Nr. 5/5 - om bæ-bæver og blege baller

For nogen tid siden, blev jeg tagget af Rikke fra Believe in Butterflies i bloglegen "Nr. fem og nr. fem".

Reglerne var:

- Find din mappe med billeder på computeren
- Vælg mappe nr. fem
- Find billede nr. fem
- Smid den på din blog med en beskrivelse
- Tag fem andre bloggere 

Jeg må indrømme, jeg fik lidt sommerfugle i maven. For mine billedmapper er ét stort rod! Lidt ala min taske (og mit liv). Nogle mapper har ligesom 'delt' sig, så de samme billeder ligger i flere mapper - nogle kun med ét billede i hver. Mapper med billeder til bloggen, sjove billeder fra nettet og private billeder er rodet sammen. Slørede billeder, der bare skulle slettes ligger der stadig, og ikke mindst har jeg mange pinlige - som i RIGTIG pinlige - billeder liggende. F.eks. har HG og hans bror en eller anden mani med at tage billeder af f.eks. ... æh, ja toiletbesøg! Jeg beder altid HG om at slette de billeder. Hvis min mormor klager over skinnebenssår, sorte baller eller andet, stiller han også altid op som fotograf. Hvis han skal undersøge noget på sin krop ("Tænk, hvis det var en flåt!") og han ikke lige har adgang til området, kommer kamera og zoom også frem. Med tiden har jeg næsten udviklet en fobi for det kamera! Engang mine forældre købte en pakke minifrikadeller i Netto til deres hund (de passede perfekt til at putte hendes piller i) var der en LORT i pakken. Den blev også lige knipset! (Senere viste det sig, at det heldigvis ikke var en lort - selvom den havde formen (rigtig kringleformet med fin top og det hele) og lugten til det. Det var åbenbart noget kødmasse, der havde samlet sig i en maskindel, var rådnet og kommet med i pakken (tør jeg sige, en lort havde været bedre?). Aldrig har familien haft større forståelse for, at jeg har valgt vegetarlivet. Min mor var i flere uger ude af sig selv. Hun har det med altid at komme hjem med de indkøb, der er noget i vejen med. Mangen gang - også i min barndom - har hun måtte i Netto, Kvickly eller SuperBrugsen og klage over varer. Engang vi skulle have gæster, blev der smidt en særlig fin - og dyr - steg i ovnen. Midt i processen med madlavning kom teenager mig ud i køkkenet og spurgte, om ikke kattebakken trængte til at blive tømt? Min mor stak hovedet ud i bryggerset - den var da helt ren! "Jamen, her lugter da af lort!" Udbrød jeg. Min mors næsebor gav sig til at vibrere. "Tænk ... jeg synes pludselig, du har ret!" Alle husets beboer blev beordret til at tjekke fodtøj for eventuelle gevinster under sålen. Mindstemandens ble blev tjekket. Husets dyr blev tjekke i bagsmækken. Intet var at finde ... før min mor åbnede ovnlåget for at tjekke stegen og den værste stank bredte sig! Fordærvet steg. Jeg husker ikke, hvad nødløsningen blev. Men jeg husker dagen efter, hvor vi var i Netto. Min mor kan være en ret så bestemt dame, der ikke finder sig i noget. Og så har hun verdens lyseste stemme, som er en fryd at lave parodi på (jaja, jeg har også arvet den dér tegneserieklang). Mit talent for at opsnuse spænding har aldrig fejlet noget. Når noget er ved at gå i svang, er jeg der med det vuns. Så jeg var med i Netto og stod frydefuldt bag min mors ryg, mens hun med sin tegneseriestemme fortalte uddeleren: "Og jeg kan godt fortælle dig, der lugtede af æggefims i HELE huset!" Min bror og jeg stod bag hendes ryg og var ved at dø af grin. "Nej, føj da!" udbrød manden (hvad skal man ellers sige?) og derefter: "Vil du have en ny?" Min mor: "Nej, det KAN jeg godt fortælle dig, det har jeg SANDLIG ikke lyst til!" Selv nu - over 16 år senere, kan jeg ikke skrive om episoden uden at hoppe af grin foran tastaturet. Min mor står for mange mindeværdige citater hjemme hos os. Hendes store, dådyrøjne, den lyse stemme, det hidsige temperament og så alle disse guldkorn ... livet ville være SÅ kedeligt uden min mor!
     Det sker også at HG bliver sat til at knipse billeder af min skæve ryg, min fede røv, (så jeg kan finde ud af, hvilke stillinger jeg skal undgå flashe den i) og meget, meget andet charmerende. Sidste år, skulle vi aflevere en kopi af de billeder, HG havde taget til min svoger og svigerindes bryllup. En dag vi alligevel var i byen, og HG havde kameraet med, kørte vi inden om. Og nu sker det pinlige ... Billederne lå i samme mappe som nogle af mine fedmebilleder! Spørg mig lige, om jeg kunne have gravet mig ned! Fniste ukontrollabelt og hikstede nervøst op om, at det da var godt, min mormors baller og skinnebenssår ikke var med. Bare sådan lige for at kaste søgelyset over på en anden. Svoger er dog ikke sart. Han kunne tilmed fortælle underholdende historie om engang, hvor han ikke lige havde fået tømt kameraet for lokumsbilleder. Min svigerinde skulle så uploade billeder, og pludselig lyder det: "Ad for helvede ... hvad fanden er nu det for noget?!" Kan lige se hende for mig. Min svigerinde med sin fine, lyse stemme, det yndige ansigt, men også rappe kæft. Ville SÅ godt have været en flue på væggen. Ingen kan sige ting så underholdende som hende. 
     Nå, men i hvert fald frygtede jeg lidt at det var sådan et billede, der var fem af fem. Jeg må dog også indrømme, at jeg har snydt lidt. For i min mappe nr. fem, var der kun to billeder! Så jeg tog mit Picasaalbum nr. fem af fem, og det er dette:

Det er taget af HG på en af hans mange vandreture med kameraet. Her kom han forbi en valmuemark. Jeg kan jo ikke se valmuer på marken, fordi jeg er farveblind. Så det røde forsvinder for mig, når det drukner i alt det grønne fra marken. Men her faldt HG altså over marken en tåget dag, hvor det røde rigtig slog igennem (hvilket man jo så ikke ser lige ser her). Jeg kan godt lide detaljerne med edderkoppen, det fine spind, den røde valmue, man fornemmer nerderst i billede og tågen bagved det hele. Der er en sarthed over billede, jeg rigtig godt kan lide.

Ja, det var måske ikke verdens mest ophidsende indlæg. Og som sædvanlig har jeg svært ved at fatte mig i korthed. :)

Jeg ved ikke helt, hvem jeg skal tagge. Så jeg vil egentlig lade udfordringen være åben, for dem, der kunne tænke sig at lege med.