Nupo-challenge dag #5

Dag fem på dette projekt blev skuffende. Jeg vågnede i fuld vigør og havde et aktivitetsniveau der - for mig - var ret højt. Jeg fik rigtig mange ting for hånden og havde tilmed været tidligt oppe. Da vi nåede aften, havde jeg indtaget tre hindbær/blåbær-shakes.

Efter en produktiv dag, ville jeg slutte af med et varmt bad inden sengetid og derefter kaste mig i dynerne og læse. HG var taget ud til sin bror, og kunne ikke hjælpe mig med at få tændt for det varme vand. Kontakten sidder ret højt og i det, jeg rækker derop, giver det et smæld fra nakken ...

... PAIN! PAIN! PAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAIN!!!

Okay, normalt synes jeg, jeg er rimelig hårdfør, men som jeg stod der i det oliestinkende, mørklagte bryggers og nær var væltet ned i kattebakkerne i al min elendighed, havde jeg virkelig ondt af mig selv. Skyllede hurtigt en af mine milde piller mod muskelkramper ned, da jeg havde på fornemmelsen, hvordan dette kunne udvikle sig, og skyndte mig i bad. Tænkte, varmen nok var god for musklerne.

Ikke så snart var jeg kommet ud ad badet, før kvalmen vældede op i mig og sød, Nuposmagende galde skvulpede op i spiserøret. Jeg forsøgte at lægge mig på sengen og tænke på noget andet, men efter nogen tid måtte jeg opgive og give efter for kramper, der startede i tæerne, bølgede gennem kroppen og fik mig til at vælte hele dagens Nupoindhold ud i toilettet.

Nu skal jeg ikke kunne sige, hvad årsagen er. Havde jeg været for overaktiv? Var det smældet i nakken? Eller var det fordi, mine piller har været i restordre? Jeg har således manglet både Kodipar (smertestillende) og Omeprazol (mod GERD/mavesyre i spiserøret) og måttet klare mig med håndkøbsmidler. Og til min skræk opdagede jeg, at jeg i tilgift havde glemt min daglige Diclofenac (også smertestillende), der synes at være med til at holde smerterne nede. Så med mit aktivitetsniveau måtte det næsten ende galt.

Normalt er jeg ikke meget for at ringe til HG, som en slavepiskende viv, når han er på besøg hos venner eller familie. Men her måtte jeg smide håndklædet i ringen og få fat i svogerskabet og bede ham sende HG hjem. Han havde nemlig lånt sig til nogle Kodipar hos min mor. Imens nedsvælgede jeg Stesolid mod kramperne og bad til guderne om at Nupobølgen ville lægge sig. Om det er tegn på gudernes modvilje mod mig eller fordi en større magt er fornærmet over det faktum, jeg er agnostiker, skal jeg lade stå hen i det uvisse, men i hvert fald fortsatte Nupoen med at skylle op. Anede ikke, at væske kan ligge så længe i mavesækken.

Og lige lidt bonusinfo: Er I klar over hvor klamt blendet Nupo-bærshake er på retur?

Da HG kom hjem fik jeg mine piller, forsøgte at lægge låg på maven med et stykke bart rugbrød og en håndfuld Gaviscon. Og rent faktisk fik jeg fred resten af natten.

Men jeg tror aldrig, jeg kan nedsvælge hindbær/blåbær-shaken igen.

Så kortene på bordet: Nu er kuren ændret til Nupo/fedtfattig mad. Jeg har simpelthen så anstrengt et forhold til den let kemiske Nuposmag lige nu, er det er umuligt at fortsætte på pulver alene. Jeg havde virkelig håbet på at kunne fortsætte ugen ud, men da jeg ikke vil have det skal ende i sultekur, hvor jeg intet kan, melder jeg pas. Jeg håber, at jeg efter nogle uger på normal kost kan tage et par Nupodage igen. Jeg ville gerne veksle mellem Vægtvogternes madplan og Nupo, ligesom jeg gjorde under sidste vægttab.

Jeg takker alle jer, der har fulgt mine Nupodage og heppet på sidelinjen. Jeg vil fortsat komme med små opdateringer med nyt om projektet og melde, hvis jeg kommer op på hesten igen. Ryggen har det bedre, omend jeg stadig har en pukkel i nakken, men medicinen er i hus igen.

Nupo-challenge dag #4 (med smagstest!)

Ja, beklager, jeg ikke fik tjekket ind i går, men jeg håber, der kommer mere om det senere. Nu mangler jeg jo to dage og vil foreløbig tage mandag og så håbe, jeg når at smække tirsdag på senere.

Dag 4 forløb meget let. Fik kun nuppet en shake og en bar (ingen hovedpine eller følelser af mathed) - fik således testet de til formålet indkøbte. Jeg delte barene op i bidder, så jeg fik det, der svarede til én, men fik prøvesmagt alle.

Jeg har valgt at sætte hver op med de vigtigste informationer; via link (som åbner i ny fane) kommer du direkte til det nævnte produkt og kan læse mere om det - bl.a. den fulde næringsdeklaration. Jeg har givet produkterne stjerner (mellem 1-5, hvor 1 er dårligst), hvad smag og konsistens angår.

* - Uspiselig/umulig at bryde igennem med selv professionelt værktøj
** - Kan med vold tvinges ned/kræver ulvebid
*** - Intetsigende/hård i konsistensen
**** - Fin/dejligt bid, ikke hård
***** - Virkelig god/perfekt konsistens


Vi starter med Nupo:

Jeg er ret vild med denne nye Nupobar - især da jeg i forvejen er ret vild med kombinationen mint/chokolade. Her er de rigtig fint flettet ind i hinanden uden at minten bliver for dominerende og tandpasta-agtig. Konsistensen er dejlig blød og jeg ville ikke have noget problem med at spise mig gennem sådan en bar. Stort set ingen kemisk bismag. En høj bar, der af udseende minder om en mørk Yankeebar.
Find den her

(Overall følelse):

Næste produkt er også Nupo:

