Har fået nyt sygdomsattack - derfor bloggen ikke er blevet updateret. Blev hentet af ambulance sidste lørdag omkring kl. seks om morgenen, efter fire timer med kramper, som medicin ikke kunne standse. Havde haft nogenlunde normal dag. Bare småsløj og med feber. Øen dækket af tåget - tur til og fra hospital meget lang. Dækket af hjerteelektroder, med pulsmåler og venflon - klar til at modtage mere Stesolid, når vi nåede frem. Nåede frem, ventede længe på læge og pludselig aftog kramper af sig selv. HG væk på hospitalet. Ventede en time, badet i sved efter timelange kramper, ude af stand til at gå selv og med verdens sødeste (mandlige!) sygeplejerske på jagt efter et styks ægtefælle, mens han gav mig vand, beroligede og anbefale, hvad videre kunne ske (hvorfor er kvindelige sygeplejerske altid bitches og mænd de søde? Hvad sker der lige for moder/beskyttergene? En skrøne?). Læge nyuddannede anede intet - udover, jeg ikke var døende.
Har tilbragt tiden siden halvt i koma og medicindøs - halvt i kramper (minder om ticks i ALLE kroppens små muskler - med smerter som når man stikker fod i iskoldt havvand og tvinges til at lade den bliver dér, til den kramper ... eller de rystelser man får, når man fryser helt vildt). Nogle voldsomme (som i 'kan ikke gå, klare mig selv og snakke') - men ikke hospitalskrævende. Andre mere normale. Egen læge fuckede prøver op, så jeg ikke fik penicillin til at slå den infektion ned, jeg går med. Har endelig fået noget nu, bredspekret. Har stadig motoriske problemer og synsforstyrrelser. Massive problemer med at skrive og gå. Derfor dette hakkende indlæg. Sover også stadig meget. Får tre slags krampestillende medicin tre gange dgl. - plus min normale medicin. Men jeg lever - og har ikke glemt bloggen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar. :)