Fredagsfnis #5

Wow, synes verden kører lidt for hurtigt disse dage - er flere uger bagud med 'to do'-lister. STRESS!

På dagens liste (punkt fire er SÅ passende for en ME-patient! ;)):

Okay ... synes du det var lidt tamt af et fredagsfnis at være? Godt, godt - her kommer en ægte sommervideo oveni. Den virker måske lidt tam, men er værd at se til ende; især hvis du er dyreelsker. (Og ja, jeg har den tvivlsomme ære at være opdrager og ejere af de to fodvorter c",)).

Vælg din favorit

Fem gange er mine dyr blevet dagens fanbillede på Best Friends Facebookside.

Den første gang var det dette billede af Sipzap, der vandt:

Billedet blev taget i vores have i Allinge i sommeren 2008.
 
Anden gang var det også Zappen. Faktisk kom dette billede på bare to eller tre uger efter det første:

Det er taget samme dag og samme sted som det ovenstående.

Tredje gang var det min dejlige Vipsepige, der kom på med dette billede:

Dette er taget samme dag og sted som Zappens to billeder - den dag kørte det bare, hva! c",)

Fjerde gange var det Myrledyret, der prydede siden:

Billedet er taget herhjemme i Rø i 2012. Myrledyret elsker at ligge sådan på ryggen af yndlingsstolen.

Det sidste billede er af Lilleræven, Phoeba:

Men nu kunne jeg godt tænke mig at høre: Hvilket er din favorit? :)

Jeg har fanget en hjort på min grund!

For mange år siden søgte jeg optagelse i et kor sammen med min mor. Mod forventning bestod jeg optagelsesprøven (min mor tvivlede jeg ikke på ville gå glat igennem - hun er trods alt uddannet kirkesanger. :)). En af de første sange vi skulle optræde med, indeholdt stroferne:

'En ræv, en ulv og en bjørn slutter forbund med en løve. En dag sender løven bud - "Jeg har fanget en hjort på min grund!" ...'

Det er verdens mest nuser lille sang og jeg var flad af grin, da vi jo kalder Phoeba for 'Lilleræv' pga. sin røde farve og at hendes yndlingslegetøj er en plyselg, hun fik med sig fra kennelen. De købte den til hende på en tankstation i Sverige, så hun havde noget at gnave i på vejen til Bornholm. Hver aften har Phoeba trofast ligget og gnasket på elgen, Fælles, hale, som dier hun hos sin mor. Hun pumper løs med poterne og nikker til sidst fra. Sådan har det været i ni år. :) Men i hvert fald har frasen 'Jeg har fanget en hjort på min grund' kørt lige siden - for selvfølgelig har Phoeba egenhændigt (eller -potligt) nedlagt Fælle i Sverige. Så da vi flyttede ind her på adressen, kunne min mor heller ikke dy sig, da hun så hjortegeviret på gavlen, der var hængt op af den tidligere ejer. "Line har fanget en hjort på sin grund," hylede hun med sit bedårende Møller-grin.

Hjorten på min grund

Men nu er der kommet endnu en hjort (eller tre) til huset ...

Det er sjældent, at der her på bloggen er 'new in'-indlæg. Og det af den meget simple grund at førtidspensionist og husejer ikke rimer særlig godt på shopping. Når der er overskud i budgettet, sættes pengene ind på boligkontoen, så der bliver høvlet af lånet eller ind på dyrekontoen, så der er til de årlige dyrlægeregninger, der snildt kan løbe op i 5000-8000 kroner pr. år.

Men forleden var der altså et tilbud i Netto, der gjorde at jeg (ved et frygteligt uheld forstås!) kom til at hive pungen op af lommen og spenderer en ikke ubetydelig klatskilling på lidt nyt til soveværelse. Og her er vidunderet, der nu bor hos os:

Sættet kostede 169,-/stk., pyntepuderne 49,- Derudover kunne man også få billeder og badeforhæng. De fandtes i tre varianter - hjort, bulldog og ugle. Uglen var desværre udsolgt, men hjorten er sgu også bedårende! :)

For øvrigt blandede Zappen sig i fotoskydningen, så her får i lige en Zap i hjerte til at runde af med.

Hvor dejlig er hun ikke lige?

... Am I dead?

So, jeg var lige ved at tro, jeg var kommet i Jesu sted (sagde hun blasfemisk), da jeg i går måtte vride mig lidende på ... ja okay, sofaen er måske ikke helt så slemt som at dø af kvælning eller blodtab på et kors, men stadigvæk. Man må godt dramatisere for effektens skyld.

Ja, for at starte fra en ende: I har jo ikke hørt fra mig en lille uges tid. Det startede med, jeg faldt i en Torneroselignende søvn. Efter fem-seks dage med 18-22 timers søvn daglig, begyndte jeg at få en mistanke om, at det var mere end bare min ME, der spillede ind. Der er kun én ting, der kan gøre mig SÅ træt: Blærebetændelse! Men helt ærligt - jeg får jo fast penicillin!
          Så jeg fik sovet det jeg kunne, drak mere end normalt, tog ekstra tranebær og æblecidereddike. Var ved at dø af stress ved tanken om den forestående påskefrokost (lørdag), der skulle holdes her. Til jul måtte min mor tage over, da jeg blev syg og ikke kunne holde julefrokost. Min mormor er gammel og magter det ikke længere. Og render desuden rundt på en brækket fod pt.
          Min mor har altid været en UG familiemor. Selvom hun havde deltidsarbejde som pharmakonom, efteruddannelse til kirkesanger (og senere job søndag) og tre unger (samt et større husdyrhold), har hun altid været typen, der penslede påskeæg med os, pyntede op til alle tænkelige højtider, holdt giga kaffebord hver søndag m.m. Man kunne komme hjem til friskbagte theboller og varm kakao uden grund og hun stod altid i køkkenet. Hun er sådan én, jeg gerne vil være! Og jeg havde så mange planer, så familien skulle få en dejlig påske, men måtte pludselig se dem smuldre. Jeg kom dog gennem frokosten uden at falde i søvn med hovedet i sildesalaten og håber, jeg virkede okay som vært, trods alt.

I går skulle HG så til sin mandegruppe, hvor de spiller rollespil, snakker, spiser sammen m.v. Og mens han var væk, fik jeg bare ondt! Der har længere været en murrende smerte over skambenet, men pludselig kom der en galoperende smerte som ved virkelig naller mensessmerter. Måtte tage ekstra smertestillende, der hjalp nada. Kunne lige så godt have forsøgt at visualisere smerten ud i en tennisbold - smerten sagde bare: Fuck dig! Efter en halv times tid, kunne jeg så mærke, at temperaturen bare begyndte at galopere deropad. Hvad gør en klog så?

Jeg tænkte, at jeg ikke magtede at vente til tirsdag hos lægen, der sikkert først ville dyrke prøven og måske alligevel ikke give noget, fordi jeg er på fast penicillin. Var ved at tude ved tanken. Tog til sidst noget beroligende mod muskelkramper - tænkte 'måske det er musklerne og hvis ikke, får det mig måske til at være knap så hys'. Efter et kvarter gjorde det mere ondt end da jeg fik fjernet en polyp i livmoderen (okay, det gjorde slet ikke ondt - men stadig: For at bevise, jeg ikke er pivet). Tog til sidst en rask beslutning: Vagtlæge!