Denne variation med jordbær/solbær er overtrukket med 'hvid chokolade'. 'Chokoladen' smager, ligesom på deres myslibar, ikke rigtig af noget. Baren her har også en lidt mysliagtig konsistens og meget mere bid end den forrige. Dog måske lidt for meget. Synes, den var meget hård at bide igennem, men om det bare er pga. min TMJ, skal jeg ikke kunne sige. Der skal bruges lidt samme styrke som ved rå gulerødder. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret vild med Nupos myslibarer og at denne mindede meget om - dog uden lige så kraftig kemisk bismag - gjorde mig meget begejstret. Solbærsmagen synes jeg stort set ikke var til stede, men jordbærsmagen var. Jeg spiste den samtidig med jeg drak min daglige skummetmælk og det var en rigtig god kombination. Selvom den i smag har fået 5 stjerner ligesom sin forgænger, foretrækker jeg nok denne. De er begge til UG, men med sin friske jordbærsmag vinder denne - trods den hårde konsistens. En høj bar, der som den forrige kunne minde om en (hvid) Yankeebar.
Find den her

(Overall følelse):

Næste produkt er Nutrilett, som jeg aldrig før har kastet mig ud i:

If it ain't broke ... og sådan. Det er faktisk grunden til, jeg aldrig har haft kastet mig ud i produkter som Nutrilett og Allévo, som ellers er ved godt og grundigt få mast rumpen ind på markedet; men Nupo har bare altid fungeret for mig, jeg ved, hvad deres produkter står for, det var derfor også med den største skepsis, jeg kastede mig ud i dette forsøg. Nutriletts design virker mere ... 'billigt' på mig end Nupo og det, selvom prisforskellen kun er 1 kr. Nutriletts bar har også en anelse højere kalorieindhold. Smagen er fin, min lidt om en kedelig udgave af en Yankeebar. Hvis man gumler for længe, får den en kemisk bismag, men den er ret neutral, hvis ikke man gumler løs for længe. Der er god bid i. Man skal ikke tvinge kæberne igennem med vold og magt, men den er heller ikke så blød, at man føler, tænderne mangler udfordringer. En bar, der er meget flad i forhold til Nupos. Da jeg er så træt af Nupos caramelbar (overdosis under sidste kur), ville jeg nok foretrække denne. Men stod valget mellem denne og de to ovennævnte, ville jeg klart vælge Nupo. Jeg ville dog meget gerne smage Nutriletts pastaprodukt - det er lidt mere tiltalende, for mig, end Nupos supper, jeg stadig ikke har smagt.
Find den her

(Overall følelse):

Sidste produkt er Allévo:

Her er ikke alverden at råbe hurra for. Jeg har ikke engang rigtig noget at sige ... Den er intetsigende! Der er stort set ingen smag - udover en bismag af kemi, der er mere udtalt end ved de andre produkter. Konsistensen er okay, lidt hårdere end Nutriletts, blødere end Nupos jordbærbar. Prisen er en anelse lavere end de andre to producenters, men indeholder til gengæld 3 g. mindre og indeholder en del mere kalorier. Fedtindholdet er dog det samme. Et produkt jeg nok ikke ville vælge, med mindre det var eneste valgmulighed. Dog bestemt ikke uspiselig. En meget flad bar med det design, der på mig virker 'billigst'.
Find den her

(Overall følelse):

Konklusion:

Alt i alt ville jeg nok vælge Nupos jordbær/solbærbar, hvis jeg skulle vælge mellem et af disse produkter - det på trods af konsistensen. Jeg ville gerne have givet en smagsstjerne mere, men synes ikke, den anden Nupobar fortjener mindre end maksimum. Det er og bliver en smagssans om man er til frugt eller chokolade/mint. Opført efter min præferance, ville vinderrækkefølgen være:

1) Nupo jordbær/solbær
2) Nupo mint
3) Nutrilett caramel/toffee
4) Allévo milk chocolate

Dette er når jeg tager højde for både smag, pris og kalorieindhold. Bemærk dog, at det er fire produkter med hver sin smagsvariant. Når jeg valgte disse, var det fordi, det var to Nupoprodukter, jeg ikke havde smagt, samt hvad jeg kunne få i den lokale biks af de øvrige mærker.

For god orden skyld vil jeg lige tilføje, at dette indlæg ikke er sponsoreret (sponsorerede indlæg er markeret med denne oplysning), men blot min personlige mening.

Nupo-challenge dag #3

Wow! Så hævnede det sig, jeg ikke fik mere end tre shakes i forgårs (som sagt er indlæggene her skrevet med en dags forsinkelse, således at dette indlæg f.eks. handler om i går). Det kørte ellers fint. Vågnede uden at føle mig hverken dårlig eller sulten. Vimsede i bad og fik vejet mig (1,2 kg røget på tre dage!! Ved godt, det primært at væske, men det giver alligevel kampgejst). Men da jeg stod ud af badet slap helvede løs. Ved ikke om det var dampen, der steg mig til hovedet, det varme vand, der havde fået mine muskler gjort afslappede og som pludselig skulle arbejde eller det faktum at jeg - idiot som jeg er - bøjede mig forover for at frotere håret i et badehåndklæder. Men således foroverbøjet, følte jeg i hvert fald en besvimelse nær, og var tæt på at dåne henover badekarret på den lidet yndefulde måde.
          Det kan meget hurtigt blive en lang uge, hvis småbesvimelser skal præge hverdagen. Fik hold i mig selv (mens værdigheden stadig lå henover badekarret) og vaklet ind i stuen for at fortære en meget klumpet og varm Nupo mango/vanille-shake (havde som nævnt i går ikke flere af de andre breve). Holdt den nede og kunne mærke indvoldene falde til ro og at hjernecellerne vågne lidt op. Således med lidt mere kulør, fik jeg vimset ud i køkkenet og lagt vand på køl, så der er koldt vand til de nye pulver. Jeg blender dem normalt med koldt vand, men da jeg som sagt kun havde den halvgamle mango-væmmelse tilbage, gad jeg ikke og rystede det bare i en af de medfølgende krus, som jeg altså ikke er vild med. Trods indbygget filter, klumper shakene stadig og de er umulige at rengøre, krusene, væmmelige at drikke af og lukker ikke tæt.

Af væske holder jeg mig til vand, grøn the (øger forbrændingen), coke zero samt halvanden deciliter skummetmælk. Jeg tror, jeg skal have købt nogle citroner og smækket i fryseren. De er skønne at få i en koldt glas vand eller (især!) cola.

