Color of the day

Kender I det, man har en dag, hvor man bare ikke aner, hvad i al verden, man skal skrive om? Nogle dage vælter inspirationen ned over én, andre gange er man blank.

Da i dag er en af de blanke dage, har jeg valgt at lave et 'dagens farve'-indlæg. Jeg tænker så, der kommer flere til efterhånden. :)

På en måde, burde jeg have fået denne idé før. For emnet 'farver' har jo været på bloggen op til flere gange. Jeg dur ikke til et liv uden farver; jeg skal være omgivet af regnbuer.

Havde jeg nu tænkt mig om, havde jeg valgt farven rød, da det er HGs fødselsdag. Men nu valgte jeg altså gul.
          I betragtning af at gul slet ikke er min yndlingsfarve, har jeg forbavsende mange ting af denne kulør i hjemmet. Både i garderoben og andetstedes i hytten, er det en farve, der går igen.

Ovenfor ser I lidt af hvert. Der er en rigtig fin cardigan, som jeg købte for den beskedne sum af 15 kr. i en genbrugsbutik. Så er der en taske, som jeg fik af mine forældre, da de kom hjem fra ferie (tasken er købt på Willum Clausen ... altså færgen). Næste ting er det påskegule armbånd, som jeg købte, da H&M for nogle år siden lancerede serien 'By Sonial Rykiel'. Næste igen er en overdådigt hårklip, som også er en rejsegave fra mine forældre - den er købt i udlandet og jeg har brugt (og bruger) den rigtig meget. Så er der et fint, og meget gammelt, armbånd, som er en familiearv. Det er købt i USA af noget familie, der emigrerede dertil for en milliard år siden. I min mors barndom i 60'erne, gæstede de Danmark og havde dette armbånd med til min mormor. Det er blevet brugt rigtig meget og mangler nogle sten, men jeg synes stadig godt man kan bruge det. Så er der den fine sommertop med broderede blomster og træperler. Den er fra Vero Moda og knap ti år gammel, men jeg bruger den altså stadig i ny og næ. Næste ting er et par unikaøreringe, som en bekendt smykkedesigner har lavet til mig. Så er der den gule top (på bøjle), som jeg købte i H&M sidste forår. Den bliver brugt meget ofte og gerne sammen med cardiganen. Så er der endnu et sæt unikasmykker - denne gang øreringe og halskæde, designet af en anden smykkesælger. Så er der min H&M bikini med sølvtråde; den er såååå fin og jeg er spændt på, om der bliver brug for den i år eller om sommeren er helt død? Til sidst er der skolehæfterne, som min klumme er udgivet i samt et af bindene fra serien "Det lille hus på prærien". Selvom jeg (ifølge min dåbsattest) for længst er blevet voksen, læser jeg stadig (også) børnebøger i ny og næ.

US-arven

Unikaøreringene close up

Det andet unikasæt

Hårnålen, så fin med sommerfugl i midten.

Armbåndsdetaljer

Toppen med de mange detaljer

Her til sidst skal i møde denne herre, der bor i min reol. Han hedder Olie og er købt i en genbrugsbutik i Christiansfeld (byen med honningkagerne). Vi var sidste år på ferie i Ribe og kørte en weekend til Christiansfeld, fordi min mormor ville smage byens honningkager. Der spottede jeg Ollie i et vindue, men der var weekendlukket. Jeg var dog så forelsket, at jeg insisterede på, vi om mandagen tog turen tilbage, så jeg kunne få min ugle. Er han ikke skøn? :)

Her kan I se et ca. størrelsesforhold på ham - en god favnfuld. Ca. 20 cm. høj. Beklager den grimme stage, der trænger til pudsning. Selvom det kun er et halvt år siden sidst, trænger den i dén grad til en pudseklud (nu ved jeg, hvad jeg skal lave i morgen!).

Hvis du kunne vælge én af de viste ting, hvad ville du så vælge? :)

Ten to(o) ...

beautiful.

Tidligere her på bloggen, har jeg lavet et indlæg over, hvad jeg syner er verdens grimmeste dyr. Så derfor er det da også kun naturligt, jeg også laver et om verdens smukkeste. Men, men, men - hvor svært er der ikke lige kun at vælge ti smukke dyr? Så jeg gjorde opgaven lidt lettere. Jeg valgte blandt hvide dyr, da jeg ofte synes, der er noget vildt fascinerende over hvide dyr, der har noget helt intenst tiltrækkende over sig. Så her kommer ti vildt smukke:

1)

Er der noget mere fascinerende end en hvid svane, der glider henover en dybblå sø?

2)

Løver er altid fascinerende med deres store manker, men der er nu noget helt specielt over en hvid løve.