Men der er liiiige det med mig, at jeg er SÅ lægeangst. Min lægeskræk er virkelig ude på et hysterisk overdrev. Forestillede mig alt det, der kunne gå galt, hvordan jeg ville få skældt ud m.v. Og hvis de ville have mig ind til vagtlægen, hvad så? Der er 15 km, går kun bus hver anden time (som om det var muligt at gå derop!) og syntes ikke, jeg ville forstyrre mine forældre, der har haft mine brødre hjemme i påsken. Besluttede til sidst, at jeg så ville ringe efter en taxa og så nuppe beløbet af kostpengene og leve af havregrød nogle dage. Når jeg skulle hjem, kunne jeg ringe til HG og høre, om han ville hente mig eller evt. spørge, om jeg måtte være hos svogerskabet og min dejlige svigerinde, der bor lige ved siden af hospitalet. Så der var flere muligheder.
          Således fast besluttet, rystede jeg (jep, virkelig ry-ste-de af skræk!) et kvarters tid, før jeg tog mig sammen til at ringe. I mellemtiden fik jeg endnu mere ondt og da jeg efter lang ventetid endelig kom igennem til en læge, var jeg så smertepåvirket, jeg dårligt kunne sige mit navn uden at tude. Læberne var klistret til tænderne fordi jeg hyperventilerede og det føltes som om et dødt pindsvin havde taget bo i ganen. Og hvad sker der så? Jeg hører den skønneste stemme, jeg nogensinde har hørt: "Nej, det lyder da ikke godt!" (sagt med en beroligende, faderagtig stemme). "Du skal nok have et helt andet mærke og en styrke, der aktivt går ind og slår det ned, for det lyder som om, der er blusset noget op." Måtte tude af taknemmelighed og lettelse, da jeg lagde røret. Følte, nogen havde trukket mig ned fra korset, selvom jeg endnu havde ondt og ikke vidste om det ville hjælpe.
          Efter tre kvarter rystede jeg stadig hysterisk, men fik dog med dirrende stemme ringet til HG, der alligevel var på vej ned i byen for at købe pizza. Så han svang indenom apoteket og kom tilmed tidligt hjem, så jeg kunne få mine piller. Og allerede i eftermiddags (efter tre piller ud af femten), begyndte smerterne af aftage og nu ligger jeg her og sveder tran, mens feberen daler. Oh, hvilken lise! Ret sært, for man siger ellers, penicillin ikke virker så hurtigt, men det er samme middel, som jeg fik, da jeg for tre år siden fik en lignende tur, da vi var i sommerhus i Gilleleje. Jeg lå bare og vred mig og troede, at nu havde jeg sgu fået nyre-/bækkenbetændelse. Min mor fik fat i en vagtlæge og hentede penicillin og allerede efter halvandet døgn, kunne jeg deltage (omend på lettere handikappet manér) i feriens aktiviteter - dog undtaget længere ture og soppen rundt i bacillepølen (læs: svømmehallen), hvilket jeg ellers havde glædet mig til. Var ellers sikker på, jeg bare skulle HJEM til Bornholm så snart jeg kunne stå på benene.

Så nu håber jeg bare, det bliver slået ned. Og at denne blærefarce snart stopper. Det er jo latterligt! Halvandet år. Et halvt år på fast penicillin og alligevel lykkes det bakterier at boltre sig lystigt i mit indre. Og hvad fejler blæren, når de undersøger den? Ikke en skid! Hysteriske, oppustede lorteorgan, der huser uønskede gæster og gør mig mere sjatpissende end et helt alderdomshjem, der render på toilettet hvert femte minut! Håber næsten, de finder noget på scanningsbillederne - forstået på den måde, at så kan jeg måske slippe af med lortet!

Nå, det var så en lang update på de manglende indlæg. Forresten er det i dag en måned siden min kur startede. Og jeg har tabt knap 5 kg (og det er ikke en aprilsnar ;)). Yay! Laveste vægt i tre år. Ét kilo mere og målvægten er nået. To og jeg skriger af lykke. Seks kilo og drømmevægten er der og jeg springer ud som badenymfe i bikini.

For at I ikke skal sidde og stirre på et langt indlæg uden billeder, får I lige dette af Phoeba, som var på som dagens billede for fire-fem dage siden.

Jeg håber, jeres påske har været lidt mere opmuntrende end min og at I stadig er derude. :) Der kommer meget snart nye indlæg - både med afsløringen af vinderen af giveaway #7, som blev trukket i fredags, samt en nye giveaway og nogle spændende produkter, som jeg har fået den ære at teste. Men det er stadig lidt baby step her. Er såret kriger.

Den zoologiske herhjemme

På opfordring kommer der nu et indlæg om de dyr, der pt. residerer adressen. Da vi har mistet to katte til alderdom/sygdom og jeg også af og til har haft mine forældres dyr på bloggen, har der været lidt forvirring om, hvilke og hvor mange dyr, vi egentlig har. Så her kommer en introduktion:

Her er den hurtige oversigt. Disse seks perler gør hver dag livet herhjemme stærkt underholdende samt - af og til - lidt af en prøvelse.

Vi starter med alderspræsidenten, Cleo. Øverst ser I hendes fulde navn, nedenunder hendes kæle- og kaldenavn, hendes oprindelse og hendes fødselsår.
          Cleo min Cleo. Min Clicker Clacker-pige ... som på sin vis slet ikke er min. Der skal mange sider til, for at fortælle om Cleo og det er også derfor, hun har sin egen fane. Her på billedet hviler hun ud, efter vi fandt hende på havnen d. 6. januar sidste år. Et dyrlægetjek viste sig at indeholde en hel del overraskelser: For det første havde hun ikke tage skade af sit længerevarende ophold (der senere vist sig at have været godt et halv år) på den kolde havn. Dernæst viste det sig, hun slet ikke var hjemløs! Og ikke nok med det - hun stammede fra Tyskland. Cleo satte himmel og hav og folk omkring hende i bevægelse. Fordi hun var chippet, kunne vores dyrlæge finde frem til de tyske ejere, der kunne fortælle endnu en overraskende nyhed: Cleo var ca. ti år ældre, end vi (og den danske dyrlæge) havde regnet med.
          Efter to måneders pleje hos os, vendte Cleo hjem til Tyskland. Nu er hun som bekendt tilbage - for good! Den lange historie (og f.eks. hvorfor hun har fået sit kælenavn) kan læses under hendes fane og TV-indslaget om hende ses her
          Cleo har bragt så mange eventyr med sig og vil - som vores nu afdøde Vips - altid have en særlig plads i mit hjerte. Hvis eventyr virkelig eksisterer, ER Cleo det.