Oh, my looooove, my daaaarling ...

Nå, men det var jo også spillesøndag og dermed store ædedag. Da jeg kunne mærke flere og flere hjerneceller kæmpe for overlevelse og næring, besluttede jeg at springe Nupo over og spise små portioner. Udover den vamle shake blev det i løbet af dagen til:
* 1 thebolle med skrabet marmelade
* 1 kogt gulerod og en håndfuld salat
* 1 skive bart rugbrød
* 1/4 Nupobar sent i nat/tidligt i morges, da jeg lå vågen med smerter og en altfortærende sult. (Da klokken nærmede sig syv i morges, var jeg ved at blive vanvittig - havde ikke lukket et øje og kunne ikke beslutte om jeg skulle stå op eller satse på, søvnen før eller senere ville indtræde).

Så søndagen har lært mig, at Nupo sgu virker. Når jeg udelukkende bruger Nupo, forsvinder sulten og jeg kan fungere nogenlunde normalt. Hvis jeg spiser fast føde, skal det være museportioner for at holde sig på kalorieniveau med Nupo og det gør mig bare mere sulten og fortvivlet.

1-0 til Nupo!

Nupo-challenge dag #2

Så så man lige tingene køre meget bedre. I går var der ikke de store problemer med dårligdom, selvom jeg kun fik tre shakes indenbords (og intet almindelig mad). Jeg havde kun tre breve tilbage udover en stor mængde af Mangovanillen, som jeg næsten ikke kan få ned. I starten var jeg vildt begejstret for den, men jeg synes den klumper meget. Man kan blende den lige så fint, men i løbet af få sekunder, klumperne den og danner bundfald. Derudover synes jeg, den smager ret kemisk. *Bvadr* Så derfor nøjedes jeg med de tre andre pulver, jeg havde.

I dag har jeg så været på udsalg for at fylde lagrene. Netto reklamerede med shakesboxe med ti breve til 90 kr. Men ak og ve - den lokale Netto havde ingen! Måtte til min lokale hadebutik, Superbrugsen, der også kørte med tilbud - dog til 95 kr. Og her var der også stor set tomme hylder. (Er alle på Nupo eller hvad sker der?!).

Jeg fik mig dog, trods raidede hylder, en hindbær/blåblær og en kakao, selvom jeg helt, helt, helt klart foretrækker jordbær - hvorfor pokker skulle de også være væk? Faktisk havde de kun tre bokse kakao og to hindbær/blåbær tilbage i butikken! Derudover spottede jeg  nogle nye barer, så jeg købte en kakao/mint-bar og en jord/solbær-bar, selvom det var meningen, jeg kun bruge shakes i denne omgang. Derudover købte jeg også en bar fra Allévo og Nutrilett, som jeg aldrig har smagt før. Jeg har holdt mig til Nupo-produkterne, men tænkte lidt at teste de andre produkter på markedet og evt. lave en video (hvordan i al fucking verden får I btw. videoerne til at du? Har tidligere lavet et videoindlæg via wabcam, men kunne ikke få lyden til at du uanset, hvad jeg gjorde). På den nye puter er der desværre ikke webcam (noget af det eneste, jeg savner ved den), men jeg ville få tømt HGs kamera og optage via det ... og krydse fingre for, lortet vil du. Jeg har da tidligere haft lavet en video med Frik, som jeg uploadede via Youtube og så lagde herind, så mon ikke, jeg lige har hjernekapacitet til det?
          Tanken var, at jeg ville teste de forskellige barer (æder selvfølgelig ikke flere barer på én gang, men et lille stykke af hver), teste smag, konsistens, kalorie/fedtindhold og pris.

Måske jeg også skulle teste de andre produkter, som shakes og sammenligne ... med mindre Nutrilett- eller Allévobarene viser sig at være uspiselige.

I går begyndte jeg at føle, min krop gik lidt i faste, men på den kontrollerede måde. Jeg var ikke sulten - selvom jeg må få mellem 6-9 shakes dgl. og kun fik tre. Ingen hovedpine, ikke noget med at gå sukkerkold og ingen problemer med at føle, at krop og hjerne gik i står.

Men det var i går ... husk at læse om dagen i dag i morgen. Brød jeg under for presset ved kaffebordet og forulempede en kage? Spiste jeg 'normalt'? Eller holdt jeg mig til Nupo? Og hvad får jeg at drikke, mens jeg holder denne kur? - Læs med. Jeg kan love jer for, det kommer nogle overraskelser og dramatik på bordet. :) Jeg afslører også, om vægten har bevæget sig endnu.

Billederne er fundet på Nupos hjemmeside.

Nupo Challenge dag #1

Ja, i dag er egentlig anden dag, men I får indlæggene med en dags forsinkelse, da jeg så er sikker på, at få det hele med. :)

Dagen i går gik ... lala. Efter et par uger i sukkerhimlen (eller -helvede?) gik min krop totalt i chok. Hovedpine, mathedsfølelse (IKKE mæthedsfølelse!) og forværring af neurologiske symptomer. Om det egentlig bare er min sygdom, der går amok, aner jeg ikke. Jeg følte mig så elendig, jeg kun fik drukket to shakes. Til gengæld overfaldt jeg en skive rugbrød - uden pålæg - som var der hungersnød over landet. Så kuren holdt ikke helt.

I dag er gået bedre. Føler mig knap så mat og har indtil videre klaret mig med shakene, men nu må vi se ... der er jo endnu et par timer til sengetid. c",)

Mig som 17-årig med drømmekroppen - dengang synes jeg dog, jeg var fed. Jeg har dog ingen forhåbninger om at nå ned i den vægtklasse (49 kg og en talje på 61 cm). Men jeg skal jo heller ikke leve op til modelmål mere - thank God! :)

I morgen er jeg spændt på, da det er vores spilledag. Vil føle det akavet, hvis jeg takker nej til theboller, kage og aftensmad, når der er gjort anstalter for vores skyld. Måske tager jeg mig lidt grønt til aften og en skive rugbrød, mens de andre gnasker kage. Kan ikke helt tage stilling til det lige nu.