3)

En påfugl kan få enhver til at tabe vejret, når den folder halen ud i al sin glans. Umiddelbart er det som regel netop farverne, der fascinerer, men albinopåfuglen kan nu også sagtens være med. Også når halen er foldet, og falder elegant som en hel tournure nedover bagkroppen.

4) 

Need I say anything? Se lige de øjne!

5)

Sorte pletter på hvid pels - fantastisk!

6)

Ulven er et yndet motiv på mangt og meget i disse dage - og det er egentlig ikke mærkeligt.

7)

Men ræven kan også være med.

8)

Hvis man siger 'fisk' tænker de færreste nok på et smukt væsen. Men moontail fighter fish er bare guddommeligt smukke!

9)

Hvide katte er, uanset pelslængden, vildt fascinerende. Og har de blå øjne (eller bedre endnu ét grønt og ét blåt), bliver man suget mod deres blik, nærmest som om, de kan se helt ind i ens sjæl.

10)

Jeg elsker kaniner og har haft en del i mit liv. Dværgvædderene er med deres hængeører helt uimodståelige. Selv havde vi Kong Lurifax, som var hvid med sort aftegninger. Men helt hvide kaniner er altså også bare smukke.

Hvad siger du? Har du en favorit?

Følg mig på Facebook og Bloglovin.
Og husk, du stadig kan nå at deltage i min giveaway. 

Rainbow boots

Prø' li' a' hør her! Hvis ikke jeg var fattig, ik? Og hvis jeg kunne gå i hæle uden at ligne en flodhest i ortopædiske sko, så skulle jeg altså have mig et par af disse her:

Det er sgu da sko, man kun kan blive glad i låget af! De er fundet på Zalando under mærket United Nude og stort set alle deres sko er i farver, der minder mig om barndommens farveblyanter, der lå i regnbuefarvet orden. Priserne ligger omkring de 1300 kroner (AVS!), men man kan jo også bare sidde og nyde dem på skærmen, mens man messer: "Pretty shoooooes. Pretty shoooooes!" c",)

Min favorit er par nr. 1 - dog kan jeg bedre lide den mere spidse hæl, som par nr. 5 har. Hvilket par ville du vælge?

Dagens

... Tip:

For tiden har de nogle rigtig fine melaminskåle til kun 15,- stykket i Netto. Så da jeg var ved læge i onsdags (update on that: Er foreløbig fast på penicillin i tre mdr. for kronisk blærebetændelse), smækkede jeg en i hver farve i kurven.

Dem kan man da kun blive glad i låget af, ik?

Samtidig røg der også et par drengerøvslys i kurven for at opveje lidt af alt dullegrejet herhjemme. Så har HG lidt maskulint at pryde sit sengebord med. :)

Fifty shades of grey

Ja, du behøver ikke at læse bogen for at få det lummert i disse kolde efterårsdage. Modesiderne og butikkerne bugner også med grå nuancer, der kan hjælpe dig med at holde dig varm. 

I min garderobe er grå den farve, der nok oftest sniger sig ind. Selvom jeg er farveglad, er grå den farve, der er blevet mest dominerende, min yndlings basisfarve. Og så står den godt til den rest af sommerlød, som huden måtte have tilbage. Derfor har jeg i ugens løb samlet 50 forskellige sweatere - alle i grå - med meget forskellig pris og design. Jeg beklager, at et par af bluserne mangler pris. Jeg har simpelthen ikke fået noteret prisen i min hast!

Elisabetta Franchis cardigan har nogle meget smukke detaljer på skuldrene sammen med kvasterne. Ses her!

*) Denne bluse har nogle meget smukke detaljer med kæde og perler, som bare skal ses! Se dem her

De fleste af tingene er fundet på Zalando. Således er Nümph-blusen herover på tilbud på denne side.

Jeg er generelt ret begejstret for Suncoo, som har nogle mere outrerede designs og er til en overkommelig pris. Også Emoi skiller sig ud med nogle gode priser, og Lemon Beret har nogle ting i den helt billige ende, med et design som på ingen måde virker billigt, men tværtimod overrasker mig med fine detaljer og et look, der på ingen måde ser billigt ud (på billeder that is - jeg ved ikke hvordan varen ville være, hvis jeg stod med den i hånden). Og til sidst er der Anna Fields grå sweater med hjortemotiv og hætte, som jeg er faldet f u l d s t æ n d i g pladask for! Et mærke som i øvrigt også har rigtig meget i fodtøj til overkommelige priser, jeg godt gad eje.

Jeg håber, Fifty shades ... gav jer et saligt smil på læben og varmede jeres dag.

[Dette indlæg er IKKE sponsoreret, blot udslag af egen entusiasme. c",)].

