Allerede i morges ved titiden dannede varmen hedebølger i horisonten. Så ved man ligesom godt, det bliver en af de dér dage, hvor det eneste, der burde været på programmet er dette:
Det var der jo så ikke. Tværtimod ventede indfangelse af tre katte; en køretur på sammenlagt 1½-2 timer med indlagt kattejammer-musik; klipning af kløer og potepels på Fodvorten (vores Cavalier, Frik) samt massiv oprydning og rengøring.
Cleo har aldrig tidligere været besværlig at have med i bur. Hverken da vi fandt hende og slæbte hende med hjem fra havnen, eller da hun efterfølgende skulle til dyrlæge, eller da vi hentede hende i Hasle, hvor hendes tyske forældre lå med deres båd og vi hentede hende hjem til os igen. Så HG fandt hendes bur frem ... hvorefter hun fór ind under sofaen! Hun skulle da ikke hjem til Tyskland, nahaj! Måtte lokke hende ud med frisk foder i skålen, hvorpå jeg snuppede hende, før hun kunne nå at få så meget som én mundfuld. Det hævnede hun dog - hun lod simpelthen bunden gå, så der drev pis ned ad mine bare ben, ned i sofaen og helt ned i mine nye Stylesnob! Måtte i gang med panikrengøring af mig selv og omgivelser, mens HG fik de to andre indfanget og sikkert lastet i Ewald (vores bil). Og så ellers af sted med en snert af pisselugt mellem lårene, stress-sved mellem ballerne og myoser i nakken.
Og så er det, jeg næsten takker guderne for, at Skodaben (vores forrige bil) brød sammen sidste år. For Ewald har aircondition! Selv kattene holdt op med at gale helt så ynkeligt, da de kunne mærke den kolde brise.
 |
| Lige en hjælp til nye læsere: Familiegalleriet. |
Nåede dyrlægen til tiden og var sveddryppende, da vi gik derfra. HG sveder aldrig. Dyrlægen gjorde heller ikke (og deres klinik er såååå varm - selvom vinteren er der kogende!), Myrledyret og Samsara virkede også fattede. Men Cleo satte fede svedaftryk fra sine poter på dyrlægens bord. Der var et helt speedmark efter hende, da vi åbnede buret og hun kunne drøne ind igen. Denne gang uden problemer (det var lige før, hun selv smækkede lågen i!), hun skulle ikke engang hjælpes på vej - hun skulle bare med hjem da! Mens de to andre blev undersøgt, kunne jeg mærke, hvordan sveden bare begyndte at pible ud af alle porer. Må have lignet hedeslagsramt kvinde i overgangsalderen ... efter et styrtebad. Ved ikke, om det er PCOS, der giver mig disse hedeture (
Kunne slet ikke køle ned på vejen hjem. Dampede så man skulle tro det var løgn. Endte med at køre om en tankstation og købe sodavandsis trods slankekur.
Vel hjemme var det så tid til, at den lille fodvorte skulle ordnes. Det startede også fint, selvom hun er hys. Hun skriger altid op ved den mindste ting. Så hun skreg selvfølgelig også da jeg klippede hendes kløer. Måtte til sidst opgive den allersidste. Og hvad sker der, da jeg rejser mig? Et eller andet siler ned af mine lår - dog ikke pis denne gang. "Det er lort! Hun har sgu skræk-skidt på mig!" hylede jeg op. HG pegede på min arm, der også var dækket. "Nope, hun har blødt på dig!"
Åh gud, hvor frygteligt. Har aldrig haft det så skidt med mig selv. På hendes sidste klo kom jeg til at klippe for tæt. Holdt hende i mine arme, mens HG fandt papirer for at redde mig og druknende sofa. Var næsten allerede på vej til dyrlæge igen i tankerne, da HG fik manet mig til besindighed
... Okay okay - med flødeskum.
Men hvordan modstår man dette her:
NU er jeg altså også bare udmattet. På 'puuuuha'-måden, hvor man tager sig til håret og stønner lidende, mens man hører sengen kalde.
Sikke nogle skønne dyr I har(:
SvarSletJeg er selv meget hys omkring at tage til dyrelægen, og ender altid med, vi tager afsted, fordi min kæreste kan ikke få mig ned på jorden igen.
www.dyreglad-pige.blogspot.com
Haha, lidt det samme her! Jeg er vist ligesom min far. Da jeg og mine brødre var små, skulle der intet til, før han flippede ud og tilkaldte hjerteambulance. Da min bror var et år væltede han, mens min far gik i haven med ham. Min mor lå og sov til middag. Hun vågnede til lyden af sirener og opdagede, at ambulancen holdt foran vores hus. Så var det ind i ambulancen med morgenhår og i sutsko, mens min far stod med fortvivlet blik og mig på armen og vinkede farvel. På Hvidovre Hospital vaskede de min bror med en klud og sendte min mor hjem igen (han havde revet tungebåndet over, men blødningen var standset af sig selv). Min mor vandrede hjem i sutsko, med brormand sovende på armen og blussende kinder. Og skideballe til min far. Et år senere var det min tur - 40 i feber, babuh-babuh. Det var mæslinger, og jeg blev undersøgt i et kosteskab, fordi lægen ikke ville have mig ind på børneafdelingen og smitte de andre. Efter kort tid i skabet (høhø), var det hjem igen. Måske er det fordi, han er apoteker; man bliver skadet af for meget viden. c",)
SletSå jo, vi har også haft en del alarmudrykninger til vagtdyrlægen - men hellere komme en gang for meget end en gang for lidt. Og de fleste gange har der desværre også været noget galt. Men nogle gange skal jeg altså også bare lige tælle til ti, hvorpå jeg opdager, at det er fantasien og ikke mine dyr, den er gal med. c",)
Hvor mange dyr har I?