Min hjerne funger virkelig ikke. Føler mig ret ved siden af mig selv. Men er også stadig på den store penicillindosis. I morgen skal jeg ned på en tablet daglig i stedet for fire. Men min blære føles stadig auch og jeg pisser stadig blod. Not. Nice.

Jeg tror, at for hver dag jeg ikke overholder min 'kun shakes'-kur, vil jeg forlænge den i den anden ende. En uge burde jo være overkommeligt.

Mit håb for denne kur er, at jeg få kickstartet det vægttab, der gerne skulle resultere i en reduktion af mit fedtdepot med min. 4 kg, rigtig gerne8-9. Please God, lad det lykkes denne gang! Nu har jeg i to år rendt rundt i en krop, jeg ikke kan forlige mig med.

Nå, vil stoppe her. Kan ikke styre min hjerneceller og føler jeg rabler derudaf. Til sidst en billedcollage over mig i den vægtklasse, jeg håber at vende tilbage til. På det tredje billede foroven, hvor jeg slænger mig på sofaen med en cola light, er jeg ca. 4-6 kg lettere end nu. På de andre 9 eller mere.

Sidder btw. og ser "Hal's store kærlighed" og føler mig som en kæmpe i forhold til Gwynneth Palthrow ... også når hun er i fedmedragt! c",)

Take care derude og spis en masse japanstænger for mig!

Nåle, Nupo og nervøsitet

Først og fremmest tak til alle jer, der har sendt søde beskeder til mig - både her, på Facebook og på min mail; det varmer mere end i drømmer om, i denne (på alle måder) kolde tid. Jeg håber, jeg får svaret jer alle på et tidspunkt, men har stadig lidt dette 'Jeg MAGTER det ikke'-humør kørende. Jeg synes dog, jeg fik det bedre af at skrive forrige indlæg på bloggen. Pludselig var det ude, og også indrømmet for mig selv: Noget er HELT galt! Nu håber jeg bare, de kan finde ud af, hvad det er, og ikke bare ryger i glemmekassen med etiketten 'one of those things, e can't explain!'

I dag fik jeg overstået den første, og letteste, hurdle Blodprøverne. Var ellers tæt på ikke at komme af sted. Har ikke sovet i to nætter og stort set ikke spist i fire-fem dage (ca. seks Nuposhakes og en skive rugbrød). Har det svært med at spise pga. humøret, men det går fremad - også fordi, jeg ikke har haft episoder siden torsdag. Har til gengæld virkelig fået kickstartet vægttabet - otte kilo er røget siden 1. oktober; mit delmål er nået! To kilo endnu og mit mål er nået. Seks-syv kilo og idealvægten er der. 

Det er dog lidt svært med medicinen - skal tage mindst muligt, for at udelukke, det er dén, der gør mig syg. Need I say: AAAAAAAV FOR HELVEDE!? Skal virkelig vænne mig til, at opleve smerterne mere intenst og prøve at fokuseret på noget andet. Jeg har beholdt mine Amitriptylin (gammelt antidepressivt middel, der gives som lavdosis mod smerter), Diclofenac (smertestillende), Trimopan (mod blærebetædelsen) og Cipramil (antidepressiva). Kodipar (Kodein og Paracetamol) skal jeg tages mindst muligt af. Er vant til otte piller dagligt. Mine pilleæsker ser så sært tomme ud nu.

Jeg frygter stadig torsdag (også fordi det er min hadedato - d. 22!). Kan ikke vandre ind hos en læge, uden at sitre af angst. Jeg er ikke bange for prøver eller smerter, men selve lægen, det, ikke at blive troet på, ikke at blive taget seriøst. Da jeg var dernede i torsdags, så jeg i min journal, at min egen læge havde skrevet noget i retning af: "Pt. virker depressiv, men benægter selv at føle sig sådan. Klager over kramper (?). Psykosomatisk?".

Oh God, here we go again. Jeg kan godt huske dén konsultation - jeg var helt flad pga. 39 i feber, ubehandlet blærebetændelse, giga blødning fra underlivet og sindssyge smerter. JA, gu virkede jeg ked - men det var ren udmattelse! (Samt hendes uforskammede holdning over for mig!). Ligesom når man har influenza og bliver så oversensitiv, at man græder over Mercireklamerne og den gamle dame fra Nyhederne, der ikke kan få hjemmehjælp. Jeg har tilgengæld nedture, når jeg får mine anfald - men er det så underligt?! Så nu er weekenden gået med at udspørge mine nærmeste, om jeg virker depressiv. Tæller det som et nej, når ens mor bryder sammen i krampegråd? ;) Oh well - nogle gange er der jo ting, man ikke selv kan se. Men depressiv, som dengang for ni år siden, hvor jeg havde en regulær depression - hell no.

Nu må vi ses, hvad der sker.

Jeg havde faktisk samlet lidt julerier sammen til en ny giveaway (betalt udelukkende af mig denne gang), men nu må jeg lige se, hvordan det går. En dag ad gange, små skridt, dyb vejrtrækning, positive tanker.

Sæbe i munden, gær i sengen og nitter min bare røv!

Uh, it's been one of those days! jeg veeed godt, jeg muligvis er lidt ekstra touchy pga. min anden uge på udelukkende Nuposhakes og sådan, men stadigvæk! Startede dagen med den fantastiske besked (stærk sarkasme kan indgå!) at bestillingen på min nittejakke er annulleret. Annulleret?! Her har jeg ligget i lur på postbudet i dagevis og så får man bare - efter seks dage - en mail om, at 'ups, der var sandelig ikke flere på lager'. SÅ LAD DOG FOR HELVEDE VÆRE MED AT HAVE VAREN PÅ JERES HJEMMESIDE! Min første oplevelse med Topshop, and I am not satified!

Synes i det hele taget, jeg er heldig med alt i indkøb for tiden - selv så basale ting som dagligdags varer. For nogle uger siden købte vi en pakke cornflakes i Netto ... og tror I ikke, der er sæbe i?! Hele posen stank af parfumeri, flagerne havde en sær farve (lignede mere Frosties) og de smagte af ... ja, sæbe. Så hold jer fra Bonuspakken af Kellog's Corn flakes med holdbarhedsdatoen d. 16/7-2013 (er der ikke noget, der hedder batch-numre længere?). Denne pakke er, som nævnt, købt i Netto. Nå, men det fik da kickstartet min slankekur. c",)

Senere skulle Samsara have en godbid, fordi hun var dygtig og endelig havde fundet ud af at hvæsning af kløer skal ske på et af huset en milliard kradsemiljøer og ikke i vores tapet. Gærtabletter plejer at være det store hit her i familien.

