Bamses Billedb(l)og

Wauw ... har lige fundet ud af, at vores alle sammens Bamse (som i 'Bamses billedbog') bliver 30. Hvor vildt er det ikke? Han er ældre end min ældste bror; jeg er næsten jævnaldrende med Bamse! Og det skal da fejres. Mit barndoms idol. :) Så her kommer et hyldest indlæg til Bamse.

Jeg er vokset op med Bamse og Kylling (det var før det skvat til Ælling kom med) og billedbøgerne, regnsangen - ja, alle sangene - Lunas telt, Bamse på planeten, Forlæng og Baglæns, Aske og Viola.

Bamse har været så stor en del af min barndom. Faktisk har vi en hjemmevideo, hvor jeg er ni og min bror syv (min yngste bror var endnu ikke født), hvor vi sidder og ser 'Bamses Billedbog'. Det er så surrealistisk, at det er så mange år siden! Når min bror eller jeg var syg (hvornår var jeg ikke det?), så vi altid det afsnit med Bamse, hvor han får røde hunde. Så var det som om, Bamse gennemgik det samme som os. Vores absolutte yndlingsafsnit var dog det, hvor Bamse er ude på en tømmerflåde. I mange år sad vi og håbede på, at det var netop dét afsnit, der kom på den aften. Men jeg elskede også, når Bamse spise lagkage og drak saftevand (kan I huske det afsnit, hvor Bamse og Kylling finder et forladt telt med fødselsdagsopdækning?).

Jo, Bamse hænger uløseligt sammen med min barndom. I det hele taget var firserne dukkernes storhedstid. Der kørte en serie, som jeg desværre ikke husker navnet på, men man fulgte nogle børn i en ejendom og den enes mor (Anne-Marie?), der havde en kæreste, der hed ... Åge? I serien var en pige, hvis yndlingslegetøj var hendes bamse, Bamsebasse. Hun sang en sang, der lød: "Her er jeg og her er Bamsebasse; vi skal ned en tur på legepladsen. Går du med, for så bli'r vi så glade, for der er ingen sjov i vores gade." Jeg husker ikke at serien er blevet vist mere end den ene gang, men der er stadig en del af afsnittene, der sidder fast. Bl.a. et afsnit, hvor de skal til stranden og slå telt op, og et af børnene undervejs blev køresyg.

Denne serie førte i hvert fald uværgerligt til, at min yndlingsbamse selvfølgelig skulle hedde Bamsebasse.

I dag sidder Bamsebasse på en stigereol i vores soveværelse, lige ved siden af sengen. Hun er blevet noget slidt, men hun er også en ældre dame. Jeg købte hende, brugt, på et loppemarked for fem kroner. Og jeg har haft hende 22 eller 23 år til november. Hun har været en del i vaskemaskinen (hvor hun altid blev skyllet med 'Bamseline', der i dag har fået det vanvittige navn 'Snuggle'). For 13 år siden blev Bamsebasse offer for et voldeligt overfald. Mine forældres puddelhvalp kom til at lege lidt med hende og havde tygget snuden af! Og det er ret så svært at så en plastiknæse på igen, skulle jeg hilse og sige. Fyldet er også begyndt at falde lidt sammen og mundens syninger for længst gået op. Men hun er stadig min Bamsebasse og hun vil aldrig blive kasseret.

Hvad gi'r du mig?

Det er søndag morgen og det ringer på døren. Du vender dig om på den anden side for at sove videre, men det bliver ved. I underhakker og med morgenånde, der kan dræbe vindueskammens blomster på tre meters afstand, sjokker du ud i entréen og åbner døren. Og hvad sker der så? Dér står en indsamler fra Røde Kors. Hvad gør du?

Mine far var i mange år frivillig arbejder i Røde Kors. Han organiserede blandt andet indsamlingerne, skaffede frivillige, lavede ruter m.v. Min mormor og mor er/var i Røde Kors' nørklegruppe, der laver tøj til børnene og sender af sted. Min yngste bror gik i mange år med på den årlige indsamling. HG har været med nogle gange og jeg en enkelt (har for svært ved at gå for langt). Man møder mangt og meget, når man samler ind. Blandt andet folk, der åbner døren, kigger på bøssen og skriger: "NEEEJ! I ka' godt skride!!", folk det hysser på børnene, der kaster sig kåde rundt i leg og hvisker: "Det er sikkert indsamlingen .... ssshhhh!" (ja, vi kan godt høre jer!). Og så er der dem, der åbner døren med et smil og siger: "Nååå, der er I. Jeg har ventet på jer. Vil I ikke have en bolle med?" 

Hvilken type er du?

Jeg kan godt forstå, hvis folk ikke vil vækkes eller stå med morgenstivert og fedtet søndagshår foran en fremmed indsamler. Men hvorfor så ikke sætte en seddel på døren? 'Nej tak - vi vil ikke vækkes!'. Eller: 'Til Røde Kors indsamlerne' med det beløb man ønsker at give (evt. med et par slikkepinde eller andet man har i huset - der er tit børn med på ruterne).

