Arhmen altså, hvad sker der for verden?! Har lige set Go aften Danmark, hvor de tog denne historie op.
Det er en sag fra Sverige, hvor et ægtepar over to dage har stået i hækken ind mod naboen og filmet, fordi de mener, han går nøgen rundt (og muligvis onanerer). Og så er det liiige jeg spørger:
1) Hvis ikke man kan tåle at se en nøgen mand, hvorfor opsøger man det så?
2) Hvorfor fanden glor de ind ad hans vinduer?
3) Hvorfor pokker vil de lige have 9000,- i erstatning (hvis det er prisen for at se et par boller, har jeg da en del penge til gode!).
4) Havde de skæg og blå briller på?
Jeg forstår det simpelthen ikke ... Jeg render meget ofte nøgen rundt (af den simple grund at jeg har dage, hvor det gør for ondt at have tøj på) og det har da givet anledning til et par pinlige episoder. Men er det ikke primært mit problem? Og den ene gang, skal det tilføjes, var det altså ikke min skyld. Man regner ikke lige med at støde på vindueslurer på anden sal. Men de kan forekomme, når taget skal tjæres ... woops!
Tredje gang det gik galt, var da vi boede på vores tidligere adresse. Skulle tidligt op på VUC og vågnede med en uldsok i halsen. Hvor jeg normalt ville daffe direkte ud på badeværelset og tage linser på (da jeg er totalt blind uden), besluttede jeg liiiige at smutte en tur om køkkenet for at få en brusetablet til at opløse halsfår med.
Men jeg står dér i køkkenet i Evakostume og drejede mit vinglas med hastigt opløsende tablet, fanger mine muldvarpeøjne en spøjs bevægelse yderst i mit synsfelt. Gnider øjnene med lufferne på ægte pingvinmanér og forsøger at fokusere. Noget meget højt synes at balancere rundt i luften på den anden side af vores (bladløse!) hæk. Opdager til min skræk, det er en stige ... men en person på! Så hænger der lige et hoved dér i luften med frit udsyn til vores stue og køkken (og nøgen jeg!).
Med et hyl farer jeg ind i soveværelset og leder panisk efter briller og tøj, stikker hovedet forsigtigt frem og opdager, at en hær af mænd er i gang med et større gartnerarbejde ovre på kirkegården - altså i vores baghave!
Flot, Line. Den har jeg lavet en del gange. Egentlig overvejede jeg at begynde på at tage penge for mine stripshows, men nu kan jeg så læse mig til, de åbenbart kan komme til at koste mig penge. c",)
Men helt ærligt: Hvad er det med folk og nøgenhed? Hvorfor så pernitten? Har man set én nøgen røv har man vel set dem alle?
I min mormors kvarter har de en vindueskigger, der ofte lurer rundt omkring i krat og buske. Han gør intet udover at glo og stå og ryge cigaretter. Ingen kameraer eller onani - bare et hyggeligt, uskyldigt (?) kig. På et tidspunkt er min onkel på besøg for at se til sin gamle mor, der siger: "Torsten, du skal bare lige vide, vi har en vindueskigger herude, så husk at trække for!" ... Hvortil min onkel udbryder: "Hvorfor dog det? Hvis han vil se min bare røv, skal han være velkommen!"
Har du en mening om emnet? Så lægger du bare en kommentar lige herunder.
Jeg har fuldkommen samme indstilling som dig! Det er mit uheld, hvis folk ser mig nøgen - og chancen for det er der, når man bor på stueetagen ud til busstoppested.
SvarSletI min gamle lejlighed boede jeg på første sal og havde en stor altandør vendt mod en stor plads, hvor solen stod direkte på fra klokken 9 om morgenen til klokken 16 om eftermiddagen. Vi havde dog en baggård, så med det i baghovedet fik jeg for vane at ryge en morgensmøg og drikke en kop kaffe, mens jeg stod i altandøren og holdt øje med mængden og slikkede sol.
En 8.-klasses elev fangede engang mit nøgne jeg og grinte af mig, men jeg bad ham drible af pommern til, og det gjorde han... for at komme tilbage dagen efter med RESTEN af klassen, der musestillede linede op foran min altandør. Det sekund, jeg stod op, åbnede døren og tændte min cigaret hørte jeg samtlige mobiltelefoner tage billeder af mit bare vidunder af en krop. Yiiiirk!
Ingen billeder er set på nettet endnu, så hvis det ene billede, hver enkelt lille fyr har er nok til, at de kan hygge sig hjemme... so be it.
Katrine B
http://bagkatrineb.wordpress.com
Haha, Katrine, du kan da også de dejligste historier! Tror nu nok også, jeg ville have fået kaffen galt i halsen, hvis der pludselig stod en kødrand af halsende teenagere og knipsede løs. Kommer til at tænke på B.J. i "Reba", der har været i centret med kjolen proppet ned i sine underhakker: "Stupid kids with their stupid Smartphones!" Jaja, det var lettere før vi blev digitale og fik telefoner, der kan tage og uploade billeder, før offeret når at tænke 'fuck!'. c",)
SletJesus Kristus! Hvis man er i eget hus, kan folk fandeme kigge væk. Mit problem er så bare, at jeg tit glemmer at tage tøj på. Ja! Jeg har præsteret at komme i skole uden bluse på, og måtte derfor beholde jakken på hele dagen. Jeg har også præsteret at glemme, at jeg ikke havde tøj på, så jeg åbnede glad døren for pakkeposten (der vist blev mindst ligeså glad). Det var først da jeg lukkede døren, at jeg kom i tanke om, at jeg altså kun havde trusser på. Oh Well.
SvarSletÅh nej, Heidi, haha ... ja, så langt har jeg dog ikke præsteret at gå. Men jeg har haft daffet hjemmefra i Kinasutter eller hjemmesko af ren vanvare. Ligesom jeg har været ude i offentligheden med forskellige sko på hver sin fod, makeup på kun det ene øje, trøjen forkerte vej m.m. Mit problem er, at jeg ikke kan skelne mellem 'Damn she is HOT!'-looket og 'Fuck, hun har brug for et spejl!'-blikket. ;/
SletNu står verden da ikke længere! Det er da folks egen sag, om man går nøgen rundt i sit eget hjem og sin egen have. Kan andre ikke tåle synet af ens nøgne krop, kan de kigge et andet sted hen - at sagsøge folk for det er da helt til grin. Min vinduespudser får sig ind i mellem et godt grin, og han virker nu ikke utilfreds (mon man skal være voyeur for at være vinduespudser?) :-)
SvarSletBahaha - den har min mormor også lavet! Hun havde været inde og blive opereret og efter et bad stod hun og kiggede på de store blodudtrædninger på ballerne, som skalpellen havde efterladt hende med. Desværre var vinduespudseren også med på en kigger. De oplever vist lidt af hvert de gode pudsere.
Slet