Så gærtabletterne kom frem ... og væk var katten! Studsede lidt over det, men hun er jo en sart lille plante med ar på sjælen. Senere kom Myrledyret så spankulerende og opdagede den forladte godbid. Hun kastede sig frådende over den ... spyttede den forskrækket ud og fór i skjul under sengen. Så begyndte jeg sgu at undre mig! Så da Zappen vendte hjem fra nattejagt i formiddags og hoppede op i sengen, blev hun altså forsøgskanin - hun er den, der elsker gærtabletter mest af dem alle. Jeg lagde tre på senge til hende og hun spiste den ene, hvorefter hun så forskrækket ud, stirrede intenst på de to andre, snusede til dem og savlede lidt på dem ... og forlod etablissementet. Altså hvad sker der?! Så jeg tror liiige jeg skal have fat i Coop og have dem til at undersøge dem nærmere. Tabletterne er købt i SuperBrugsen (hvad er det med mig og dem?) og er mindst holdbar til nov. 2013.

Indtil videre har jeg besluttet at holde Cleo ude af testprogrammet. Hun har ligesom været nok igennem i sit liv. c",)

Challenge dag 5 +

Jeg fik vist aldrig afsluttet denneher challengeting. Pt. er jeg i uge tre og det kører stadig fint. Jeg er faldet i én gang, hvor jeg guffede Dream is (lakrids naturaly! c",)). Ellers har jeg kun syndet på vores ugentlige spilledag. Dér skal jeg til gengæld lære at styre mit handicap. Jeg spiser ikke morgenmad eller frokost den dag. Vi kommer til kaffebord og senere aftensmad. Men jeg skal altså lære at styre mit handicap. Og forstå at det er okay at spise én thebolle og ét stykke kage ... ikke hele bordet (med dug). Og slet ikke fortsætte efter vi er kommet hjem. 

I dag er vist første gang, jeg har spist rigtig aftensmad de sidste par uger. Men det var ret usundt - pasta med Dolmio og en smule majs. Jeg havde haft en travl dag. Været oppe siden klokken halv otte. Ryddet op, lavede juledekorationer, pyntet op m.v. Klokken otte kom det sidste afsnit af "Danmarks næste Topmodel". Kvart i otte var jeg dødsulten og i panik. Havde ikke en ærlig grøntsag i huset, kun lidt frostvarer i fryseren. Så dette blev det noget usunde valg - men bedre en pizza eller burgere fra den nærmeste grill!


Ellers har det fleste dage lignet dem, jeg tidligere opremsede. En typisk dag vil indeholde to Nupobarer, to gange havregrød, risengrød eller All Brand med skummetmælk. Nogle dage har det været frugt i stedet for havre-/risengrød eller A.B.

Jeg har ikke vejet mig alle de uger. Sjovt, for jeg har de sidste mange, mange år vejet mig hver dag. Nu tør jeg ikke. Jeg er bange for at give op, hvis vægten ikke lige giver resultater. Jeg føler ikke, der er sket det store. Men det MÅ der være. Jeg tror mit mål må være at komme på vægten, når vi træder ind i december. Og så ellers fortsætte i samme stil - med stramme tøjler på spilledagen.

Torsdag - challenge 4. dag.

Det kører faktisk fint detteher. Ved ikke, om jeg er inde i en god periode eller om det er det at se mine madindtag på papir, der hjælper. I forgårs var jeg tæt på at tvinge HG af sted til nærmeste pizzaria - men blev reddet ved tanken om, det kom på bloggen til allemands (og egen) skue. Så ville det jo stå her, som evig påmindelse, og hver gang jeg bladrede i gamle indlæg, ville jeg se den dårlige samvittighed (læs: viljestyrke!) sort på hvidt.

I går var en rimelig aktiv dag ... altså for mig at være. Fik lavet småting herhjemme og rent faktisk bevæget mig en del rundt. Måltiderne var som følger:

1) To Nupobarer

2)  En portion havregrød med rosiner (2 dl skummetmælk, 1 dl vand, 1 dl havregryn, en håndfuld rosiner og et lille drys vanille).

Til gengæld vågnede jeg kl. fire-fem i morges og var røvsulten ... og havde pisseondt. Satte mig med min bog, nuppede et måltid (ryger under dagen i dag) og en Diclofenac. To skridt frem, et tilbage - men trods alt fremad!

Overvejer at fortsætte projektet ind i næste uge også. Muligvis med indarbejdelse af noget motion og colaration.

Onsdag - challenge 3. dag.

Synes stadig ikke, det kører supergodt, Men holder mig dog fra helt forbudte fødevarer - som fedtholdige ting, slik, kage, fastfood m.v.

Dagens indtag i går var som følger:

1) En Nupobar

2) Et æble

3) To portioner All brand med skummetmælk (hvad er det med mig og All Brand i disse dage?).

Egentlig kunne jeg godt bruge nogle nye Nupo-produkter. Ved mit sidste vægttab kørte jeg udelukkende på deres shakes. Denne gang primært på deres barer. Mest karamelbaren. Nu bor jeg så også et sted i landet, hvor det er meget begrænset, hvilke butikker, der fører Nupo - og dem der gør, har ikke det vildt store udvalg. Nu har jeg så i dag været ind på Nupos hjemmeside og fundet ud af, der er kommet nye barer til! Yay ... hvornår de så kommer i handlen (læs: I mit område), må guderne vide. Men det lyder såååå fedt (haha!). Eeeeelsker kokosnød (især i kombination med chokolade!). Kan æde kokosnødder til det stinker af kokosolie, når jeg forlader toilettet. Den anden nyhed er hasselnød - me in! 

Det jeg oplever som forskellen mellem baren og shaken er (udover at der er væsentligt flere kalorier i baren!) at med en shake føler jeg hurtigere, jeg løber tør for energi og bliver sulten. Med en bar føler jeg mig ligeså mæt, som havde det været et almindeligt måltid. Jeg er også stadig i stor sorg over, at de ændrede smagen på jordbærshaken. Før eeelskede jeg den! Den nye smag virker sur og konsistensen er mere skummende og bare ... kunstig.

