Nu varer det ikke længe, så er vi nogen, der skal på ferie (godt nok kun til Fyn, men alligevel!). Og da vi bliver fire voksne samt en hund i bilen, bliver pladsen trang. Og belært fra tidligere år, har jeg fundet ud af, det bare ikke er særlig smart at mase hele garderoben ned i en kuffert (okay, okay - otte!). Slet ikke, når man som jeg har forskellige sko, tasker, jakker, smykker, parfumer og makeup til hver dag. Jeg er ikke som min mormor, der pakker ét par jeans, ét smykkesæt, én jakke, ét par sko og så undertøj, trøjer og sokker. Så i år må jeg planlægge (læs: Er blevet beordret til at styre mit handicap).
I den anledning har jeg forberedt et sjældent indlæg til jer; et indblik i min garderobe. For jeg er jo ikke den, der er bedst til at vise min garderobe frem. Men nu har jeg lavet collager over et outfit pr. dag, jeg er væk. På collagerne fremkommer ting, jeg allerede ejer eller bare gerne ville eje. Jeg har valgt alle tingene fra Miinto, så I kan gå ind og finde de samme produkter, uden at skulle på flere sider. På den måde kan mit habengut være i én taske (okay, okay måske to!), så mormor ikke behøver at ligge i handskerummet og Fålocken (min far) sidde fastspændt på taget, fordi jeg fylder hele bagsædet og dele af forsædet. Og min mor kommer ikke til at sidde presset så tæt op ad rettet, at hun har ar i flere dage efter.
Mandag:
Et must for mig er smykker - jeg kan ikke bare pakke én halskæde og så er det dét. Og da jeg netop har erhvervet mig en halskæde fra Pieces, skal den selvfølgelig med. Jeg går selvfølgelig ud fra, at vi i maj har vejr, der er godt nok til sandaler og shorts. Jeg er heeeelt vild med disse blondeshort - den hvide farve er perfekt til solbrune ben (vi takker det lokale solarium!). Octopus-tasken er godt nok ikke del af min samling (endnu), men jeg er håbløst forelsket i den og har vist den på bloggen før. De øvrige ting på collagen forefindes allerede i min garderobe (nogle af tingene dog af andre mærker).
Tirsdag:
T-shirt og jeans er en god ting at tage med på ferie. Er det en kold dag, smækker man en cardigan om skuldrene eller tager en jakke med over armen. Som altid har jeg valgt store smykker. For tiden er jeg meget glad for stjernedesignet, så jeg har valgt jeans og armbånd med disse motiver. Læderarmbånd er i det hele taget noget, jeg bruger meget. Læderboleroen har jeg - dog af andet mærke - og er rigtig glad for, så den skal klart med i rejsetasken. Og så kunne jeg ikke stå for den hvide taske, der matcher ballerinaerne sååå godt. Jeg er ret god (for god?) til at matche ting i temaer og farver. Mange modeeksperter siger, man skal passe på med den slags, så man ikke virker ældre end man er. Men jeg er ligeglad - jeg er jo et gammelt røvhul!
Onsdag:
Sidste år begik jeg den fejl ikke at pakke shorts. Det var dumt! For vi fik hedebølge den uge, og jeg måtte ud at investere i shorts. Det betød også, at min kuffert var af så store dimensioner, da vi skulle returnere til øen, at bagenden nærmest skrabede mod vejen hele turen over Sverige. Der er også det med shorts, at de fylder mindre end lange bukser. Og vil man helgardere sig, kan man bare smække et par nyloner i sidelommen på tasken. Disse ballerier er så smukke med deres perler. Og så har jeg valgt den skønneste taske med quiltet look, der har matchende jakke til.
Torsdag:
Flere stjerner og ballerinaer - her i mintgrønt med (surprise) matchende jakke. Ure er endnu en af mine besættelser og jeg har en del (og er rent faktisk den type, der dør, hvis jeg ikke har et armbåndsur på - føler mig totalt desorienteret). Og mit Casio skal da klart med til Fyns land!
Fredag:
Godt nok ejer jeg ikke et Daniel Wellington ur. Men jeg ville så gerne! Så jeg leger, jeg ejer et (er for dyre til, jeg nogensinde får råd til at investere i et), som jeg kan tage med. Og så skal mit køb fra sidste år - min Stylesnob ballerinaer - selvfølgelig med! Når jeg vælger ballerinaer på næsten alle collager er det fordi, jeg jo ikke kan gå i høje sko (ja, kan faktisk dårligt gå period). Så fladt, behageligt fodtøj er et must, når man skal kunne rende rundt på anejagt. Og så er jeg så lykkelig over at kunne fortælle, jeg nu er tilbage i en vægtklasse, hvor jeg kan passe mine mørke Diesel jeans - oh, hvor har jeg savnet dem!
Lørdag:
Ved juletid lagde jeg et billede ind (husker ikke om det var her eller på Facebook), hvor jeg havde en skjorte på, som alle spurgte til. Den minder om denne fra Blanc Nature, bortset fra, min er rosa. Men da min er af en ældre dato, kunne jeg ikke henvise til en side, hvor den kunne købes. Så her er en erstatning. :) Denner er til salg på Miinto. Jeg har igen valgt stjernedesign på skoene (hvor fede er de ikke?!) og øreringe. Derudover viser jeg jer denne taske fra Friis & Co, som jeg godt nok ikke ejer ... endnu. For jeps, jeg har da tænkt mig at udnytte mig af dette vilde tilbud, og så skal den med på ferie. Og når nu pengepungen er fremme, tror jeg, nylonerne med samme mønster, skal med i indkøbskurven (skal der være fest, så lad der være fest).