En Clacker-lacker-lækker pige

Phoeba, Phoeba, min lilleræv, min diva. Husets hersker og store ego. Phoeba har et ego, jeg aldrig før har mødt. Hun er meget glad for sig selv ... og numser! Alle andre dyrs numser er yderst interessante. Det samme gælder for øvrigt for mennesker. Hun er Cairn Terrier (med stamtavle), men vi fik gevaldigt afslag i prisen pga. giga underbid og knækører - hvilket efter min mening er det, der giver hende karakter og gør hende charmerende. Hun har den smukkeste røde farve og sorte maske og ører, som dog ikke rigtig ses her. Hun fylder snart ni år og fylder godt i hjemmet, Livet ville bare være kedeligt uden en Phoeba. Jeg tror selv vores oldebørn vil vide, hvem Phoeba var. :) Elsker dette billede, hvor hun ligger på min bog inde i sengen og bare er så smuk.
          Den store vittighed her i huset, er at omtale Phoeba, som er hun en person: Når jeg snakker (og skriver) med familien, starter samtalen altid med at forhøre sig om, hvorledes Phoeba behager at befinde sig. Og når jeg ringer til dem, er jeg Phoeba (der har sin egen tegneseriestemme). Tilladelse til besøg i hjemmet, skal afgives af Phoeba.  
          Phoeba har altid 'frygteligt store smerter' - denne vittighed kommer sig af, at Phoeba altid græder (hun har naturligvis ikke reelle smerter). Hun græder når hun er sulten, når hun keder sig, når hun er træt, når hun vil kæles, lege, have opmærksomhed m.v. Men joke går altså på hendes 'store smerter', der stammer fra 'Phoebamyalgi (fra 'fibromyalgi') og kun kan udbedres ved godbidder - som f.eks. en flæskesteg og et par kikseruller. Phoeba har sin egen Facebookprofil, for 'alle sine fans', og hvor man kan læse, hun er biseksuel (hun er meget sexfikseret!) og er i åbent forhold. Desuden er hun uddannet i 'ANALogi' (jfr. hendes numseinteresse) ved universitetet i 'Phoebadelphia'. 
          Vi laver grin med, at Phoeba er så smuk så smuk og har ondt af resten er verden, der er så forfærdelig grim. Hvis hun kunne tale, ville hun om de andre dyr sige: 'Puha - ud i skraldespanden med det!' Og det selvom hun i virkelighed holder meget af dem alle og er dem svært hengiven.

Rævlerier en masse

  

Næste skud på den skæve stamme, er Sipzappen, der har mange kælenavne. Det mest ucharmerende er 'Pruttie' eller 'Pruttepigen'. En udeforstående kunne måske foranlediges til at tro, at det skyldes en anselig mængde tarmgas, men trods det at hun kan lægge en utroligt imponerende arm i kattebakken (der medfører følgende udbrud, for den der finder den: "Alarm, alarm - en Sipzap-arm!"), skyldes navnet i virkeligheden, at hun var så bette, da hun var killing. Normalt bliver Maine Coons meget store, og Zappen var så lille. Vi var sikre på, hun aldrig ville blive stor, hvorfor hun fik navnet 'Lille prut'. Hun er dog i den grad kommet efter det med størrelsen og gik (på vores gamle vej) under navnet 'Kæmpekatten fra nr. 23'. Da vi dengang boede ud til en cykelsti, kunne vi nogengange sidde i haven og høre sjove kommentarer, når Sipzappen var løs på matriklen: "Se! En GIGA kat!" ... "Det var ikke en kat, det var en ræv!"

          Sipzap er en meget velopdragen pige, som alle de andre dyr kan med. Der er ingen, der ikke kan lide Sipzap. Hun kan godt 'forsvinde' lidt i menageriet herhjemme, fordi hun er så forsigtig og tilbageholdende. Dette er et af mine yndlingsbilleder af hende, fordi det er skarpt og smukt, viser hele hendes store, langpelsede krop og er hende i det rette miljø: Naturen. Sipzap ER bare en udekat.

Zapperier i alle afskygninger

 

Så er der det lille Delle-du-dyr. Frik er en Cavalier King Charles Spaniel (med tvivlsom stamtavle). Hun er af farven black and tan, men med hvide stænk. Et ord folk tit bruger om Frik er 'bedårende'. Og dét er hun. Vores bedårende lille 'kindpose' og 'Fodvorte'. En forsigtig pige med adfærdsvanskeligheder (hvalpefabrik og sådan ...), der ikke kunne fungere i en familie, der var udearbejdende og væk flere timer dagligt. Er MEGET glad for sin far (HG). 

          Vi fik Frik da Phoeba var godt fire år og savnede en legekammerat. Og de er SÅ glade for hinanden. Phoeba ser Frik som sin lille hvalp, og kommer der det mindste klynk fra hende, braser Phoeba ind i rummet og kigger bebrejdende på alle i rummet tilstedeværende som spørger hun: "Hvem har været onde ved min lille chokoladeknap?"

          Frik havde sit navn fra kennelen af. Vi går ud fra, hun skulle have været opkaldt efter Odins kone (Frigg) fra den Nordiske Mytologi. Men da Frik lyder sødt og kækt, og også er en navnet på en armensk poet (omend man er i tvivl om, hvorvidt det var et pseudonym), syntes vi, hun skulle beholde sig navn.

Frikadeller i massevis

  

Myrle, Myrle, Myrle. Mit lille Myrledyr, som ustandseligt kommer ud for ulykker (ved et frygteligt uheld, som hun egentlig ikke kan lastes for, forstås). Supaya (som er hendes officielle navn) kan man bare ikke tage et dårligt billede af. Er så smuk med sin tykke hvide pels og forskelligfarvede øjne. En ballademager, der er sind minder meget om Shiloh. Altid i ulykker, altid i gardinstænger, altid drattende ned fra højder. Er fra samme internat som Samsara, og købt få måneder før. Og trods deres forskelligheder hænger de sammen som ærtehalm. :) Myrle gør noget ved folk - hun vader ind i deres hjerter med træsko. Glemmer aldrig P. (som vi lærte at kende gennem Cleo), der med sin charmerende svenske accent sagde: "Hvad er det med dén kat? Der er noget specielt!" Da vi fortalte, hun er døv, udbrød han: "Så er det derfor! Hun kigger helt ind i min sjæl!".

          Supaya er opkaldt efter hovedpersonen i romanen "Shamenens datter". Men hun har stort set aldrig heddet andet end 'Myrle'. Det kom sig af, at da vi afhentede hende på internattet, stod der en ung mor med sin ca. fireårige datter. Denne var meget interesseret i, hvilken kat vi skulle adoptere og fortalte at de skulle have den sorte kat, der skulle hedde 'Lille Myrl'(sagt på verdens sødeste, læspende måde). Moderen rettede hende: "Ja, Lille MYR". Men det var så sødt, at vi konstant sagde 'Myrl' eller 'Myrle' om Supaya. Det er blevet et helt begreb og når hun laver ulykker, kalder vi det 'Myrlerier'. Hun er meget glad for Frik og før vi fik Samsara, satte Myrle sig i vinduet, hver gang hundene gik på tur og græd en lille serenade, indtil Frik returnerede til hjemmet, hvorefter hun blev overfaldet af Myrledyret. 

