Jeg korser mig!

Jep, jeg er vild med dem for tiden, korsene (eller for tiden og for tiden ... har jo altid haft noget med religiøse symboler) og det samme er moden heldigvis. Dog er der ét smykke i min garderobe, der ikke er en nyere sag. Tværtimod faktisk. Jeg fik det i dåbsgave af min farmor og farfar. Præcis, hvor det stammer fra, har mine forældre ikke kunnet fortælle - og min farmor og farfar er forlængst under mulde. Men det har været min farmors og i familien meget længe. En del af mine forfædre i den gren af familien var præster, så måske er det et, de har fået lavet? Der er dog noget katolsk over det. I protestantismen er det mere Dagmarkorset man ser - sådan et fik jeg da også i dåbsgave. Men der er nu noget helt, helt specielt over mit store sølvkors. Det har så mange fine detaljer, at man bare kan stirre på det i timevis. Pt. ligger det på min stak af Bibler og salmebøger (også arvestykker) og venter på, jeg får sat det på en ny kæde.