Color me crazy

Måske er det fordi jeg er 80'er-barn, der er flasket op med neonfarver og kulørte plastiksmykker, måske er det bare min personlighed ... måske er det fordi, jeg er håbløst farveblind. Men. Jeg. Elsker. Farver!

'Hvordan hænger det sammen med at være farveblind?' tænker du måske så. For mange misforstår det dér med at være farveblind.

Da jeg startede i børnehaveklassen, gjorde jeg en noget anderledes entré. Ikke kun fordi jeg havde to forskellige farvede sokker på (jeg kunne ikke se, de var forskellige), men også fordi jeg startede nogle måneder senere end alle andre. Vi var tilflyttere fra Sjælland og kom til et lille ø-samfund, nogle måneder efter at skolesæsonen var startet. De fleste kendte også hinanden fra børnehave eller dagpleje, men her kom jeg altså og kendte ingen.

Jeg lagde mig hurtigt ud med klasselæreren. For vi skulle nemlig lægge nogle små puslespil, vi fik i fine rød kasser. Men jeg sad og fumlede med det, og kunne ikke få noget til at gå op. Og det var egentlig mærkeligt. For jeg elsker puslespil! Min far har altid lagt puslespil med os børn, og den dag i dag elsker jeg - trods min alder - stadig puslespil. Men dem i børnehaveklassen kom jeg altså til at hade.
     "Så må du blive inde fra frikvarteret!" sagde læreren, som troede, jeg bare var vrangvillig og ikke ville som hun. Hun kunne lige så godt have hvislet: "Åh gid du dog gad gide!" Og jeg kom til at hade denne kvinde, der var lille af statur og med stor puddelpuffy 80'erfrits, der var kortklippet og grå. For selv om hun var lille, havde hun en stor stemme - den var skinger, gik gennem marv og ben og sendte ilinger af rædsel ned langs rygraden. Hun gik altid i stramme, sorte læder bukser og bare lugten af læder kunne få mig til at skide grønne grise. Jo, mine damer og herre - jeg var lige så rædselsslagen for hende, som for vores barnepige, der nev mig, når jeg ikke ville spise op. 
     På den måde gik dagene med terrorregime, indtil min mor vendte - forholdsvis tidligt - hjem fra arbejde. Men fra Sjælland var jeg ikke vant til at have min mor eller far hjemme, så bare det, at min mor var hjemme før aften, var en glæde. Så kunne barnepigen og fru terrorlærer have det så godt, for den glæde kunne de ikke tage fra mig!

Nogen tids senere skulle jeg til sundhedsplejerske og her kom forklaringen. "Hun er jo bimlende farveblind!" sagde sundhedsplejersken, og pludselig gik der en prås op for min mor. Min lillebror blev også testet. Han var, som jeg, farveblind. Om end ikke i lige så svær en grad. Og min far er også farveblind. Så vi fik mangen aftentimer til at gå med at sidde med leksikonet med farveblindstests (dengang var det kun Ishiharas test, der var brugt) og se, hvem der (ikke) kunne se hvad. Og derefter få min mor til at se, hvad der egentlig stod inde i cirklerne.

Min mor meddelte herefter til min lærer, at det altså var forklaringen på mit problem. 
     "Sludder!" slyngede min lærer ud og gik hen og åbnede et stort skab og vinkede med fingeren for at vise, jeg skulle komme hen til hende. Lidt efter udpegede hun også en plads til min mor. 
     "Hvad farve er dét?" spurgte hun og hev en farvet træbrik op af en kasse. 
     "Blå?" sagde jeg forsigtigt og kiggede spørgende på min mor. Jeg var på dette tidspunkt så nedbrudt og forvirret, at jeg ikke turde svare på noget, af fare for at svare forkert. 
     "Mmhmm," mumlede hun og trak den næste frem. 
     "Og denne her?" 
     "Rød?" 
     "Og denne?" 
     "Grøn?"
     Herpå kiggede hun triumferende på min mor, tyrede brikkerne tilbage i kassen og sagde: 
     "Se, hvad sagde jeg? Hun er ikke farveblind!" 
     "Men det er ikke dét, der definerer farveblindhed!" belærte min mor, som ikke er sådan at slå af pinden. 
     "Line kan ikke skelne farverne, når de lægger op ad hinanden. Så når hun sidder med nogle brikker, der skal lægges sammen efter et bestemt mønster går det galt." 
     På dette tidspunkt var læreren godt træt af både mig og min mor. 
     "Piger kan ikke blive farveblinde!" vrissede hun og næste dag sad jeg over den røde kasse igen. Min mor måtte få vores praktiserende læge til at ringe min lærer op, før hun gav sig og jeg slap for de forbandede brikker. 