Da jeg har prøvet det med at stå på dørtrinnet, sørger jeg for altid at give. Jeg kan godt forstå, hvis folk føler sig overvældede af de mange, mange forskellige indsamlinger, der er rundt omkring til godt formål. Og jeg kan godt forstå, hvis man vælger nogle ud og siger nejtak til resten. Men jeg sørger alligevel altid for at have lidt til dem, der frivilligt bruger deres søndag på at gå rundt og samle ind til andre.

Billede er lånt fra Røde Kors' hjemmeside

Der er dog mange gode alternative mht. at donere penge i dag. F.eks. blomstrer flere og flere genbrugsbutikker op, hvor der er frivillige arbejdere og salgspengene går til organisationerne. På den måde får man noget, samtidig med at man gør en god gerning og bidrager med penge. Jeg var bl.a. ret fornøjet over at finde ud af, at Røde Kors nu i samarbejde med miinto har en genbrugsbutik, online, hvor du kan købe flere fede varer. Der er alt i mærker lige fra Nümph,, Vero Moda, Vila, Day Birger ét Mikkelsen, Nørgaard til hjemmegjorte gevandter. Der er faktisk flere perler at finde. Bl.a. er jeg ret vild med disse støvler (som jeg dog aldrig ville kunne gå i):

Eller hvad med disse ting:

Ja, beklager billedspammet, men Picasa (ja, hele puteren!) driller, så det blev dette i stedet for en collage.

Kig også ind i Røde Kors' webshop og Røde Kors' hjemmeside. Og tag så godt imod indsamlerne på søndag - også selvom du ikke giver noget. :)

 

Alle billeder i dette indlæg er lånt på de nævnte Røde Kors sider.

 

En uhyggelig giveaway!

Mwuahahrhahr ... så er vi gået ind i halloween-måneden og i den anledning tænkte jeg, at det var tid til en ny konkurrence.

Og hvad er mere passende end en horror-roman, når vi nu er i denne rædselsmåned? Så mine damer og herre her er, hvad du kan vinde: Et signeret eksemplar af Teddy Vorks roman "Diget".

Om "Diget":  På Tellerups hjemmeside står om Diget:

'Hvert syvende år, i datidens Danmark, skulle der efter ældgammel tradition ofres en dreng til diget langs Vadehavet.
Spærret inde i digets mørke må Knud kæmpe mod sult, tørst, kulde og rædsel – for han opdager snart, at han ikke er alene. Noget venter i mørket.

Diget foregår i middelalderen i marsken omkring Ribe og skildrer kampen for overlevelse under de værst tænkelige forhold.'
_______________________

'Knuds værste mareridt går i opfyldelse da loddet falder på ham, og han bliver udvalgt til at skulle begraves levende i diget, for han er en kvik dreng, og kender måske lidt for mange historier om alle de uhyggelige væsener der kan gemme sig. Men ønsket om at overleve er større end frygten for det ukendte, og langsomt begynder Knud at udforske diget indefra - i håbet om at finde en vej ud, før uhyrerne finder ham!

"Diget" er en skræmmende beretning om fortidens umenneskelige traditioner og om den magt angst har over en person. Knud vakler konstant mellem virkelighed og historie, og heller ikke læseren er hele tiden helt klar over, hvilke begiivenheder der egentlig foregår inde i diget, og hvilke der kun foregår i Knuds fantasi.

Teddy Vork har fortid som novelleforfatter, hvilket også slår tydeligt igennem i denne roman, hvor Knuds vaklen rundt inde i diget fungerer som en rød tråd der knytter diverse legender og Knuds tidligere oplevelser sammen til en grum historie om middelalderens Danmark. Jeg overvejede en overgang om bogen havde fungeret bedre som en novellesamling, men tror at visse af historierne ikke ville være kommet til deres fulde ret uden den røde tråd. Dog kunne romanen ikke helt leve op til mine forventninger, skabt på grund af hans noveller.

Slutningen er meget anderledes end forventet, men stemmer efter nærmere overvejelse godt sammen med samfundet og Knuds personlighed, som de er præsenteret igennem historien.'

Læs mere på Tellerups hjemmeside her 

Om Teddy: Måske husker du, at jeg for nogen tid siden skrev om nogle af Fyldepennens forfattere, der var blevet udgivet? I blandt dem var Teddy Vork. Faktisk var Teddy en af de første, jeg stødte på, da jeg i sin tid oprettede mig på Pennen. Hans noveller var bare helt, helt specielle! Og det var jeg da heller ikke den eneste, der syntes. Mange af brugerne derinde, var enormt begejstrede over hans historier, og han vandt da også alle konkurrencer derinde, han stillede op i.

Teddy er ikke kun forfatter til "Diget", men også (horror)novellesamlingen "Hvor skyggen falder" og udkommer snart med romanen "Ex".

Hvis du vil vide mere om Teddy Vork, kan du blandt andet følge hans blog, hvor der også er lektørudtalelser og mere info om ham.