Et af deres produkter, jeg aldrig har prøvet er supperne. Har du prøvet dem? Kan de spises? 

Nu vil jeg gå ud og tage mig en bar, og håbe på, den holder mig mæt rigtig længe.

OBS: Alle billederne er lånt fra Nupos hjemmeside: http://nupo.dk/ Nupo sponsorerer på ingen måde dette indlæg (desværre! c",)).

Mandag - challenge 1. dag/Salvador Dali nigthmare

Mandag var challengens første dag. And a long one as well. Endte med at være oppe 20 timer straight. ZzzZzzZz ... Siden da har mit indre ur været temmelig screwed up. Har sovet det meste af tirsdag og onsdag. Anyway, here goes. Dagnes måltider (alt for mange!):

1) Nuposhake
2) En skive rugbrød med smørbar figen.
3) Et æble
4) En Nupobar
5) En portion All Brand med skummetmælk.
6) En portion Ylette med mysli.

En del af dagens indtag

Øv. Ikke helt tilfredsstillende. Men fordelt på 20 timer og sindssyg dag, får det være sådan. Fik til gengæld også gået en del.

Havde egentlig regnet med, at dagen primært skulle køres på Nupo. Men for en gangs skyld, havde jeg lyst til rigtig mad! (What is that about?). 

Mit mål er altså som følger: At tabe minimum fire kg - og allerhelst otte (end goal!). Samtidig skal jeg trappes ud af min Diclofenac - så det ligger ligesom en dæmper på det fysiske aktivitetsniveau. Dernæst vil jeg gerne skære ned på mit overforbrug af Cola light - det kommer dog i anden række indtil videre. Lige nu er det med Diclofenacen vigtigere ...

Her ender så den del af dagen, der havde med min challenge at gøre. Men jeg vil da gerne lige updatere lidt på, hvad der ellers skete resten af denne surrealistiske dag.

Kender I de dér dage, hvor man vågner op og tror, det er 'just another day at the office' ... men når man så når sengetid og lægger sig under dynen, begynder man at spekulere på, om man overhovedet huskede at vågnede om morgenen, før man stod op? Det er sådan et surrealistisk Salvador Dali-fænomen - ala hans billeder med smeltede ure, hvor tiden er relativ og resten af tingene på billedet bare ikke synes at høre hjemme.

Billedet er lånt her: http://blog.onlineclock.net/clocks-that-melt-by-salvador-dali/

Dagen startede kl. halv seks, hvor jeg vågnede og ALT gjorde ondt. Tågen var tyk udenfor, træernes grene rundt om huset var udviskede og ligned fangarme gennem tågen. Alt var pissekoldt og jeg havde sovet ca. fire timer. Men jeg kunne sove helt til halvni (stort privilegium på en kold og klam mandag i november!). Så jeg nuppede det første pillerum under 'mandag', tyllede en halv liter vand, tændte varmetæppe og lagde mig til rette under dynen igen.

Kl. halvni var kroppen ikke bedre. Og jeg vidste, det blev en lang dag! Så jeg nuppede altså en Diclofenac, selvom jeg ellers iflg. mit private udtrapningsskema først skulle have haft en torsdag. Til gengæld havde tågen lettet. Og jeg var SÅÅÅ glad for, at jeg aftenen forinden havde strøget alt mit tøj og lagt frem, så jeg ikke skulle stå dér i mit tolv grader kolde påklædningsværelse og febrilsk hive tøj ned af hylderne, mens myrepatterne dækkede min krop.


Vi havde ikke nået at køre mange km mod ørelægen, før en blaffer stod i vejsiden. Vi stoppede og samlede hende op - en ganske ung pige. "Hvor skal du hen?" spurgte jeg. "Til gymnasiet." Intet problem - fem minutter fra ørelægen ... og vi havde tilmed god tid. Ca. fem km senere står endnu en ung pige med tomlen fremme. "Hey, der er én til!" griner vores medpassager. "... Guuud, hende kender jeg! Hun skal også til gymnasiet!" Så således fik HG tre skønheder med om bord (regner selvfølgelig den ti kg tung og ti år ældre mig med!) denne mandag formiddag. Pigerne tøede op på bagsædet og faldt i snak og vi kørte helt op til gymnasiet fordør og satte dem af. Nede på hovedvejen kom en overvægtig dagplejemor med anstrengt smil og gigavogn kørende med fire-fem indpakkede småstørrelser. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at da jeg gik i 2. g. som de to sylfider vi lige havde sat af, var de ikke meget ældre en dagplejemoderens små marcipangrise ... mand, man er blevet gammel lige pludselig!


Vi var ved ørelægen halv elleve. Og jeg havde først tid kl. elleve. HG skulle pludselig ud på 'hemmeligt julegaveærinde', så jeg måtte alene ind i løvens hule (ja, jeg har en aparte og galoperende lægeskræk!). Foran sekretærburet stod en meget forvirret dame og snakkede engelsk med en sær (polsk?) accent. Kunne ud fra samtalen greje, at hun troede, hun var havde hos øjenlægen. Den overbærende sekretær fik skrevet nummeret op til to andre øjenlæger:

Overbærende sekretær: "But you have to call first - they can't just take you ... you probably have to wait weeks or month for an appointment!"
Forvirret polak: "Oh, this number ... this doctor is in *bynavn*"
OS: "Yes."
FP: "I live there!"
OS: "Then why did you come here?" (15 km længere væk!).
FP: "My neighbour told me to."
OS: "..."
FP: "Okay, bye!"

Og her skal jeg lige til at aflevere mit sygesikringsbevis, da et styks polak nærmest fejer mig væk fra buret.

