Da i dag er en af de blanke dage, har jeg valgt at lave et 'dagens farve'-indlæg. Jeg tænker så, der kommer flere til efterhånden. :)
På en måde, burde jeg have fået denne idé før. For emnet 'farver' har jo været på bloggen op til flere gange. Jeg dur ikke til et liv uden farver; jeg skal være omgivet af regnbuer.
Havde jeg nu tænkt mig om, havde jeg valgt farven rød, da det er HGs fødselsdag. Men nu valgte jeg altså gul.
I betragtning af at gul slet ikke er min yndlingsfarve, har jeg forbavsende mange ting af denne kulør i hjemmet. Både i garderoben og andetstedes i hytten, er det en farve, der går igen.
Ovenfor ser I lidt af hvert. Der er en rigtig fin cardigan, som jeg købte for den beskedne sum af 15 kr. i en genbrugsbutik. Så er der en taske, som jeg fik af mine forældre, da de kom hjem fra ferie (tasken er købt på Willum Clausen ... altså færgen). Næste ting er det påskegule armbånd, som jeg købte, da H&M for nogle år siden lancerede serien 'By Sonial Rykiel'. Næste igen er en overdådigt hårklip, som også er en rejsegave fra mine forældre - den er købt i udlandet og jeg har brugt (og bruger) den rigtig meget. Så er der et fint, og meget gammelt, armbånd, som er en familiearv. Det er købt i USA af noget familie, der emigrerede dertil for en milliard år siden. I min mors barndom i 60'erne, gæstede de Danmark og havde dette armbånd med til min mormor. Det er blevet brugt rigtig meget og mangler nogle sten, men jeg synes stadig godt man kan bruge det. Så er der den fine sommertop med broderede blomster og træperler. Den er fra Vero Moda og knap ti år gammel, men jeg bruger den altså stadig i ny og næ. Næste ting er et par unikaøreringe, som en bekendt smykkedesigner har lavet til mig. Så er der den gule top (på bøjle), som jeg købte i H&M sidste forår. Den bliver brugt meget ofte og gerne sammen med cardiganen. Så er der endnu et sæt unikasmykker - denne gang øreringe og halskæde, designet af en anden smykkesælger. Så er der min H&M bikini med sølvtråde; den er såååå fin og jeg er spændt på, om der bliver brug for den i år eller om sommeren er helt død? Til sidst er der skolehæfterne, som min klumme er udgivet i samt et af bindene fra serien "Det lille hus på prærien". Selvom jeg (ifølge min dåbsattest) for længst er blevet voksen, læser jeg stadig (også) børnebøger i ny og næ.
US-arven |
Unikaøreringene close up |
Det andet unikasæt |
Hårnålen, så fin med sommerfugl i midten. |
Armbåndsdetaljer |
Toppen med de mange detaljer |
Her til sidst skal i møde denne herre, der bor i min reol. Han hedder Olie og er købt i en genbrugsbutik i Christiansfeld (byen med honningkagerne). Vi var sidste år på ferie i Ribe og kørte en weekend til Christiansfeld, fordi min mormor ville smage byens honningkager. Der spottede jeg Ollie i et vindue, men der var weekendlukket. Jeg var dog så forelsket, at jeg insisterede på, vi om mandagen tog turen tilbage, så jeg kunne få min ugle. Er han ikke skøn? :)
Her kan I se et ca. størrelsesforhold på ham - en god favnfuld. Ca. 20 cm. høj. Beklager den grimme stage, der trænger til pudsning. Selvom det kun er et halvt år siden sidst, trænger den i dén grad til en pudseklud (nu ved jeg, hvad jeg skal lave i morgen!).
Hvis du kunne vælge én af de viste ting, hvad ville du så vælge? :)
Mine øjne fangede med det samme den flotte gule top på bøjlen, eller de fangede først din flotte taske, og så toppen. :D
SvarSletRigtig lækre ting.
Uglen er utrolig sød, bliver helt misundelig nu. :D
Hej Kamilla
SletDejligt du kigger ind og giver dig tid til en kommentar. :) Er også meget glad for de ting.
Rigtig fint indlæg har også selv lavet et om farver, som du kan læse på min blog. Halskæden ligner sjovt nok en af de smykker jeg har lavet ;-)
SvarSletEj, hvor sjovt, Helena. Kiggede lige ind og læste med - dit indlæg er dog meget mere avanceret. Elsker, du går ned og fortæller om farverne. Og det undrer mig ikke, du har lavet smykker der minder om, for dine smykker er altså for smukke! :)
Sletsikke fine ting Line :-)
SvarSletHårnålen m være min favorit, for den er så smuk. Nej, skolehæfterne med din klumme i indtager førstepladsen :-)
Ja, på sin vis må hæfterne også være min favorit - de har med deres indtægt reddet mangen fattig måned. :) Men hårnålen er jeg nu også vildt glad for. Selvom jeg har haft den rigtig mange år, bruger jeg den stadig.
SletLækkert indlæg! Super fine ting! :-) - & farverne er jeg helt solgt i ;-)
SvarSletKnus Michelle
Ja, tænkte nok, det var et indlæg, der ville falde i din smag. :)
SletHej Line!
SvarSletTak for kommentaren på min blog.
Jeg følger dig allerede :O)
Hug Nanna // www.fnidderfnadder.com
Hej Nanna
SletDet var så lidt. :) Følger også dig nu.
Uglen er fantastisk...... !!
SvarSletHan bliver også behandlet som et helt familiemedlem. :)
Slet