          Myrledyret blev kendt på vores lægehus, da HG og jeg med et par dages mellemrum måtte have et skud stivkrampevaccine pga. bid fra den hidsige killing. Da HG således drog til lægen udbrød denne: "Sig mig ... er det den samme kat?!"

Myrlerier på højt plan

 

 Så er vi kommet til Sam(i)sara, rosinen i pølseenden. Min lille, forsigtige pige. Katten, ingen ville have. Hun kom til os i april eller maj, kort før Shilohs død. Hun havde siddet flere måneder på det lokale internat og ventet på nye ejere, men ingen ville have hende, fordi hun var skræmt og forsigtig og hun måtte se alle de andre katte drage til nye hjem, én efter én. Da jeg så billede af Samsara på internatet, vidste jeg bare, jeg måtte have hende. Hendes øjne udtrykte så meget angst og det hos én, hvis liv kun lige var begyndt.

          Vi ved ikke præcis, hvad Saraaa-dyret har været ude for, men det har krævet meget arbejde, kærlighed og tålmodighed at gøre hende bare nogenlunde tryg. Hun var næsten en uge om rigtig om at komme frem af sit skjul, da hun flyttede ind her. Men i dag er hun en velfungerende og glad lille pige.

          Samsara er meget lille og bliver nok aldrig større. Hun minder om en stor killing på ca. 7-8 måneder. Hun har den smukkeste smoke-farvede pels, som 'skifter farve' alt efter, hvordan lyset falder på hende. Hun fik sit navn efter det buddhistiske/hinduistiske begreb for denne verden (altså modsat Nirvana). Buddhisterne, hvis højeste mål er at opnå Nirvana (der er 'intetheden', men samtidig 'alt'), ser Samsara, denne verden, som værende 'lidelse', en prøvelse man bare skal igennem. Og da min lille mus her kan skrive under på, at livet i sandhed kan være lidelse, fik hun dette navn.  

          Jeg elsker dette billede, fordi man kan se hendes store, tillidsfulde øjne. Hvordan kan man efter så meget som hun har været igennem, genfinde tilliden og trygheden?

 

Til sidst får I et lille potpourri af billeder - en samling skævskud af vores (om mine forældres) dyr gennem tiden. Jeg håber, I vil synes om det. :)

Yay - nu også på video-video-VIDEO!

Okay, prø' li' å hør her! Det her er for vildt ... sidder og sorterer i gamle billeder og falder pludselig over nogle gamle videoklip. Dette er fra d. 3. september 2008, altså dagen før skønmøen her bliver 27). På klippet er der Phoeba og Sipzappen, som også stadig er i dag, samt Shiloh og Vips, der ikke længere er. Den er optaget i vores gamle lejebolig i Allinge og man kan skimte havet i baggrunden. Jeg ville gerne have vist jer den fulde længe, hvor man også ser vores have (der til en afveksling er ny-de-lig med nymalet hegn, perfekt klippet plæne, der kunne være ordnet med neglesaks, vores pink havelåge og pumpe, samt nyplantet bed, glimt af kirkegården bagved og kyllerne (læs: kattene), da de virkelig går ind i legen, men videoen er meget lang (læs: kedelig) og det er rent forsøg, jeg valgte at lægge den ind. Jeg satte en ny tid for slutningen og tænkte, at hvis det fungede med lyd og det hele vidste jeg, jeg bare kan optage videoer her fra kameraet. Havde sgu ikke drømt om, lortet virkede!

Så, ja ... en ikke videre interessant video, men I får da set en yngre udgave af mig og vores tidligere bolig samt de dejlige dyr. Vildt at tænke på, det var før Frik var født (hun ser verden præcis ni dage senere). Og Myrle. Og Samsara. Og Cleo boede stadig i Tyskland. Faktisk er havet, som I kan skimte i baggrunden, den havn, hvor Cleos forældre og P. lagde til, den sommer, hun stak af.

Så, ja ... en lille dagens overraskelse. Enjoy. :)

Dagens

... Zap.

Ja, sgu! Hun har vundet igen. Se hende her og giv hende et like og/eller en hilsen: http://www.facebook.com/?ref=tn_tnmn#!/bestfrienddk?fref=ts

Synes, det er helt vildt. Og sært. Har uploadet en milliard billeder af alle dyrene, men det er kun Zap, der har vundet. Men de to billeder er altså også bare gode. Jeg synes dog f.eks. at de to billeder på min header (af Myrle og Cleo) er lige så fantastiske. Og Myrle er imponerende med sine forskelligefarvede øjne. Cleo med sine store, runde øjne.

Sjovt - mange kommenterer Zappens fantastiske øjne (som man så ikke liiiige ser her). Hun har smalle løveøjne - mandelformede. Fik at vide af opdrætteren at det var meget attraktivt hos Maine Coons. Zappen skulle have været til Sverige til avl, men det blev for besværligt med karantæneregler m.v. Og der må være noget om det, for folk er SÅ betagede af hende. For mig er 'rigtige' katteøjne dog helt runde. Måske fordi Vips havde det og jeg syntes, hun var så bedårende og betagende smuk. Samsara har også noget med sine øjne - store, runde og gul/grønne, ligesom Cleos. Myrles er, som sagt, specielle pga. farven, og søde, fordi de ligesom har et 'tryk' lige over øjet, der tynger det, så hun ser lige sørgmodig ud. Det var det, der gjorde, jeg bare var solgt.

Det har i det hele taget været en dag (og uge) i dyrenes tegn. Samsara skulle steriliseres og øremærkes i dag. Der er tre kvarters kørsel til Aakirkeby herfra, så vi skulle af sted i god tid, når hun skulle være der kl. otte. Efterfølgende skulle vi videre til Rønne og sætte Phoeba af hos trimmeren. Og hvad gør jeg? Sætter vækkeur til klokken syv! Ja, flot karl smart - der skal vi køre! Endte med, HG fik travlt. Jeg måtte opgive at tage med pga. medicinen. Jeg skal have mindst en halv time, hvor jeg ligger og venter, mens den virker - med mindre, jeg har været vågen i løbet af natten og fået medicin der. Til gengæld kunne jeg så blive hjemme hos Frik - som ikke så godt kan være alene. Og slet ikke, hvis Phoeba ikke er her. HG vendte hjem med besked om, at Phoeba havde tandkødsbetændelse, så ud til dyrlægen med hende og for at henten Samsaraen. Så nu skal Phoeba have renset tænder på torsdag - anden gang på ni mdr.! Så indtil videre har dyrlægeregner på én uge kostet os: 1800,- Og nu Phoebas operationen på torsdag - I'm bleeding ... money! Folk der siger, det ikke er dyrt at have DYR, må enten have katte, der skider på tønden og spiser budgetkost eller dyr, der aldrig fejler noget (og ikke overholder vaccinationer, neutralisering, mærkning). Samsaraen fik dog ros - hun var rigtig fin. Men lille af sin alder (I knoooow). Vi fik at vide, hun ikke lignede én, der havde været i løbetid, selvom hun har været det to gange. Hendes livmoder lignede en killings - hun ER blevet et år! Hun er også stadig for lille af sin alder. Hun bliver nok aldrig større. Mors lille Turnerpige. c",) Murle, der ellers også er bette af sig, ligner en kæmpe ved siden af.

