fredag den 6. juli 2012

Hair-don't!

Nu skulle jeg måske ikke være den første til at råbe op om grimme hårkiks, da jeg selv render rundt med en manke så lang, kedelig og spaltet, at det ikke er til at finde ud af, om jeg skal falde i den, gabe af kedsomhed eller gribe til vold, når kammen sætter sig fast i alle spalterne.

Men et kig i de gamle fotoalbum fik mig altså til at reflektere over tiden og dens hårmode - og hvordan, der bare er nogle parykker, der aldrig skulle have været opfundet - og da slet ikke genopstået! Så her kommer en 'Ten to hate'-hair do(n't)s, hvor 1 er den grimmeste. Som sædvanligt starter vi mildt ud med 10'eren:

10) Den asymetriske:


Nu er det egentlig ikke fordi, jeg har noget mod den asymetriske frisure som sådan. Det er mere det, at de kvinder, der vælger denne frisure altid er nogle, der er r**kedelige! Ja, undskyld, måske er det bare mig, men jeg synes at denne frisure signalerer lidt for meget overskud og 'jeg-er-frisk-på-Duracel'-måden attitude. Og det stemmer bare aldrig overens med det ansigt, der gemmer sig under lokkerne; for det er ALTID kvinder, der ikke bruger makeup og ikke bruger glatjern, så frisuren kommer aldrig til sin rette. Og så har de som oftest også ti forskellige farvenuancer i ad gangen. Nogle få formår dog at bære - og vedligeholde den. FÅ!

9) Hårexstensions:


I am not a fan! Men nu har jeg selvfølgelig heller aldrig haft problemer med hverken længde eller tykkelse. Men exstensions-trenden undrer mig også, da de, der bruger dem oftest synes at være kvinder, der klipper sig helt korthårede for derefter at fise ud og poste penge i kunstige længder. Why?! I sidste års Topmodel sagde Uffe Buchard, om Shennas stride lokker, noget i retning af, at de lignede en død baggårdskat. Og det er sgu rigtigt! Det er så få, der ser naturlige ud - man ser synlig forskel i både farven og længden, og det kunstige hår mangler både glød og glans (man skulle tro, det var mig, der havde sponsoreret hår til alle firmaerne i det ganske land!). Så NEJ! Smid saksen ud, spar frisørpengene og hav tålmodighed - så skal dit hår nok selv blive fint og langt!

8) Kasserolleklippet:


Den er aldrig rigtig uddød ... og den synes for tiden at dukke op både her og der og alle vegne. Men jeg kan altså ikke rigtig ha' den! For mig vil den altid signalere nørd (ikke at der er noget galt med nørder - jeg elsker dem ... men ikke deres hår!) og sende Jim Carrey/Lloyd-billeder gennem hovedet på mig. Så med mindre man er fem, og bliver klippet hjemme i køkkenet af mor, så siger jeg nej tak!

7) Firser-fritsen:


Firserne er ovre for længst ... og gudskelov for det! For når man sidder og ser gamle film fra dette årti, må man uværgeligt krumme tæer over de udpinte, touperede lokker, der får folk til at ligne nogen, der har namset på et stødhegn. No go!

6) The pigtails:


Hvis jeg nogensinde skulle støde på en Snoop Dogg IRL ville folkemængden hurtigt komme til at skrige "Løb, Samson, løb, det' tid at stikke af ..." - for så ville jeg uden tvivl få en ud af kroppen-oplevelse og styrte efter vedkommende med verdens største hækkesaks. Det er bare no, no, NO! ISÆR når man er over otte ... og er mand ... og har skæg! Wufff!

5) Hentehåret:


It's alive, it's alive! Donald Trumphs combover giver mig mareridt om natten. Jeg drømmer, vores dørmåtte bliver levende og kommer mig løbende i møde i form af Donald Trumphs hår. Man skulle tro, en mand med så mange penge havde råd til en hårtransplantation ... eller en ordentlig stylist. Så hellere skaldet!

4) Oplusnings... æh, oplysningtidens parykker:


Man så dem her og der og alle vegne i 17oo-tallet - både på Mozart, på Ludvig d. 13 og alle mulige andre. Og tiden har desværre ikke fået gjort helt kål på dem - de eksisterer stadig i de engelske retssale. Og som om de ikke er grimme nok i sig selv, får de også lige en omgang med hvidt pudder, så de ligner min mormor, når hun pudrer sig med sin ti år gamle compact, der er ti nuancer for lys. De havde dog en funktion dengang: For det var ikke kun en oplysnings-, men også en oplusningstid. Så man kunne rage hele manken af, komme utøjet til livs og gemme skaldepanden under et selvdødt får - meget smart ... eller?

3) Svenskerhåret:


Det døde desværre ikke med Kim Schumarker. Det findes stadigt derude ... *gys* Rundt omkring i skyggerne, færdes folk - primært fra mine forældres generation - der havde deres storhedstid i 80'erne og stædigt hæger om denne frisure, den sorte kohl og den blå øjenskygge. Flere makeover-programmer prøver ihærdigt at hive folk ind i deres shows og udbedre skaden - men den er desværre ikke helt slået ihjel.

2) Mormor-permanenten:


Min personlige teori om, hvorfor man så tit ser Queen Elisabeth i store hatte, er denne: Mormorpermanenten! Alle små, krumbøjede damer over det ganske land, render hver anden måned til frisøren for at få sat al for små spoler i håret, dullet deres tre hårstrå op, forlade salonen med et regnslag beskyttende over puddelhunde-tragedien og vende hjem til venner og slægtninge og forpeste dem med denne rædslen. Men mine damer: Dén der hører altså kun hjemme to steder: på museum eller i graven!

1) Pisken:


Mine damer og herre, endnu en 80'er-favorit: The rat tail! Man så dem her og der og alle vegne ... og som oftest på snottede små unger fra de lidt lavere samfundslag. Og det er bare no, no, no! Hvis din unge ikke vil klippes, så lad ham for guds skyld hellere beholde lokkerne, end at gå på kompromis og få dette resultat!

3 kommentarer:

  1. Intet mindre end fantastisk!! Og her i Sverige kalder man så svenskerhåret for hockeyfrilla :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Yay, der bliver læst med! c",) Tak for kommentaren, Rethe. Og for oplysningen om 'hockeyfrilla' - elsker det ord! Næste gang, vi tager en langhåret kat ind har jeg det perfekte navn. c",)

      Slet
    2. Ja det er klart jeg läser med :P Det er jo både spändende og sjovt som du skriver...
      Haha stakkels kat ;)

      Slet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...