Så er det tid til at lette sløret for denne uges tema: Makeup- og skønhedsprodukter. Og jeg lægger ud med dette indlæg, hvor jeg tester og anmelder en række produkter for Gosh.
Mens min far stadig var på arbejdsmarkedet, førte hans firma Goshprodukter, så jeg kender dem ret indgående. Jeg har været med til at udvælge, opstille og teste alt fra eyelinere til deodoranter. Og i en lang årrække, var Gosh faktisk det eneste produkt jeg brugte - vanens magt er hård at bryde. Men som mottoet siger: "If it ain't broke, don't try to fix it!" Og Gosh det holder jo bare!
I den pakke, jeg modtog fra Gosh var der: En mascara (GROWTH Mascara); GROWTH Serum; Gosh BB skin perfecting kit med highlighter og concealer samt neglakken Girls on film (619) og Greed (623), der er en special edition.
Her bærer jeg Gosh-mascaraen. Og jeg må, nærmest vrangvilligt, erklære, jeg er overrasket (på den positive måde!). Jeg troede ikke, jeg ville finde en mascara, der var bedre end min nuværende, men den ER virkelig god. Børsten er af plastik og klumper ikke sammen. Vipperne bliver spredte og børsten får fat i rigtig mange hår, så man føler, man virkelig har killereyelashes. Jeg har aldrig prøvet at bruge falske vipper, men det må næsten føles sådan - jeg kan sgu ikke bruge mascaraen sammen med mine briller, for de bliver så lange, at de bliver mast op af glasset! Halleluja for kontaktlinser. Så jeg skal klart flashe mine cateyes med denne fremover.
Closeup af mascara og børste.
Så er vi kommet til Growth Serum. Jeg har troligt påført den hver aften ved sengetid (sammen med min rynkecreme c",)). Om det er placeboeffekt skal jeg ikke kunne gøre mig klog på, men jeg HAR faktisk haft forbavsende få knækkede vipper, hvilket jeg ellers lider meget af. Den er nem at påføre og til at komme tæt på vippekanten med den smalle børste. Som at påføre en flydende eyeliner - dog uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt det bliver skævt.
Closeup af vidunderdråberne.
BB skin perfection kit. Jeg har brugt farven til venstre på billedet til at lægge skygger med, så f.eks. min ret så markante Find-snabel syner mindre. Det gør jeg ved at lægge et let lag henover næseryggen. Jeg bruger den også ved øjenkrogene og under øjnene, så jeg får et mere frisk look, da den er nogle nuancer lysere end min fondation. Farven til højre, der er den lyseste, har jeg brugte til at highlighte under øjenbrynene, hvorefter jeg påfører lys øjenskygge.
Så er der neglelakkerne. Dette er den guldfarvede, Greed, der består af små og store stykker med glimmer. De store stykker er guldfarvede, de små skifter i nuance alt efter hvordan lyset falder på neglen. Den minder nærmest om farverne om efteråret, hvor alting står i brand. Eller solen en aften i sensommeren, hvor den hænger tung og doven mellem træerne. Jeg elsker, at Gosh på deres special editions har mønster på lågene. Det giver dem et touch, der er ret lækkert. :) Man kan både bruge lakken alene eller med en anden farve under - der er rigtig mange måder at lege med den på. Jeg forestiller mig at en kongeblå lak under må være såååå fint. Her har jeg bare brugt en almindelig basecoat og så tre lag af Greed. Den tørrer enormt hurtigt. Også selvom man er i gang med tredje lag. Klart et plus! Det gør også, man rigtig kan lege med den, da effekten skifter alt efter hvor mange lag man har på.
Anden lak er den sølvfarvede Girls on film. Også her kan jeg bedst beskrive den ved hjælp af naturinspiration: Den minder om årets første frost og iskrystaller, der bliver ramt af lyset. Det er en sand farveeksplosion, som bare ikke kan gengives på et billede. De er SÅ smuk! Her legede jeg lidt og valgte en lilla underlak - også af mærket Gosh. Det er en gammel special edition (mener den er fra sommeren 2011) og hedder (meget passende) Lavender Love (001).
Begge lakker holder som sagt til mange lag og tørrer hurtigt. Og de er virkelig holdbare. Jeg havde dem på halvanden uge. Da jeg skulle fjerne dem i lørdags (havde forskellige farver på hver sin hånd), var den næsten ikke til at slide af. Måtte til sidst i gang med acetone og et håndklæde. Der er bestemt ingen fare for, den skaller af i samme sekund man har haft hånden i en opvask.
Det bedste køb, hvis du skulle vælge et af disse produkter? Jeg ville sige mascaraen - er som sagt ret forundret og positivt overrasket over dens effekt. Men den sølvfarvede lak kan altså også et eller andet helt specielt. :)
Husk at deltage i min giveaway og følge mig på Bloglovin samt Facebook.
[Indlægget er sponsoreret af Gosh, men repræsenterer udelukkende min personlige og ligefremme mening.]
Du har de smukkeste øjne, den smukkeste måde at formulere dig på. Du er helt igennem en skøn blogger, som jeg er SÅ ked af at jeg ikke har set før for en måneds tid siden. Jeg holder virkelig af at læse med her.
SvarSletKæmpe natknus
Hej. Min lavender love er ved at være tom :-( du kunne vel ikke tænke dig at sælge din? Med venlig hilsen Mia Ibsen miaibsen@yahoo.dk
SvarSlet