i seng, kredser tanker hele tiden om hendes sygdom, hendes problemer, hendes økonomi. Det er SÅ vildt, hvor meget der er at tænke på. Man skal søge hjælpemidler, man skal have sat bolig og bil til salg, man skal regne på, hvad det vil koste med plejehjem, mad fra kommunen m.m. Man skal kontakte venner og fjernere familie, man skal hente og bringe tøj og personlige ejendele til den midlertidige plejebolig, man skal finde ud af, hvornår og hvordan det videre lægeforløb skal foregå, man skal redde tråde ud, når kommunens personale ikke samarbejder eller får forkerte oplysninger. Pludselig skal man lære, hvad døgnpleje, hjemmesygeplejersker, socialrådgiver, visitation varetager - hvad falder under hvem og hvorfor ... Samtidig prøver jeg på at læse på alt hvad jeg kan omkring hendes sygdom - hvad er prognosen? Hvad kan man sige for at hjælpe og støtte? Hvor meget skal man inddrage hende i, hvor meget kan hun tage stilling til? Hvornår umyndiggør man en person? Og så videre, videre og videre ...!

De sidste tre dage har jeg sovet væk pga. infektionen og i morgen kommer hele familien (og Mumi) til 'for en måned siden var det Lines fødselsdag'-fest. Da jeg var ved lægen i formiddag, slog jeg bagefter indenom Netto og SuperBrugsen, mens HG hentede min penicillin, og panikkøbte Spangsberg flødeboller, lidt chokolade og andet jeg kan sætte på bordet i tilfælde af at jeg ikke magter at bage i morgen. Heldigvis har min dejlige Mossie (ja, min mor har altid heddet 'Mossie' og min far 'Fålock') lovet at bage varme theboller, hvis bare HG ville hente Mumi på plejehjemmet.

Status på hittekilling er, at hun pt. er i pleje her og vi ikke ved, om hun bliver eller ej, men vi har valgt, hun ikke skal på internat; vi nænner det simpelthen ikke! Samsara og Myrledyret er begge adopteret fra internat og uanset, hvor velfungerende og dejligt et internat det er, vil det altid være stressende for katten fremfor at være i et rigtigt hjem.
          I mandags var hun (som har fået navnet Shakira ... don't ask me why!) og Myrledyret hos dyrlæge og hun er fin og rask og skal bare have mad og TLC. Vi havde skudt hende til at være 13-14 uger, hvilket dyrlægens umiddelbare gæt også var, indtil han opdagede, hun havde skiftet tænder. Så nu er buddet ca. 4 mdr. Det er kun én måned mindre end Zazen! Og det er fandeme vildt, for han vejer næsten tre gange så meget og er dobbelt så stor!

- Vidste I forresten at det kun er hunkatte, der er trefarvede? Det fandt vi ud af, da dyrlægen til vores store overraskelse kaldte hende 'en fin lille pige', før han overhovedet havde fået kigget hende i den relevante ende. Han havde personligt kun én gang mødt en trefarvet hankat (noget med X- og Y-kromosomer). 

Mit lille Myrledyr er det derimod ikke så godt med. Vores elskede dyrlæge, Carsten (der også er med i videoindslaget om Cleo - som findes under hendes egen fane foroven) kunne godt mærke, det var en påvirket kat vi kom med. "Ja, hun hænger godt nok noget med mulen!" udbrød han, da han fik hende ud af burret. Heldigvis var det ikke bugspytkirtelbetændelse, som var hans umiddelbare bud (dødsdom hos kat). Mit lille Myrledyr fik en kanyle direkte i mavsen for at se om der var betændelse at trække ud, og bare det at hun overhovedet ikke reagerede, var slemt i sig selv, men da HG så samtidig valgte at gå i gulvet, blev alting bare endnu mere kaotisk! Han har så reddet sig en eller anden bug med småfeber og opkastninger, så det blev noget af en tur! Derefter fik Myrlen taget blodprøver, der afslørede at hendes antal af blodplader er alt, alt for lavt. Carsten mente, det er en form for parasit, hun har fået sig - måske en flåt, der har haft borrelia. Pt. får hun penicillin, men i højere dosis end normalt. Jeg synes dog stadig, hun er hængemyrl og i nat har hun haft kastet en del op, appetitten er stadig ikke tilbage og moar her kan slet ikke bære at mit lille, frække Myrledyr ikke render rundt og lave ulykker, men bare ligger og er træt. Så I må meget gerne krydse fingre for os derude.

Som I måske kan høre, sker her ellers nok - også positive ting - men vi kører altså lidt på pumperne pga. sygdom hos såvel tobenede som firbenede, så jeg håber, I bærer over og vil sende Myrledyret positive og helende tanker. Jeg håber, jeg i næste uge får mulighed for at præsentere jer for mit personlige valg af den lille sorte med twist (jep, damen har endelig fået købt nye støvletter til den kolde sæson - OG MED HÆL!), de fødselsdagsgaver, jeg snart fik for hundrede år siden, billeder af Shakira og Zazen samt opskrifter og blogcrush, som jeg har haft liggende, der venter på at blive postet.

Derudover har et af mine indlæg herinde vundet en præmie til en værdi af 699,- (hvilket også kommer jer til gode) - så kig ind i næste uge og find ud af hvilket, hvad jeg har vundet samt hvordan det kommer jer til gode. Og og og, så arbejder jeg på et indlæg, om en skøn blogger, som er udkommet med sin debutroman. Måske kender I hende og gør I ikke, kommer I til det. Og gæt hvad? Hendes bog får en af jer muligheden for at vinde her på bloggen. :)

Til sidst et billede af Myrle, fra kort før hun blev syg.

Her har hun lige været å-myrl og dyppet poter i baghavens å (yes sir, vi har å i baghaven! c",)) og nu ofrer hun til Buddha i håbet om, der må falde en fuldfed fisk af til aftensmad.