tirsdag den 10. juli 2012

Copy cat


Så så man lige mig blive kopieret og tjene penge ... på at skrive ... OM MIG SELV! I love it! I sooooo love it! Egoistpenge, hvor fedt!

For nogle år siden blev jeg kontaktet af et forlag, der ville bruge en af mine tekster til en skolebog. Og ja, hvorfor ikke? Året efter, da min lillebror sad i 9.klasse, til hvad han troede, var en ganske almindelig kedelig dansktime, så blev min tekst sgu læst op! Den havde hans lærer valgt uden at vide, at lillebroren til 'forfatteren' sad nede i hans egen klasse. Og teksten handler om mig og min familie - spørg mig lige, om det må have været weird for brormand. c",)

For et par år siden fik jeg så et brev fra Copydan om, at min tekst var blevet kopieret til andre skolebøger. Men jeg fik sgu aldrig rigtig sendt papirerne ind, for jeg tænkte - hvorfor gøre det for en krone eller to?

I sidste uge fik jeg så - igen - brev fra Copydan. Om at min tekst - igen - er blevet kopieret, og at der lægger nogle penge til mig. Og pludselig var der en masse af mine medforfattere på mit forfattersite, der sagde, at jeg skulle se at få sendt de papirer ind, for hvis min tekst er kopieret til årsprøvebrug, kan det være mange penge.

Så i søndags blev brevet postet. Og nu venter jeg spændt. Hvad er den blevet kopieret til? Og hvor meget venter mig? Bliver der til en romantisk luksusmiddag til to? Eller bare en enkel slikkepind?

2 kommentarer:

  1. Det er ret sejt. Kan man få lov til at læse teksten? :)

    SvarSlet
  2. Fedt!! Ikke dårligt med en lille ekstra mønt i lommen ;)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...