Så kom vores lille Mis(s) Vips på som dagens fanbillede hos
Best Friend.
Det er tredje gang, et af vores billeder bliver dagens. De to andre gange har det været Zappen, der har hentet titlen hjem, men det varmer ekstra meget at det er min Vipsepige, der døde d. 11. september 2011, præcis ti år efter, hun var kommet ind i mit liv, der i dag bliver mindet med denne titel. Vips var meget speciel og hende og jeg havde et forhold, der ikke kan beskrives. Hun var min lille pige, og jeg synes, hun er den smukkeste kat, jeg nogensinde har set! Jeg reddede hende fra kvarteret blandt nogle studenterboliger, hvor kun rendte rundt mellem ølflasker og (ja sgu!) kanyler og ledte efter mad.
Hele vejen hjem i bilen, knugede hun sig ind til mig, som vidste hun, at her var en redningsplanke - et liv med mad, varme og kærlighed. HG var meget imod mit projekt, da vi lige havde fået en lejlighed, hvor vi ikke måtte have dyr, men jeg var urokkelig. Det var mig
og Vips eller intet overhovedet. Vi havde ellers undtagelsesvis fået lov at beholde vores kat, Shiloh, og kanin, Lurifax, da vi flyttede ind i den 104 m2 store lejlighed med tag, der var fløjet af under orkanen i '00, rådne vinduer med indbyggede maddiker (der åbenbart var den eneste slags husdyrhold, der var tilladt i nr. 19), en skizofren i underetagen, der flere gange dagligt bankede på døren og på skift bad om tilladelse til at få foretræde for borgmesteren, der åbenbart formodedes at bo i vores entréskab og HG, der i kraft af sin stilling som farmakonom åbenbart forventedes at skulle lægge ører til hendes forhåndenværende fortrædeligheder og dårligdomme der som oftest (til HGs store fortrydelse) syntes at involvere intime ting som skedesvamp eller underlivsbetændelse, og psykopat udlejer, der elskede at finde på måder, hvorpå han kunne få sine lejere til at
betale ekstra, mens han plirrede med sine små stikkende øjne og gned sig begærligt i hænderne.
Men jeg påtog mig personligt at snakke med udlejer og var han imod min Vipsepige, kunne han tage sin lejlighed og stikke skråt op. HG var også urolig for Shiloh, der dog fra første snif af den underdejlige Vips blev ellevild for en legekammerat (de var næsten jævnaldrende) og dame til sit ønskede harem.
Det havde nær kostet vores forhold, da HG var imod projekt Vips, der både var syg og uønsket (fra udlejers side), men jeg fortalte, at såvel han som udlejer og Shiloh kunne pakke sig (på Tante Møhge-måden), hvis de ikke ville tage mod min lille stribepige med henholdsvis åbne arme og poter. Det endte med, at Vips blev højt elsket af såvel HG som Shiloh - udlejer blev dog aldrig helt glad for Vips og endte med at lægge sag an mod os og forlange skyhøj erstatning da vi flyttede, fordi Vips havde pisset i garderobens skab. Således er der i dag iskoldt luft mellem mig og udlejer, når vi af vanvare mødes i Netto eller på det lokale lægehus. Han kan ikke tilgive os at vi vandt sagen - OG fik penge retur fra vores indskud (han kendte desværre for ham ikke boligloven ligesom som os. Jeg tror ikke, han havde drømt om at en velanset og respekteret forretningsmand som han, kunne blive taget i røven af en
kontanthjælpsmodtager og en ung knøs fra det lokale apotek, begge kun trådt ud af teenageårene. Men ikke alene havde vi sat sig ind i boligloven OG læst de papirer, vi havde underskrevet ved indflytning i stridens kerne, lejligheden 19C, vi havde også mine forældre, der gav os det gode råd af melde os ind i LLO, der bistod os, da vi flyttede ud af skizofren- og maddikehelvede og gerne ville have vores tilskud retur).
Jeg kan ikke tilgive ham hans had og gerrighed. Da vi engang, ved et frygteligt uheld, kom til at sidde ved siden af hinanden i et overfyldt venteværelse, var det helt så HG dirrede af frygt for, at jeg skulle finde på at daske til ham med min medbragte stok og derved få endnu et sagsanlæg på nakken. Når det ikke skete, er det til dels af den grund, at jeg pga. feber og lægeskræk ikke magtede at udgyde mit had i form af andet end onde blikke og berøvelse af
begge armlæn, så han således måtte finde sig i at sidde pænt med hænderne presset ind mod kroppens sider og i frygt for min stok, der stod lænet betænkeligt tæt op ad hans armlæn. Det frydede mig desuden, at den 'sygdom', som han med afsky kaldte det, at jeg havde tilladt at anskaffe mig og som havde anbragt mig i det kommunale system (hvilket åbenbart fik ham til at anse mig for en paria), nu også havde sneget sig ind på hans kone og medført så grelt et handicap, at han nu var stikirenddreng for hende, når der skulle fornys recepter.
Skadefro er ikke pænt ... men jeg skammer mig alligevel ingenlunde over at indrømme, at det er hvad jeg føler, hver gang jeg tænker på disse afskyelige mennesker, der forpestede et par år af mine sidste teenageår, mens jeg selv havde ringe kræfter til at kæmpe og ikke havde brug for den ekstra modstand, de tilførte vores liv.
Jeg har vænnet mig til, hun ikke er mere, min Vipseprinsesse som dette indlæg egentlig skulle have handlet om, men jeg kommer mig aldrig over det og jeg tror aldrig, jeg vil kunne tænke på hende uden at tårerne spiller i øjenkrogene, fordi det gør så ondt, hun er væk. Hver dag skal Sipzap - der også var meget, meget glad for Vips - en tur i haven, hvor hun ligger sig på Vips' grav. Jeg sværger, hun ved, det er Vips' opholdssted nu! I dagene efter hendes død, sad Sipzap fra morgen til aften på havelågen og spejdede. Hun kunne ikke forstå, hvor Vips var. Efter timers forgæves venten, gik hun ind ad kattelemmen, spiste lidt mad og kravlede op til mig i sengen, hvor hun ledte under dynen, hvor Vips plejede at ligge og vogte, så snart moar lå der. Efter en del uger på den måde, kom jeg ud i haven en morgen og blev helt kold indeni, da lågen var tom og ingen Kæmpekat (som Sipzap hedder blandt områdets børn) sad og spejdede. Efter at have endevendt haven, fandt jeg hende og bror Shiloh side om side på Vips' grav. I dag er Shiloh, der blev 12 år og overlevede Vips med ca. et halvt år, også død og ligger side om side med Vips i haven. Og Sipzap besøger dagligt gravstedet, hvor der er et helt hul i græsset, fordi hun har lavet sig en hule.
 |
| Trioen, før tiden indhentede dem og tog Vips og Shiloh med til himmerig, mens den ca. fem år yngre Zap blev tilbage. Fra venstre er det Shiloh, Sipzap og Vips. |