I dag var også dagen for storindkøb og betaling af regniger på 1) bilen (700,-) 2) isolering af taget samt småreparationer (70.000,-). Føj, for en måned. Selv budgetkontoen bløder - alle de slemme regninger er faldet nu - bil, forsikringer, bolig, el, olie ... I næste måned (av, det er snart!) er det ny olietank. Av, av, av! Mærkeligt at se hele sin opsparing forsvinde i ét hug. Veeeed godt, det er nødvendige reparationer og at de sparer os penge på sigt; men jeg rystede alligevel lidt på hænderne, da jeg tastede ind på netbank.

Til sidst et lille stemningsbillede - og endnu en udgift på dyrene. For Frik og Phoeba har fået julebandanaer (bedre billeder senere). Samtidig fik de og kattene en delejulekalender. Fik begge dele her.

Ten to(o)

adorable!

Okay, alt ... alt ... ALT - hører I mig - ALT! er bare gået galt her til aften (nat!). Som i fuld. Stændig. Galt! Jeg startede ud med at være flyvende. Havde fået et spørgsmål på min mail (Yay - det sker SÅ sjældent at jeg bliver spurgt om noget eller opfordret til indlæg på bloggen). Så jeg gik frejdig i gang med at lave et videoindlæg. Som blev nogenlunde okay (for første forsøg OG mig at være). Der var bare ét problem. Et meget STORT problem. Der var ingen lyd på. ArghediargARGH! Flippede skråt (hormonella much?) og fandt på et alternativ: Et 'ten to(o)'-indlæg. For i min jagt på et billede, var jeg alle de gamle albums igennem og fandt såååå mange gode dyrebilleder (hvor trætte er I lige af dem? c",)) og tænkte: 'Så bliver det sgu det'. For det er jo så dejlig nemt ... ja, godmorgen mand økseskaft! Det har foreløbig taget mig 1½ time! Det burde have taget 20-30 minutter med udvælgning og uploading (har jeg nævnt, jeg har meget rod i mine billeder?). Men så ville de ikke uploade. Og så kunne jeg fandegalemig ikke skrive tekst. Og så skrev teksten OPAD! Hvad fanden sker der lige for dét? Og så kunne jeg ikke åbne siden og starte forfra, min blog stod bare dér stædig og fastlåst. Og ved ikke hvorfor, men bliver såååå hidsig for tiden. Must be a girl thing. Nå, men jeg håber, problemerne hørte søndagen til og ikke kendertegner den mandag, der egentlig officielt er slut, for så er jeg screwed (OG sengeliggende i morgen! Får bare UFO i hovedet, hvis jeg forlader min seng). Sooo, here goes (efter lang, vred enetale). Die pictures.

(Ja, jeg har jo skrevet om hvert enkelt af mine små mirakler en milliard gange før, så jeg har prøvet at begrænse mig. Vil du vide mere om en enkel, er det bare at spørge, eller klikke dig ind under deres navn i etiketter. :)).

Die Vipsepige. Min lille, dejlige Vips, som døde meget pludseligt sidste år pga. dårligt hjerte. Hun kom pludselig ind i mit liv, d. 11. september 2001 (hittekat). Og fra starten af, indtog hun mit hjerte. Hun var MIN kat, ikke vores. Verdens smukkeste, kærligste og mest kælne kat. Jeg tuder stadig over hende næsten dagligt og savner hende hver dag,hver time, hvert sekund. Hvor unfair det lyder for mine andre dyr, er der - og kommer nok heller aldrig - nogen, der vil fylde så meget i mit hjerte. Hun døde i mine arme hos dyrlægen d. 11. september 2011 - næsten på klokkeslæt ti år efter vi fik hende. Mit yndlingsbillede af hende, fordi hun ser så dejlig fræk ud. Vips har frataget mig min dødsangst. For hvis ikke jeg kommer til at gense hende, men der bare er et stort intet, så kommer jeg i hvert fald aldrig til at mærke dette smertende savn længere.

Sipzap, vores smukke Maine Coon (med stamtavle og det hele, yes, sir!), der bliver syv år til marts. Jeg havde i mange år ønsket mig en langhårskat, og en dag fandt jeg denne dame på nettet - til salg (på Bornholm no less!) og eneste tilbageværende i kuldet. En meget velopdragen pige, som alle de andre dyr kan med. Der er ingen, der ikke kan lide Sipzap. Hun kan godt 'forsvinde' lidt i menageriet herhjemme, fordi hun er så forsigtig og tilbageholdende. Dette er mit yndlingsbillede af hende, fordi det er skarpt og smukt, viser hele hendes store, langpelsede krop og er hende i det rette miljø: Naturen. Sipzap ER bare en udekat.

Ja, Ludde her er jo ikke vores, men mine forældres. Men da jeg skulle have ti billeder og bare elsker dette, kom det med. Her er han ret ny - stadig med hvalpetænder og det hele. Han er af racen Coton de Tulear - en race, vi ellers ikke før har haft i familien (det har altid være pudler og cairn terrier).

 

Min diva. Min lilleræv. Phoeba. Husets hersker og store ego. Phoeba har et ego, jeg aldrig før har mødt. Hun er meget glad for sig selv ... og numser. Alle andre dyrs numser er yderst interessante. Hun er Cairn Terrier (med stamtavle), men vi fik gevaldigt afslag i prisen pga. giga underbid og knækører. Hun har den smukkeste røde farve og sort maske og ører, som dog ikke rigtig ses her. Hun er 8½ år og fylder godt i hjemmet, Livet ville være kedeligt uden en Phoeba. Jeg tror selv vores oldebørn vil vide, hvem Phoeba var. :) Elsker dette billede, hvor hun ligger på min bog inde i sengen og bare er så smuk.

Så er der det lille Delle-du-dyr. Frik er en Cavalier King Charles Spaniel (med tvivlsom stamtavle). Hun er af farven black and tan, men med hvide stænk. Et ord folk tit bruger om Frik er 'bedårende'. Og det er hun. Vores bedårende lille 'kindpose' og 'Fodvorte'. En forsigtig pige med adfærdsvanskeligheder (hvalpefabrik og sådan ...), der ikke kunne fungere i en familie, der var udearbejdende og væk flere timer dagligt. Er MEGET glad for sin far (HG).

Dagens ret: Killing i wok. Vores dejlige Shiloh, der døde for nogle måneder siden efter kort tids sygdom med cystenyrer. En sand hittekilling, der blev fundet i mine forældres garage d. 25. december 1999 (vores lille Jesusbarn), ca. 3 mdr. gammel. Var meget syg og blev næsten opgivet af dyrlægerne, men trodsede sin dødsdom og fik 12½ gode år. En rigtig dreng, der altid kom i uføre.

