mandag den 15. april 2013

Mormormasakren

Beklager weekendtavsheden, men det myldrer frem med fødselsdage i familien. Og da min mormor altid skal holde fødselsdag af mindst tre omgange, bliver det til en del Find-festivitas i disse dage. Jeg sværger, selvom jeg stadig holder min kur, har jeg det sådan, jeg ikke vil se et lagkagestykke det næste års tid! Trods min fedtfornægtelse, har jeg fået sukkeroverdosis af det bare syn.

Min mormor havde ellers nær fået røgforgiftet hele klanen samt et par aldrende medsøstre, der ellers har en alder, hvor de nok selv kan gå mod lyset - uden hjælp.
          Hun har helt mistet evnen til multitaskning, den kære Momo. Så mens hun sad og mæskede sig i henholdvis sukkergodt og gaver, glemte hun aaaalt om sin kakkelovn (som hun havde glemt at lukke lågen på). Desværre havde hun lagt et par briketter 'til tørre' på den opvarmede ovn, som først kom hende i hu, da de var helt sortsvedne og røgen vældede ud i lokalet. Så da HG og jeg kom forbi med buket og gave, stod der sort os ud af alle døre og vinduer og over et tykt lag røg i stuen, kunne man ikke ane anden end duften af kaffe og otte, svævende grå parykker, hvis rynkede ansigter nådigt forsvandt i røgbølgerne.

Selvom vi på selve dagen således kun var kort forbi for at aflevere blomster og overbringe hilsner, havde vi 'glæde' af røgen et halvt døgn efter. Utroligt at det samlede gæstebud overlevede, når man tager deres alder og skavanker i betragtning!

Nå, men i går fejrede hun så dag ... igen. Og der var vi inviterede. Heldigvis var der hverken røgskyer eller ildebrand. Til gengæld glemte hun at lukke havedøren, så mine forældres (i dyredomme indkøbte) Coton de Tulear, der kunne fejre en beskeden et års dag - mod momos 84 - havde nær sparet på gravstenens inskription ved at lade sig nedkøre på sin fødselsdag. Han er ung, nysgerrig ... og meget liderlig, så den vide verden kaldte. Og hvem kan bebrejde kræet? Først da en hund vedvarende gør og min mor udbryder: "Den hund gør da ligesom Ludde!" går der en prås op for os. For det er ikke første gang det sker - altså det med havedøren. HG plejer altid at tjekke, når vi har Gøg og Gokke (læs: dræberpudlerne) med. Men da min mormor har et problem med at 'spilde' (læs: Skamfodre!) ved bordet, tager vi dem ikke længere med hos hende. Damen kan simpelthen ikke styre sit handicap. Ludde nåede da også at blive fodret med størstedelen af et farsbrød, en halv lagkage samt diverse mindre måltider, smuldret ned i skødet og fejet ned på gulvet. Så det var et par meget trætte forældre, jeg havde i røret i dag. Mine stakkels forældre, der ikke selv er helt unge længere, havde været oppe hele natten med exorcistopkastende og megaskidende hvid bomuldshund. Tillykke med dagen Ludde! c",) Nyd dit bad.

Anyway, jeg snakker og røven går ... egentlig ville jeg jo bare poste et hurtigt indlæg med et par godbidder (apropos hund). For jeg har fået brugt mit gavekort til Miinto - den slags ligger de færreste vel inde med særlig længe. :) Så til gårsdagens fejring/henretning, kunne jeg vifte med disse nye sager:

Taske fra Friis & Co og strømpebukser fra Pamela Mann.
Fine detaljer
Nu mangler jeg bare at få brugt et sidste gavekort, som jeg har reserveret til disse beauties. Det var den der med at spotte leoparden på pletterne. Gæt, hvilket dyreprint jeg har en fetish for. c",)


Til sidst får I lige et billede af Luddebergen og jeg. Tænk, at mormor nær havde fået ham fræset ned til frimærkestørrelse! ;o


8 kommentarer:

  1. Tak for kommentaren!
    Jeg ville foretrække bloglovin, så der følger jeg dig nu :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haaaarj Katrine

      Tak for tilbagemeldingen. :) Følger dig nu både via GFC og BL og har også skrevet til dig inde på bloggen.

      - Line

      Slet
  2. Hvor er den taske bare fed(:

    Caspers mormor har faktisk også sådan en hund(:
    En rigtig bamse(:

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Sejt, I er omgivet af vapser ligesom her i familien. :) I Friks kennel havde de også Cotons og det var faktisk dér min mor så racen første gang og forelskede sig i den. Og der er nemlig noget bamseagtigt over dem. Men manner en pelspleje! Er glad for, det ikke er mit job at skulle kæmme den kære Hr. Luddeberg dagligt.

      Ja, jeg er også rigtig glad for tasken allerede. Der er plads til alt det lort, jeg ikke kan lade være med at slæbe med mig (en medstuderende på VUC spurgte engang, da han så min taske og dens indhold: "Er du ved at flytte ind?!" c",) Så da jeg så denne, synes jeg, den var perfekt. Ville egentlig have gemt den til Fyn-ferien, men kunne ikke vente - måtte bare ud og svinge den med det samme! :).

      - Line

      Slet
  3. Jeg er vild med tasken og skoene!! :-)
    Kig gerne forbi:

    xx,
    hemmeligblogger.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ik? :) Jeg kigger ind ved førstkommende lejlighed.

      Slet
  4. Tak for din kommentar på min blog. Jeg vil rigtig gerne følges ;-)
    Knus Kata
    http://katarina-livetifolgekatarina.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katarina.

      Tak fordi du kiggede ind. :) Har skrevet til dig på bloggen. Følger dig nu både via BL og GFC.

      Slet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...