Det ekstra:
Her til sidst er der en ekstra collage med must, der skal med. Først og fremmest en STOR rejsetaske (jeg er blevet bedt om at lade kufferterne blive hjemme!). Normalt sover jeg i bar røv, men blafrende baller i takt med snorkelydene er måske ikke det optimale, når man skal dele værelse med mormor. Jeg tror hun vil sætte stor pris på, jeg ofrer mig selv en ny pyjamas! Og så skal min tro væbner, min satinkåbe, selvfølgelig med. Min er godt nok kobberfarvet, men minder ellers meget om denne. Derudover skal jeg have en beautiboks til makeup, parfume og medicin. Og gerne én med lås på! Det ene år fik mormor forgiftet sig, da hun greb en forkert medicinæske. Vil ikke have ry for at være ældre-morder. Så en toilettaske til shampoo, hårspray og tandbørste. Fandt sidste år ud af, det er rigtig smart at have en taske, man kan have det hele i, så fire menneskers toiletsager ikke flyder på verdens mindste badeværelse på størrelse med en skotøjsæske. Og så har jeg været så fræk at putte badetøj på listen, da jeg går ud fra, at jeg er sluppet for blærebetændelsen (selvom den nu har varet halvandet år) og dermed kan boble rundt i den lokale pool. Desuden er såvel ørepropper som sovemaske et must, da min mormor har en kedelig vane med enten A) vimse hvileløs rundt om natten og tænde ALT lys eller B) snorke så højt, at gardinerne står lodret ud ad vinduet og banker på hos naboen.
Som I kan se, er der lidt i taskeafdelingen, jeg skal ud og have investeret i og jeg har fokuseret en del på tasker, da flere af mine læsere, er meget glad for tasker. Og der er sååå mange, jeg gerne ville eje inde hos Miinto. Står du selv og skal bruge en ny taske eller har forelsket dig i en af dem på collagerne, kan du finde dem her.
Hvilken dag synes du btw. bedst om?
[Indlægget er sponsoreret af Miinto, men ordene og valget af billeder udelukkende foretaget af mig].
Begrænsningens kunst er svær ;-)
SvarSletDet er svært at vælge en favorit mellem dine skønne outfits, men det må være onsdag eller lørdag. Lørdag, tror jeg :-)
Det er også nogle skønne ekstra ting, du har fundet. Og tippet med at samle det hele incl medicin i toilettasken er genial :-)
God tur til Fyn :-)
Begrænsning ... hvad er det? ;) Jep, en ting jeg har svært ved. Har virkelig overvejet at låne en trailer til den øvrige familie, så mit habengut og jeg kan ankomme standsmæssigt til Fyn. ;)
SletJa, den med toilettasken brugte jeg faktisk også, da jeg var indlagt i Gråsten. Jeg skulle selv have medicin med, så jeg lånte min mors beautybox og smed det hele derned - skidesmart, da den har lås. Skal høre, om jeg kan låne den, så mormor returnerer til øen med livet i behold. c",)
- Line
Har du så stor en taske? Jeg minder nok mere om din mormor. Jeg gider ikke at pakke så meget, men det er nok også fordi at der også skal pakkes til tre børn, hvoraf de to er blebørn = meget tøj/udstyr. Jeg orker det ikke! Heldigvis er vaskemaskinen opfundet...
SvarSletJa, jeg bliver nok også klogere (og mere voksen) når jeg får børn. Selv som barn klagede mine forældre (og mormor) over min massive bagage. Hvor meget havde en 10-årig lige brug for til 14 dage på Malta? Meget, jo! :) Min bagage fyldte sgu mere end min 1-årige lillebrors samlede oppakning - med barnevogn og det hele.
Slet- Line
Nej en masse skønne tasker(:
SvarSletEr specielt vild med den hvide smukke taske, du har valgt om tirsdagen.
Og sikke en masse flotte ballerinaer(:
Du må have en god tur til Fyn, når du skal afsted.
Fyn er et dejligt sted ( Det skal jeg vel sige, eftersom jeg bor på fyn(: heh. Ej men det er et dejligt sted.)
www.dyreglad-pige.blogspot.com
Ja, den hvide MÅTTE jeg også bare have med. :) Den er skrevet bag øret til næste gang, jeg skal på taskeindkøb. Så nice detalje med kæderne og sløjfen i sort - samt det quiltede look, som jeg er ret glad for. :)
Slet- Line
Super fed blog, du har! Er netop blevet fast læser af din blog via bloglovin! :-)
SvarSletELSKER dine indlæg - de er virkelig inspirerende!
Kig evt. forbi min blog: www.myblog-sabrina.com
Mvh. Sabrina // www.myblog-sabrina.com
Årh, tusinde tak, Sabrina. Mit hjerte smelter! :) Jeg kigger fluks ind hos dig.
Slet- Line
super fed blog du har - kan nok best lide fredag! :)
SvarSletJeg følger dig nu, håber du vil kigge forbi min og evt følge tilbage! :)
Hilsen Nana / bynanasoerensen.blogspot.dk
Hej Nana.
SletTusinde tak for dit besøg, søde ord og fordi du følger mig. :) Det varmer min gamle tikker. Jeg følger dig på Bloglovin nu.