Vores første kæledyr: Dværgvædderen Lurifax. Lurifax blev købt hos en opdrætter for ca. 100,- (stamtavle included) i maj 1999, hvor han lige var fyldt et år. HGs og mit første kæledyr - få måneder senere kom Shiloh til. Dyrlægen troede det var løgn, da han i 2009, spurgte om han kunne slette Lurifax' journal og vi skreg: "Nej, nej - han lever jo endnu!" Lurs nåede at sidde på toppen af flyttelæsset her til Rø, men døde få måneder efter 11½ år gammel. Sov stille ind - mæt af dage.

Min lille, forsigtige Samsara-pige. Katten, ingen ville have. Hun kom til os i april eller maj, kort før Shilohs død. Hun havde siddet flere måneder på internatet og ventet på nye ejere, men ingen ville have hende, fordi hun var skræmt og forsigtig. Min smukkert her, der var smidt ud som affald, var næsten en uge om rigtig om at komme frem af sit skjul, da hun flyttede ind her. Men i dag er hun en velfungerende og glad lille pige. Elsker dette billede, fordi hun er for høflig til at smide tøjhunden ned og kræve enevælde over stolen. :)

Cleo min Cleo. Min Clicker Clacker-pige. Der skal mange sider til, for at fortælle om Cleo. Her hviler hun ud, efter vi fandt hende på havnen i januar sidste år og hun ventede på at komme hjem til Tyskland. Nu er hun som bekendt tilbage. Cleo har bragt så mange eventyr med sig og vil - som Vips - altid have en særlig plads i mit hjerte. Hvis eventyr virkelig eksisterer, ER Cleo det.

Myrle, Myrle, Myrle. Mit lille Myrledyr studerer litteratur. Supaya (som er hendes officielle navn) kan man bare ikke tage et dårligt billede af. Er så smuk med sin tykke hvide pels og forskelligfarvede øjne. En ballademager, der er sind minder meget om Shiloh. Altid i ulykker, altid i gardinstænger, altid drattende ned fra højder. Er fra samme internat som Samsara, og købt få måneder før. Og trods deres forskelligheder hænger de sammen som ærtehalm. :) Myrle gør noget ved folk - hun vader ind i deres hjerter med træsko. Glemmer aldrig P., der med sin charmerende svenske accent sagde: "Hvad er det med den kat? Der er noget specielt!" Da vi fortalte, hun er døv, udbrød han: "Så er det derfor! Hun kigger helt ind i min sjæl!".

Pis mig i ... skoene?!

Puha, for en dag! Vidste godt, den kunne blive anstrengende med tre gange tumlinger til dyrlæge, men alligevel ...

Allerede i morges ved titiden dannede varmen hedebølger i horisonten. Så ved man ligesom godt, det bliver en af de dér dage, hvor det eneste, der burde været på programmet er dette:

Det var der jo så ikke. Tværtimod ventede indfangelse af tre katte; en køretur på sammenlagt 1½-2 timer med indlagt kattejammer-musik; klipning af kløer og potepels på Fodvorten (vores Cavalier, Frik) samt massiv oprydning og rengøring.

Cleo har aldrig tidligere været besværlig at have med i bur. Hverken da vi fandt hende og slæbte hende med hjem fra havnen, eller da hun efterfølgende skulle til dyrlæge, eller da vi hentede hende i Hasle, hvor hendes tyske forældre lå med deres båd og vi hentede hende hjem til os igen. Så HG fandt hendes bur frem ... hvorefter hun fór ind under sofaen! Hun skulle da ikke hjem til Tyskland, nahaj! Måtte lokke hende ud med frisk foder i skålen, hvorpå jeg snuppede hende, før hun kunne nå at få så meget som én mundfuld. Det hævnede hun dog - hun lod simpelthen bunden gå, så der drev pis ned ad mine bare ben, ned i sofaen og helt ned i mine nye Stylesnob! Måtte i gang med panikrengøring af mig selv og omgivelser, mens HG fik de to andre indfanget og sikkert lastet i Ewald (vores bil). Og så ellers af sted med en snert af pisselugt mellem lårene, stress-sved mellem ballerne og myoser i nakken.

Og så er det, jeg næsten takker guderne for, at Skodaben (vores forrige bil) brød sammen sidste år. For Ewald har aircondition! Selv kattene holdt op med at gale helt så ynkeligt, da de kunne mærke den kolde brise.

Lige en hjælp til nye læsere: Familiegalleriet.

Nåede dyrlægen til tiden og var sveddryppende, da vi gik derfra. HG sveder aldrig. Dyrlægen gjorde heller ikke (og deres klinik er såååå varm - selvom vinteren er der kogende!), Myrledyret og Samsara virkede også fattede. Men Cleo satte fede svedaftryk fra sine poter på dyrlægens bord. Der var et helt speedmark efter hende, da vi åbnede buret og hun kunne drøne ind igen. Denne gang uden problemer (det var lige før, hun selv smækkede lågen i!), hun skulle ikke engang hjælpes på vej - hun skulle bare med hjem da! Mens de to andre blev undersøgt, kunne jeg mærke, hvordan sveden bare begyndte at pible ud af alle porer. Må have lignet hedeslagsramt kvinde i overgangsalderen ... efter et styrtebad. Ved ikke, om det er PCOS, der giver mig disse hedeture (godt nok er jeg aldrende, men der skulle MEGET gerne være mindst 15 år til overgangsalderen!), min medicin eller min sygdom. Men et eller andet funger i hvert fald tydeligvis ikke. SÅ flovt at stå dét som smeltende snemand i højsol. 

Kunne slet ikke køle ned på vejen hjem. Dampede så man skulle tro det var løgn. Endte med at køre om en tankstation og købe sodavandsis trods slankekur.

Vel hjemme var det så tid til, at den lille fodvorte skulle ordnes. Det startede også fint, selvom hun er hys. Hun skriger altid op ved den mindste ting. Så hun skreg selvfølgelig også da jeg klippede hendes kløer. Måtte til sidst opgive den allersidste. Og hvad sker der, da jeg rejser mig? Et eller andet siler ned af mine lår - dog ikke pis denne gang. "Det er lort! Hun har sgu skræk-skidt på mig!" hylede jeg op. HG pegede på min arm, der også var dækket. "Nope, hun har blødt på dig!" 

Åh gud, hvor frygteligt. Har aldrig haft det så skidt med mig selv. På hendes sidste klo kom jeg til at klippe for tæt. Holdt hende i mine arme, mens HG fandt papirer for at redde mig og druknende sofa. Var næsten allerede på vej til dyrlæge igen i tankerne, da HG fik manet mig til besindighed (et svært job). Phoeba, der er meget overbeskyttende, slikkede, slikkede og slikkede hende, indtil hun havde helt koslik-frisure. Og så kom jeg altså til det, jeg ellers aldrig gør. Hun sad jo dér på gulvet, Frik, med sine kæmpestore brune øjne, der kiggede på mig - nærmest med forundring - som om hun forsøgte at forstå, hvorfor jeg havde straffet hende. Og Phoeba kiggede på mig med sit bebrejdende Hitler-blik, mens hun lænede sig beskyttende indover sin lille artsfælle. Begge gispede de af varme og chok. Og jeg kom til at hælde en lille bitte, bitte smule vanilleis op til dem hver ...