Siden har jeg ofte mødt forskellige fordomme omkring det at være farveblind. De fleste tror, det betyder, jeg slet ikke kan se farver, men ser alt i sort/hvidt. Og så er der dem, der - ligesom min terrorlærer - nægter at tro på, kvinder kan være farveblinde. 

Der er dog også kommet forskellige sjove fejltagelser ud af det. Som f.eks. da jeg efter tre år fadt ud af, min skoletaske slet ikke var lilla, men brun. Det sker også, at jeg under tøj- eller makeupindkøb må spørge HG: "Hvad farve er dette her?" Det kan godt få folk til at glo lidt sjovt. Men efter det med rygsækken tager jeg altså ingen chancer. Det er ofte, når der er ringe belysning, at jeg fejlbedømmer farverne. Det har da også ofte gjort brætspil i vores familie ekstra underholdende. Min yndlingsfarve er grøn (og lilla), så når vi spillede Ludo, skulle jeg selvfølgelig være grøn. Min mor ville altid være gul, min bror blå. Det efterlod min far med rød. Undervejs i spillet skete det dog altid, at min far og jeg forvekslede vores brikker og fik den forkerte i mål eller slået hjem. Det er også sket i Trivial Pursuit, at jeg rykker rundt efter en lyserød ost, og forsøger at hale den hjem. Det ender altid med at HG efter (for) lang tid siger: "Okay ... I gotta ask: Hvorfor forsøger du så ihærdigt at lande en lyserød ost, når du allerede har én? Der er orange du mangler."

Ja, mit liv har altid været fuld af farver. Som barn elskede jeg, når min mor købte os den allerstørste æske farveblyanter man kunne få. Jeg kunne bruger timer på at lægge dem i orden. Når hun bagte kage fik min bror og jeg altid lov til at lægge krymmel på. Til sidst  var der mere krymmel end kage, men jeg synes ligesom ikke, man kunne få kulør nok på tilværelsen.

Min yndlingsfarve var grøn og lilla. Når vi fik sodavand, skulle det være en rød. Når vi spillede Matador ville jeg helst samle på gul. Og blå. Min yndlingsdag var fredag, den så jeg for mig som brun, ligesom Rådhuspladsen og Frederiksberggade i Matador (de er jo de bedste og lægger sidst på spillepladen). Min yndlings aura-soma var den lyserøde - selvom jeg gerne ville have ejet dem alle. Så skulle de stå i farveorden og danne en regnbue. ("Hvad er aura-soma?").

Mit hjem afspejler lidt min 'kulørte side' (høhø). Jeg kan ikke have hvide vægge, hvide afskallede møbler og hvide puder overalt. Der er ikke plads til hvidt i mit liv. Det er for sart og for trist ... og sort af kattepoter efter tre sekunder.
     Vores første sofa var lilla/cyklamenfarvet. Jeg elskede den, men sidste år døde den efter mange års brug som kradsebræt for alle vores mange katte. Hele stuen var ellers bygget om om den farve. I karnappen har vi gråt tapet med sølvmønster. Det passede godt sammen med den lilla farve. Vores apotekerdisk er malet i grøn og lyserød. Det lille kaffebord, der stod her, da vi flyttede ind blev også malet lyserødt. Og gyngestolen, der også står i karnappen, grøn. Da sofaen døde arvede vi HGs bedsteforældres. Hans morfar døde for to år siden. Deres sofaer var ret nye og et dyrt sæt. Desværre er de grå/brune. Men jeg elsker fløjlet og strukturen. Havde vi haft dem fra start, havde jeg malet væggene cappuccinofarvede og valgt tapetet i brun med guldmønster. Det må blive næste gang vi skal male. HGs herreværelse er malet bordeauxfarvet. Min mor stak i et hyl, da hun så mig stå dér og male det hvide tapet blodrødt. Men det ser fint ud sammen med de flaskegrønne møbler, hvis jeg selv skal sige det. Vores entre har cappuccinofarvede vægge, hvidt træ og guldmalede møbler.
     

Verden er trist uden farver. Dagligdagen falder lang, hvis vi ikke sætter kulør på den. Jeg har hørt eksperter, der udtaler, at farveblindes problem i virkeligheden er, at de ser for mange farvenuancer. Huh ... hvem skulle have troet det? Jeg elsker, der findes så mange farver. Der er én til os alle. Men husk aldrig at være bange for at vise dine sande farver. :)

Og så kyssede jeg en ræv og spiste en kat ...

Sæt lidt kulør på hverdagen (... Og hvis du går i Netto med sådanne læber, så gi'r jeg en omgang! c",)).