Om konkurrencen: For at deltage i konkurrencen om romanen med en hilsen til den heldige vinder, skal du:

1) Være fast læser af denne blog
2) Skrive en kommentar herunder - HUSK at skrive din mail eller andre kontaktoplysninger. Deltagere, der ikke overholder reglerne vil ikke kunne deltage i lodtrækningen!

Jeg trækker selvfølgelig vinderen på hallohviiiiiin d. 31. oktober. Så tilmeld dig senest d. 30. inden midnat.

Held og lykke til jer alle og tak til Teddy, for at sponsorere denne vidunderlige gave!

Nitter der hitter!

Det er vist ingen hemmelighed er jeg er såååå vild med alt med nitter på. Og endelig, endelig, endelig er det moderne. Yay! Jeg kan mærke den rebelske teen i mig, som jeg troede var begravet, stikker hovedet frem og nikker anerkendende. Jeg var ellers begyndt at være mere ladylike, men den piercede pige med de hullede Levi's, oversize Dr. Martens og kæder i bæltegangen er åbenbart stadig et sted derinde.

Så jeg havde besluttet at nitter skulle ind i min efterårsgarderobe. Og det kommer de nu snart. For jeg har lige bestilt denne:

I know, mommy, 'Luksusfælle!'

Generelt har jeg bare et eller andet med jakker og frakker. Og jeg er altid frisk på et godt tilbud ... denne var dog ikke på tilbud, men da de støvler og den overfede strikvams med nitter, jeg også havde udset mig røg i løbet af få dage, turde jeg ikke tage chancen længere. Desuden havde de kun min størrelse tilbage (how lucky am I?).

Faktisk er det med størrelsen ved at være et problem med en del af mit overtøj. Når man i løbet af et par år tager 15 kg på (FØJ!), begynder tingene altså at stramme. Min nuværende cowboyjakke er faktisk TI ÅR(!) gammel og trænger til krykker. Jeg har lavet småændringer på den undervejs, men den har set bedre dage. Og så er den en str. small! Jeg kan til nød knappe den (med det resultat at den samler sig som en pølle under min hage!), hvis jeg har en tynd bluse på. Ikke just dansk regn og rusk efterårsagtigt. Så nu glæder jeg mig bare heeeelt afsindigt til at den nye dukker op. Overvejer at ligge på lur i entréen indtil posten dukker op. c",)

Jeg er forresten overordentligt bekymret for min computer i disse dage. Den viser alle tegn på snarlig død (NOOOOO!), så hvis jeg pludselig forsvinder, er det derfor. Det går virkelig ikke (sagt på Kinderæg-måden). HGs ligger stadig i respirator og livsforlængende behandling hos svogerskabet. Og jeg tvivler på, vi ser den igen ... før begravelsen. My God, et liv uden computer! Det har jeg ikke prøvet siden jeg var SYV (og jeg er sgu en gammel traver fra '81!).

Forresten er der den fedeste giveaway på bloggen - når måske tilmed at oprette den i dag, så kig forbi! :) Der er i dén grad grund til at ville vinde denne konkurrence!

Really?! Seriously?!

De seneste år har jeg oftere og oftere set et syn, der fylder mig med gru. Et syn, der sender mig tilbage til starthalvfemserne og sender ilinger af rædsel ned ad ryggen. Mange ting blev begravet i halvfemserne, mens andre stædigt levede videre: Beverly Hills, Levi's ... men helt ærligt. Nogle ting burde være lagt i graven og forblevet dér. Det er de så bare ikke. De er stædigt kravlet op og indtager igen gadebilledet. Så sent som her til aften, så jeg Maria Montell i Aftenshowet iført dette genoplivede fænomen (why? WHY?! Hun har så yndigt et ansigt!).

Måske har du allerede gættet det. Det er STÅLBRILLEN jeg taler om.

Som delvis brillebruger (bruger skiftende kontaktlinser og briller), følger jeg gerne med i moden, og ofte kan jeg lide, hvad jeg ser. Men IKKE dette syn! Som regel 'vokser' min antipati til accept (om ikke begejstring), men i dette tilfælde, bliver det værre og værre jo oftere jeg ser det!

Er jeg den eneste, der synes, at stålbrillen kun hører hjemme på Kenny Nickelman?

Eller 90'ernes computernørder med dårlig ånde og nervøsitetssved?

 
Så please, please, kære læsere: Hvis du ejer et par af disse ass ugly colabunde, ik? ... Ja, bare et godt råd: Throw them away! Også for os andres skyld.

Jeg vil dog ikke være unfair. Nogle af jer sidder måske og læser med bag et par af disse ... nja, øjenpest-gespenster. Og måske synes du, de er vildt fede. Så lad mig høre DIN mening. Hvorfor er nørdstålbrillen (u)fed?

Samtidig lægger jeg også billeder af mig selv iført mine briller ind. Fortæl mig, hudløst ærligt, hvad du synes! Er det fedt skrud eller smid ud?

Par nummer et.

Par nummer to.