... Okay okay - med flødeskum. 

Men hvordan modstår man dette her:

NU er jeg altså også bare udmattet. På 'puuuuha'-måden, hvor man tager sig til håret og stønner lidende, mens man hører sengen kalde.

 

100 gange Line

Blærebetændelsen er blusset op igen. For fandeme aldrig fred! Kunne ikke sove, fordi jeg hele tiden skulle tisse. Klokken var over seks i morges, før jeg faldt i søvn. Og så vågnede jeg først klokken 13:30 - for sent til at aflevere prøve hos lægen. God dammit, skal nu vente til mandag (og får dermed først penicillin tirsdag). Føler mig som en stinkende hjemmetøffel, som hunden har gnavet i. Har hovedpine; det dunker som en sindssyg i bihulerne, det føles som om jeg har slugt en kaktus og nogen har hældt flydende lava i øregangene. MAGTER ikke mere sygdom! Ligger og forsøger at tage mig sammen til et varmt bad. Er ramt af svimmelhedsanfald og forsøger at udsætte det, men magter hele ikke hår som andendagsspaghetti. Har heller ikke en skid at skrive om, så nu får I en '100 gange Line' - et egotrip indlæg om mig.

* Jeg er den eneste i verden med mit navn (min tipoldefar var kunstmaler, førstedelen af mit efternavn har jeg efter ham. Anden del er fra min farfar. De fleste i familien bruger det som to efternavne, men min far fik indsat bindestreg mellem dem).

* Jeg blev gift med HG i 2003, kort før jeg blev 22. Han har taget mit efternavn.

* Jeg blev født på Hvidovre Hospital.

* Jeg vejede 2900 g, var 49 cm, født to uger for tidligt og havde sort punkerhår.

* Jeg er ældste barn (og dog - har en halvbror) og har to yngre brødte.

* Jeg har ti år mellem mig og min yngste bror, og halvandet mellem mig og min ældste bror.

* Jeg skulle have heddet Mette, men da min onkel og tante nåede at nuppe navnet til min kusine, blev det Line i stedet.

* Jeg er ikke opkaldt efter Kløvervaseline - selvom mine forældre er i medicinalbranchen. c",)

* Jeg boede i Avedøre de to første år af mit liv. Derefter blev det til fire år i Hvidovre, så 23 år i Allinge og nu to år i Rø.

* Jeg havde et kaninskind som barn, som hed Julius. Efter tre år med babysavl gik Julius midt over ... derefter gik hans helbred hurtigt ned ad bakke og han gik i tusinde stumper og stykker. Derefter fik jeg en ny Julius, som jeg har endnu. Jeg synes duften af Julius er den bedste i verden - selvom det er lidt klamt, jeg har et kaninskind.

* Jeg havde en yndlingsbamse, der hed Bamsebasse. Jeg købte hende på et loppemarked for fem kroner. (Shhh - når jeg er ked af det eller har meget ondt, kan jeg stadig finde på at ligge med Bamsebasse om natten!). 

* Jeg har hele mit liv været bange for dukker. Indtil jeg var ca. syv år, havde jeg nogle stykker som jeg holdt af og legede med. I dag freaker jeg helt ud over dukker.

* Jeg er en lille skid på 162 cm - det har altid irriteret mig, jeg ikke blev højere!

* Jeg har scoliose (skæv ryg) og hader at se billeder af mig selv bagfra. Min mor er dog meget hårdere ramt - en overgang blev hun stærkt overvåget, da man var bange for, hendes ribben ville skade lunger eller hjerte, fordi hendes ryg skruer så meget.

* Jeg er vokset op med "Matador" som 'baggrundsstøj'. Min mor og onkel er fanatikere og jeg kan stort set alle replikker udenad. 

* Jeg har altid haft store problemer med generthed.

* Jeg har en frygtelig vane med at rive i mine neglebånd, så de går betændelse i og de ser farlige ud.

* Jeg kan ikke have et sugerør i min drink uden at gennemtygge det til ukendelighed.

* Jeg kan ikke sove, hvis jeg ikke kan høre sekundviseren fra et ur tikke.

* Jeg tror, folk ville beskrive mig som 'hende med det lange hår' eller (og) 'hende den rundryggede'.

* Jeg har ikke nogen uddannelse. Måtte droppe ud af 3. g. pga. sygdom; forsøgte gennem en årrække at tage HF-enkeltfag med færre og færre timer ugentligt.

* Jeg blev førtidspensionist som 23-årig.

* Jeg er lidt flov over ikke at have uddannelse og arbejde og synes, det er lidt synd for mine forældre. Derfor er jeg også meget stolt af at have en bror, der er uddannet cand. scint. adm. og arbejder i Kvalitets- og Tilsynsstyrrelsen på Christiansborg og en anden bror, der netop er blevet optaget på RUC i samme studie.

* Jeg ville gerne have levet af at skrive (like that's possible!).

* Jeg bruger rigtig, rigtig meget tid på at læse og æææælsker Goodreads. Mit mål i år var 24 bøger - det skulle være lade sig gørligt, jo. Jeg mangler nu fire, så det kan vist lige nås. ;)

* Jeg elsker bogen "Men bedste hr. Hund" af Hanne Richardt Bech, som nok er min yndlingsbog.

* Jeg synes, det er vildt ovennævnte bog kunne have været en beskrivelse af min mors liv.

* Jeg er på Facebook og Fyldepennen hver dag, med mindre jeg skal noget andet, der optager dagen.

* Jeg plejede at skrive dagbog på Fyldepennen før, men stoppede til fordel for bloggen - her er jeg mere min egen herre og skal ikke indordne mig regler.

* Jeg skal helst have 12-16 timer søvn. Før jeg blev syg, sov jeg ellers aldrig. Mine forældre var fortvivlede over mig som barn.

* Jeg er natteravn og vil helst ikke i søvn før klokken to - det er ikke særlig smart, når man skal sove så meget.

* Jeg får nogle gange de vildeste angstanfald, når jeg får sygdomsattack. Især, hvis jeg ikke kan gå, har føleforstyrrelser eller rystelser. Jeg kan ikke forklare, hvad præcis, jeg er bange for (at det ikke går væk igen, vel?) og synes af en eller anden grund, det er vildt pinligt. 

* Jeg elsker Big Fish Games og især "Mystery Case Files"- serien og "Virtual villagers"-serien.

* Jeg synes, det er lidt flovt, at jeg sådan kan bruge dage på de spil.

* Jeg elsker spil i det hele taget. Jeg er vokset op i en familie, hvor der blev spillet mange kort- og brætspil. Min ældste lillebror var en meget dårlig taber. Han siger, det var fordi, jeg er skadefro ... det siger HG mærkeligt nok også!

* Jeg er ikke skadefro! Og er dertil også en god taber - selvfølgelig!

* Jeg er lidt forelsket i krokodillen fra Tulips-reklamerne. Og Rex fra "Toystory" ("Nu får jeg skyldfølelse").