FP: "Where is the street ... for this doctor?" (Ikke ham i hendes hjemby).
OS: "Here in *bynavn* ... giver adresse. But you have to call first!!"
Herefter er der en længere samtale, der ender med, at overbærende sekretær sukker: "Do you have a map?"
FP: (Ser stolt ud!) "Yes!"
OS: "..." (Afventende).
FP: "In my car!"
OS: Finder telefonbog frem, kopierer kort og tegner ruten ind, mens hun forklare.
FP (pludselig endnu mere forvirret): "Where is habbe?"
OS: "Habbe?"
FP: "Habbe! Habbe!!" Vender sig om mod hele lægehuset: "Where is habbe?!"
OS: "Oh, you meen harbour?" (Dette har intet med øjenlægen eller stedet at gøre).
FP: "Yes! ... Well, bye!"
Og her fordufter hun så. ??? Hvad i alverden det gik ud på, aner jeg ikke. Men ti minutter efter jeg stillede mig i kø bag forvirret polak, bliver jeg endelige registreret og kan sætte mig.


Der sidder en del og venter foran ørelægen. Og der er ingen ugeblade. What so ever! ... Altså ud over de "Hjemmet", som en ældre herre sidder og vrider i hænderne (hvis han er færdig med det, hvorfor kan en af de andre 775.000 ventende patienter så ikke få glæde af det?).


Pludselig er det tumult bag mig. En stor matrone omkring de 45-50 og med mørkt svenskerhår vralter ned ad midtergangen og hen til sekretærlågen ved lægen ved siden af. Hos en knap så overbeærende sekretær.

Hidsig svenskerhår: "NU HAR JEG VENTET PÅ DEN BLODPRØVE, DU SENDTE MIG TIL, I EN HALV TIME!!!" (En halv time? I et lægehus? Det svarer til ti minutter på en skadestue fredag nat ... efter juleøllen er kommet i handlen ... Og der er stor fodboldkamp!).
Knap så overbærende sekretær: "Jeg har da ikke sendt dig til blodprøve!"
HS: "DU sagde, at JEG skulle have taget den blodprøve!"
KSOS: "Jeg sagde bare, du ikke behøvede at gå ind til lægen i dag, med mindre du fik den taget ... ellers har I ligesom intet at tale om! Og sidst ville du ikke have den taget ... fordi du synes det var vigtigere, du nåede til frisøren!"
HS: "Og hvad så?! Bare fordi jeg prioriterer mit hår højere!" (læs: End mit helbred!) "Og DU!" (hæver en fed finger og peger på sekretæren) "... Snakker SLET IKKE pænt til mig!"
KSOS: "Du snakker ikke pænt til mig, og jeg svarer dig på samme måde."
HS: "Nu kan det kræftedemig være nok! Nu skifter jeg sgu læge!
KSOS: "Ved du hvad? Det synes jeg ville være alletiders idé ... så er jeg nemlig fri for dig!"


Herefter sætter svenskerhår sig til at vente. På hvad ved jeg ikke. Men da jeg halvanden time senere forlader lægehuset, sidder hun der endnu!


Inde hos lægen gik det på sin vis fint nok. Jeg fortalte både om bihulebetændelsen og mine tiltagende maveproblemer. Og blev henvist til røntgen af bihulerne. Og fik akuttid, så jeg ikke skal ringe til egen læge, med ham, når/hvis det blusser op igen. Fik også en speciel næsespray med prednisolon mod selvsamme. Og så spurgte han til kæberne - som jeg var ude hos ham med for over otte år siden! Og jo tak - det går slet ikke. De låser stadig. Og det hjalp ikke at få bortopereret visdomstænderne. Eller at tage Stesolid (ved ikke om det er leddet, der låser eller musklerne, der kramper). Og selvom jeg ved, at jeg har slidgigt i kæben (ørelægen: "Det er kun kvinder, der får det - de snakker for meget! Høhø!") og har min kroniske sygdom, der også gør sit til at forværre det, synes han ikke, det kunne være rigtigt. Så nu skal jeg også se en specialtandlæge, han har udvalgt til mig. Mht. maven, var det - trods alt - bedre end forventet. Der var rødme og irritation i spiserøret igen. Men ingen blødninger eller ardannelser. Så jeg slipper for gastroskopi (læs: Haveslange med kamera ned i kæften!). Thank God!


Da vi ved halv et-tiden kunne forlade lægehuset, kørte vi mod centrum for at fornye recept - og hente håndkøbsmedicin - handle lidt småting til nogle engle, jeg selv vil lave og hænge på juletræet. Vi skulle også hente min fars ur, der havde fået ny rem, se på nye vinterstøvler m.v. Da vi endelig når apoteket, havde vi glemt min recept i bilen! Klasse - og der er måske 300 m. til P-pladsen. Langt, når man på en god dag kan gå 200 m. uden at få ondt. Et marathon, når man har fået ændret i sin medicin. Opgav at hente den igen. Videre til hobbybutik, der hverken havde guld/sølvspray eller flamingokugler til englehovedet. Videre til tre forskellige skohandleren. Der stort set kun havde vinterstøvler med hæl (kan dårligt nok gå i flade sko uden at vrikke om!). Jeg HADER shoe-shopping (som den eneste kvinde på denne jord). Videre til H&M, hvor jeg skulle se på et par briller, jeg havde set på nettet. Ingen briller. Videre til tøjbutik, hvor HG skulle have en hættetrøje, mage til den han havde købt på tilbud nogle uger forinden. Ikke flere hættetrøjer. Videre til Netto, hvor HG havde set en ass-ugly støvleholder, så man ikke få sne og sjap på gulvet. Netto lukket pga. ombygning. Og et enligt toilet står på P-pladsen. Weird stuff! I det mindste fik vi min fars ur med.


Vi nåede lige hjem og vende, før mine forældre kom og hentede mig, så vi kunne komme på vores filosofi/historie/religionskursus. 


Kunne ikke sove om natte. Lå til kl. halv fem og så "Farven Lilla" på en eller anden kanal. (Har Whoopi Goldberg virkelig været så ung engang?).

Challenge - projekt Nupo

Jeg har en challenge ... til mig selv. Og jeg får brug for bloggen - og jeres - hjælp til at holde den. For selvom I ikke er mange (endnu?) er I nogen, der læser med. Og det alene får mig til at tro, at jeg bedre kan holde dette løfte til mig selv. 


Efter at have været sengeliggende det meste af de sidste to måneder er min krop såååå smadret. Jeg kan ikke åbne en flaske cola vand uden at blive forpustet - og vægten tør jeg slet ikke tænke på! Samtidig er jeg løbet ind i et problem ang. min medicin ...


