Ten to ...

listen to.

Kender du det, at der altid er en sang man hører, når man er ked af det? En man hører, når man er glad. Når man er hjerteknust, bange, lykkelig ... Musik drejer sig meget om stemning. Jeg har altid brugt musikken meget netop af denne grund. Når jeg skriver, er musikken med til at bringe den rette stemning frem. Det samme gælder, når jeg maler og tegner. I musikken finder jeg tryghed, genkendelse, kan mane følelser frem og genopleve gode tider.

Der er nogle sange, man altid bare hører - igen og igen ... og igen! Jeg har samlet en top ti over nogle mine yndlings - både nye og gamle, som ofte bliver spillet herhjemme. De er placeret i vilkårlig rækkefølge denne gang, så der er ikke noget med, at et er specielt meget bedre end nummer to. 

Det har været svært at finde gode videoer på YouTube, så der er en blanding af mine egne videoer, de værste 'gør det selv' fra YT og de officielle, allersmukkeste.

1) Jackson Browne: "Sky blue and black"

En af mine absolutte favoritter. De fleste forbinder den med "Friends" og Ross og Rachael. Jeg elsker den for både tekst og musik - så smuk! Denne sang er duften af strand, lyden af bølger, synet af alt, der er smukt og følelsen af kærlighed.

2) Damien Rice: "Cannonball"

Endnu en favorit. En sang, der fylder mig med varme og harmoni. Hvis musik, var en følelse, ville dette være zen; den absolutte intethed, hvor man bare er og hviler.

3)Beyoncé: "I was here"

Jeg elsker denne sang! Og denne video er, efter min mening, bare SÅ smuk. Hver gang jeg mister én, har mine hjerne været fyldt med billeder af deres liv og vores tid sammen - som små brudstykker, gamle smalfilm sat sammen med tape og indprentet i min hjerne. Og buskabet er så enkelt: Vi vil allesammen gerne huske, bare en lille, smule den dag vi er væk. Vil vil gerne have sat vores fodspor i hjertet på mindst én person, der vil savne os.

4) Edward McCain: "I'll be ..."

Jeg har brugt den før her på bloggen, mem teknikken driller, så jeg kan ikke uploade den igen. Jeg kan bedre lide sangversionen i min egen video, end den akustiske i denne - til gengæld synes jeg, at denne video med sine billeder er så fin og ganske godt fanger sangens essens; lidt sentimental er den måske, men jeg elsker den nu alligevel.

5) Aura Dione: "Geronimo"

I tre år gik jeg på samme skole som Aura, der dog er en del år yngre end mig - allerede dengang lagde jeg mærke til hende; hun var så smuk og havde bare ... ja, den dér 'it-factor', man ikke kan sætte fingeren på. Jeg elsker denne sang - hendes stemme er meget speciel og genkendelig og denne video er så smuk. Jeg elsker især sidste del, hvor hun danser rundt i den gule kjole og med sit lange hår flagrende, fyldt med fjer - amazing!

6)Wreckless Eric: "Whole Wide World"

Man kan ikke sige "stranger than fiction" (som btw er en af mine yndlingsfilm!) uden at sige Wreckless Eric og "Whole Wide World" og denne YouTube video er lige så plat og overfladisk som sangen ... ja, faktisk så meget, at det bare er en sang, man må elske - den udgiver sig ikke for at være dyb og sentimental og netop derfor er den det!

7) R.E.M.: "Everybody hurts"

Endnu en sang, jeg har brugt på bloggen før. Før jeg blev syg, var det bare en god sang - nu får den en mere bogstavlig betydning, på de dage, hvor jeg ligger underdrejet og ikke selv forstår, hvorfor og hvordan jeg får styrken til at fortsætte ... men så er det bare at kigge ud ad vinduet, huske på alt det gode ved livet og tænke: "Hold on".

8) Kenny Loggings: "Danny's song"

Sangen er oprindelig helt tilbage fra 1970, men fik lidt af en genopstående i slutningen af 90'erne gennem hitserien: "Et umage par", hvor det er Abby og Larrys sang. Et bevis på, at temaet 'dig og mig og vi to' aldrig holder op med at være aktuelt.

9) Alanis Morissette: "Ironic"

Man var vel ikke teenager i 90'erne for ingenting! Første gang jeg hørte denne sang, var i 1996 i en bornholmsk kostand. Jeg var i praktik som dyrlæge og stod begravet i lort til knæene, mens jeg (en spirrevip på 41 kg) forsøgte at holde en ko, på vel omkring 500 kg, i ro ved at holde den i halen, mens dyrlægen stod med hele armen begravet i røvhullet på den. Ja, livet er 'Ironic' - og Alanis Morissette formår er gøre dette klart uden at være at sentimental. En fantastisk sangerinde, hvis cd (det var dengang i 90'erne jo!), jeg hørte så mange gange, at den blev slidt op! (Ja, det kan sgu lade sig gøre!).

10) Kim Larsen & Gasolin /Tine: "This is my life"

Utallige kunstnere har sunget den - men ingen så godt som X-factor Tine (efter min mening), og det vil altid være den version, jeg hører i mit indre. Kim Larsen og Gasolin, der har forfattet teksten, holdt i 60'erne og 70'erne til på Christianshavn, hvor min far også boede og arbejdede. Han betjente nogle gange Kim Larsen i skranken - han kom ca. to gange om året ind og sang: "Dadada, tyve Koffisal ..." og satte kulør på dagligdagen. 

Selvom jeg aldrig selv nåede at bo på Christianshavn, føler jeg mig sært knyttet til stedet og jeg er vokset op med historierne fra Christianshavns Apotek, filmholdet og "Huset på Christianshavn", hvor mine forældre kunne følge med fra deres vinduer; jeg hørte historier om narkomanerne og hele det alternative miljø derunde i 60'erne og 70'erne (min mor har prøvet at vågne op ved, at en narkoman stod i deres lejlighed og at politiet gassede ejendommen, så hun måtte flygtede med sin kanin på armen; politiet skulle åbenbart have fat i overboen, og da de så opgangen, der var overplastret med "Atomkraft? Nej tak!", "Ud af EF" osv. skreg den ene betjent: "Vi gasser sgu hele banden!"). Jeg har en tante, der bebor verdens fedeste lejlighed derinde og har for nogle år siden været på forfattertræf derude sammen med min far, hvor bl.a. Benny Andersen holdt foredrag. 

Under et af mine lange sygeforløb, hvor jeg var sengeliggende, købte HG hele dvd-serien af "Huset på Christianshavn" til mig - den erstattede de gamle, hoppende videobånd fra 80'erne og jeg ser stadig ofte dvd'erne. Så selvom denne sang måske på ingen direkte måde linker sig med min barndom, føler jeg alligevel, at den svøber sig rundt om den, og når jeg hører sangen, udfolder hele min fantastiske barndom for sig for mit indre. 

Hmmm ... og dette indlæg kom så til at lugte lidt af namedropping, men det er altså på ingen måde ment sådan - historierne har bare så dybt rodfæstet i min barndom at den er en del af mig ... 'it is my life'! c",)