* Jeg ville være Rex fra "Toystory", hvis jeg var en tegnefilmfigur.

* Jeg ser altid "Huset på Christianshavn" eller "Een stor familie", hvis jeg er ked af det, har meget ondt eller ikke kan sove.

* Jeg starter dagen med otte piller og et glad kold Cola (light!).

* Jeg er afhængig af Cola Light.

* Jeg kan i øjeblikke bedst lide Coca Cola light, men skifter mellem det, Pepsi Max og den billige fra Netto (bedre end vand).

* Jeg har som minimun 13 smykker på i det daglige. To tåringe, ni fingerringe og to armbånd. De bliver aldrig taget af. Derudover tager jeg ekstra smykker på, når jeg går nogen steder.

* Jeg er ikke så god til 'less is more' - og bliver kaldt 'skaden' eller 'juletræet'.

* Jeg tror ikke på horoskoper og læser dem aldrig.

* Jeg er agnostiker.

* Jeg vil gerne tro på, der er mere mellem himmel og jord.

* Jeg er i det hele taget meget interesseret i religion - især buddhisme og kristendommen.

* Jeg elsker religiøse symboler og har både buddhaer, kors, ikoner, new age-symboler, drømmefangere og meget andet strøet rundt omkring (læs: overalt!) i hjemmet.

* Jeg elsker træfigurer - og alt i træ.

* Jeg har det meget, meget svært med rod. Jeg føler at ydre rod afspejler indre rod ...

* ... Jeg er ikke desto mindre verdens største rodehoved!

* Jeg er medlem af et kor, men synger aldrig højt, når andre hører det. Jeg kan ikke lide, at andre hører mig synge og hvis det kun er sopranerne (som jeg er), der skal synge, mimer jeg nogle gange af frygt for, de andre skal høre mig.

* Jeg skulle for nogle år siden har været med til at synge for dronningen, men blev (surprise surprise!) syg.

* Jeg har til gengæld været med til at synge for Anders Fogh, mens han var statsminister. 

* Jeg har været på nettet siden 1995 - hvor jeg var én af de eneste i klassen, der havde computer.

* Jeg bliver meget hurtigt såret.

* Jeg tror altid det er min skyld, hvis nogen pludselig ikke snakker med mig mere.

* Jeg husker skræmmende godt og detaljeret.

* Jeg er god til at lave (tegneserie)stemmer.

* Jeg kommer altid til at sige noget uheldigt, når jeg tager telefonen (som f.eks. "Det er gerningsstedet", "Lines bukser", "Phoebas privatsekretær" eller lignende).

* Jeg elsker dyr og især katte. Jeg kunne ikke leve uden mindst én kat i hjemmet.

* Jeg har verdens mest uopdragne køtere. De er skønne, men helt umulige. Frik er fra en hvalpefabrik og må have været tabt på staldgulvet som barn. Phoeba tror bare, hun ejer hele verden og kan ikke se en røv uden at voldtage de ... selvom hun er en hunhund.

* Jeg synes duften af katte- og kaninpels er den bedste i verden. 

* Jeg snakker med mine forældre hver dag.

* Jeg ser mine forældre og mormor hver søndag, hvor vi spiller kort og spiser sammen. Gennem årene har det udviklet sig til en spilleklub, hvor vi smider en femmer i bøssen pr. mand. Når den så er fyldt, tager vi ud og spiser, til et teaterstykke eller lign.

* Jeg har et anstrengt forhold til det at blive ældre - it freaks me out!

* Jeg fandt mit første grå hår for nogen tid siden.

* Jeg synes det er meget snyd, da min mor var 42 før hun fik sit første grå hår!

* Jeg er allergisk overfor hårfarve - aaarg!

* Jeg handler stort set aldrig i rigtige butikker, men altid over nettet.

* Jeg er meget følsom og bliver hurtigt slået ud.

* Jeg græder stadig som en femårig, hvis jeg skal være væk hjemmefra mere end 24 timer.

* Jeg kan ikke lide at rejse alene.

* Jeg kan - efter jeg blev syg - slet ikke lide at være alene.

* Jeg har oplevet at se ånder og talt med døde - de er meget insisterende, selvom jeg ikke tror på den slags.

* Jeg kan heldigvis 'slå evnen fra'.

* Jeg kan dog ikke kontrollere mine drømme og får nogle gange varsler.

* Jeg ved godt, jeg lyder totalt loco nu!

* Jeg drikker stort set aldrig alkohol, da vi har en (tørlagt!) alkoholiker i familien. 

* Jeg mener, gennemsnitsdanskere drikker alt for meget og synes det er trist, man ikke længere kan finde ud af at more sig uden alkohol. 

* Jeg kan heller ikke rigtig lide smagen af alkohol (den smager af dårlige minder!).

* Jeg har aldrig haft tømmermænd - heller ikke selvom jeg et par gange har været totalt i hegnet.

* Jeg elsker duften og smagen af kardemomme.

* Jeg er og har været vegetar i 17 år - både fordi jeg ikke bryder mig om det, at man slagter dyr, men også fordi, jeg ikke kan lide smagen.

* Jeg synes, det er mere okay, at spise fisk, fordi de har levet et frit liv - jeg spiser dog stort set aldrig fisk, fordi jeg ikke bryder mig om smagen.

* Jeg synes, det er lidt sært, jeg bor på Bornholm og aldrig spiser stegte sild.

* Jeg har en forfærdelig sød tand og er vokset op i en familie, der gør sig i store kaffeborde.

* Jeg kan dog ikke så godt lide flødeskum - det smager ikke rigtig af noget. Creme fraiche er meget mere mig.

* Jeg elsker Dreams is og savner dem med kirsebær- og lakridssmag. I det hele taget er jeg med tiden blevet meget mere til yoghurtis end flødeis.

* Jeg har verdens grimmeste hud og går helst ingen steder uden foundation, pudder og mascara. 

* Jeg er nærsynet (-3.25 og -3.00) og bruger briller eller kontaktlinser.

* Jeg bliver kaldt snerpet (tilmed af gamle damer!) og bryder mig ikke om at folk snakker åbent om sex og samlejer, og bliver ilde tilpas, hvis jeg ser film, hvor de fornicerer for åben skærm; selvom (eller fordi?), jeg har meget frigjorte forældre.

* Jeg har - og hader mine - fede ankler.

* Jeg kan godt lide, ting har en sjæl og elsker derfor arvestykker og genbrug og loppemarkeder.

* Jeg kan ikke slå nogen ihjel - heller ikke insekter. De kan jo ikke gøre for, de blev født som f.eks. en edderkop eller en grim regnorm.

* Jeg ville ønske, jeg var mere udadvendt, men er egentlig meget introvert.

* Jeg hader at snakke i telefon.

* Jeg kunne gøre dette i hundrede år, fordi jeg elsker at snakke/skrive om mig selv. Totalt egotripper! c",)

* Jeg håber, dette vil inspirere dig til et lignende indlæg, da jeg godt kan lide at vide mest muligt om andre mennesker.

* Jeg tror, dette var 100. :)

* Jeg kan ikke tælle, så det blev muligvis til 102!