For to år siden måtte jeg en tur om øre/næse/halslægen efter jeg gennem et halvt år (I know!!!) havde haft tiltagende problemer med at synke. Jeg følte det, som sad der en klump i halsen og mere og mere mad nægtede at passere. Da jeg levede af Vicks Blue, opløst toastbrød og Nupopulver begyndte jeg at indse, det nok ikke liiiige gik væk af sig selv. Jeg troede seriøst, det var et eller andet helt sindssygt galt. Det viste sig så kun at være refluks ... eller af min halslæge: 'Gerd' (come on, det er jo et kvindenavn!) - på godt dansk er det altså mavesyre, der skyller op i spiserøret. Det var ikke lige den tanke jeg havde haft, da jeg egentlig ikke havde følt, jeg led af halsbrand. Mit problem var mere hoste og halsirritation (tænkte selv noget i retning af astma ... altså indtil maden begyndte at hobe sig op i spiserøret og nægtede at passere). Jeg spurgte ind til, om det kunne være det ene af mine medikamenter, Diclofenac, der var skyld i det (det ved jeg jo, det er!). Lægen mente dog ikke, det ville betyde det store - selvom medicinen er kendt for at give mavesår eller blødninger i mave/tarm-kanalen. Og jeg har haft de for tolv år siden pga. søsterproduktet, Ibuprofen.


Nå, men i hvert fald fik jeg udleveret mavesårsmedicin, Nexium (vidundermiddel!), som efter nogen tid hjalp ganske godt. Sidste år blev tilskuddet til medicinen imidlertid fjernet, så nu får jeg noget andet (skod!) medicin i stedet. Og det hjælper altså ikke så godt. På mandag skal til min halvårlige kontrol, og jeg er lidt spændt, for det har været helt sindssygt de sidste måneder. Om det er pga. dårlig kost, penicillin oder was ved jeg ikke, men slemt er det i hvert fald blevet. Samtidig tror jeg nok, jeg bløder fra spiserøret (vil undlade detaljer, da de er ret gross og omhandler toiletbesøg!). Og da det bare ikke har været helt godt med maven på noget tidspunkt de sidste par år, vil jeg nu prøve at trappe ud af Diclofenacen. 


Jeg er spændt på, om det kan lade sig gøre ... jeg prøvede på det for et par år siden. Efter fire-fem dage fik jeg så ondt, at jeg stort set ikke kunne gå, blev stiv i leddene og gav op. Nu er jeg så startet på at trappe langsomt ud. Først en pille hver anden dag. Så hver tredje. Så hver fjerde ... m.v. I går fik jeg væske (eller betændelse) i det ene led i min lillefinger. I dag er det også startet i min ringfinger. Pis os', altså! Da medicinen virker anti-inflammatorisk, er det nok derfor. Ved ikke ... nu får vi se. Når/hvis jeg bliver gravid, må jeg alligevel ikke få dem. Men man kan ligesom også bedre lægge sig i sengen og sige: "Nå, nu skal jeg bygge baby i ni måneder, jeg ved mine neurologiske symptomer kommer til at gå amok og at jeg får pisseondt, men sådan er det bare imens!" Det er lidt svære, når man ikke har et end-goal ... altså udover ikke at ende med blødende mavesår eller perforeret tarm. (Mums!).


Anyway, det gør jo ikke ligefrem min krop mere speedy og frisk. Men nu skal det altså være. Jeg skal af med nogle af de kilo, der sidder på sidebenene ... maven ... og røven ... og ansigtet, overarmene, lårene, hofterne ...! *Suk*


Sidste år i september blev min medicin lagt om. Og jeg tog otte kilo på - PÅ EN MÅNED! Og har aldrig vejet så meget som nu. Jeg har opgivet tanken om at smide alle otte. Jeg ville være glad for at smide seks, og tilfreds med fire (så kan jeg være i alle de bukser, der pt. ligger og samler støv i mit klædeskab).


Det var meningen, jeg ville starte i mandags. Men så skulle jeg liiiige af med resterne fra vores halloweenhygge. Og om tirsdagen havde jeg ondt i halsen og måtte liiiige tylle to bægre lakridsis (mand, I am disgusting!!!). Onsdag gik derimod forrygende - Nupo og en lille skål risengrød (lavet på skummetmælk, halveret potion ris og en anelse sødemiddel). Torsdag gik forrygende - only Nupo, baby! Og fredag gik O.K. ... indtil jeg vågnede kl. tre i morges med røven i vejret og hovedet begravet i grøntsagskuffen - der vel at mærke ikke indeholdt grøntsager med leftover pizza og pommes frites. My God! (Og nu da jeg havde syndet røg der også lidt andet med ... I don't wanna talk about it! - Men lad os bare sige, der stort set ikke er nogle fristende lagre tilbage i huset).


Så på tirsdag vil min blog blive omdannet til en uges madblog. Jeg vil starte mandag og ÆRLIGT skrive ALT, jeg spiser ned. Og når jeg ved, det skal på skrift er der en pænt stor chance for, at jeg bedre kan holde det. Det bliver en udfordrende uge - også fordi vi lørdag skal spise ude med spilleklubben for at bruge årets opsparede penge. Jeg vil selvfølgelig holde den gående længere, men flere uger eller måneder med madlister herinde er ikke liiige den plan jeg har for bloggen. Og da den første uge - indkørslen - er den værste, vil jeg starte her. 

Jeg regner med, det stort set bliver Nupo, jeg lever af. Det har det været de andre gange jeg skulle tabe mig ... og let's face it: Jeg hader at lave mad. Og jeg er dårlig til at lave mad. Og den energi der skal lægges i at lave mad for jeg ikke ind ved at nyde den, for mad siger mig bare ikke det store. Mit problem er primært sukker: Jeg kommer fra en familie, der gennem generationer har tyllet sukkerholdige sager indenbords. Og de sidste fem generationer af kvinder på min mors side, har hele livet kæmpet med deres vægt og achilleshælen: Sukkeret (kager, slik, is - mums!).


Men jeg har gjort det (ca. en milliard!) gange før, så jeg kan vel gøre det igen ... tabe de forbandede deller, der forpester min selvværdsfølelse.

Sommer 2010 - og otte kilo siden

Forår 2010 - seks kilo siden.