Owl always love you

"I wise old owl sat in an oak,
The more he heard the less he spoke;
The less he spoke the more he heard.
Why aren't we all like that wise old bird?"
- Edward Hersey Richards

Det er nok ikke gået hen over hovedet på dig, at jeg elsker dyr. Og især ugler, står mit hjerte nær. Mit liv er fyldt med ugler. Der er smykker, træfigurer, billeder, puder, lysestager - overalt omkring mig residerer de.

Ugler er 'the nerd of the forest'. I tegnefilm, er de Kloge Åge'rne. De er forbundet med litteratur (som om muligt står mit hjerte endnu mere nær) og  ligner, med deres store smukke øjne, menneskenes brainiacs med alt for store briller. 

Engang var min bror, mor og jeg til foredrag hos en shaman. På et tidspunkt skulle vi lukke vores øjne, mens han spillede på tromme. Selvom vi sad i et af bibliotekets foredragslokaler, blev stemning helt magisk og intens. De lukkede øjne skjulte de verdslige omgivelser. Trommen bankede derudaf, mere og mere stille, sammen med pulsen, der faldt og faldt. En røgelse steg op fra en skål ...    

     Jeg ser en skov for mig. Vandrer gennem et tæt buskads, hvor træerne slår mig i ansigtet. Våde stænk fra bladene driver ned ad min krop. Det er mørkt, men over mig lyser fuldmånen med en ring om. Der er stille. Kun en lyd af hav og så en svag tromme. Jeg kan lugte et bål et sted langt, langt væk. Så kommer jeg ned til en strandbred. Vandet slår indover mine bare tæer. Det er lunkent. "Nu vil jeres beskytterdyr vise sig for jer ..." lyder det et sted, langt, langt herfra. Og pludselig hopper en delfin op af havet nogle meter fra mig. I en stor bue. Han griner med sin gnæggende stemme. Jeg kan se smilet, der spiller i mundvigene, viser mig de små tænder. Månelyset spiller på hans blanke våde krop, så den skinner i sølv- og guldfarver.

Jeg åbner øjnene. Hårene på mine arme rejser sig, selvom vinduerne til gården er lukket. Wow, det var intenst. 

     "Hvad så du?" spørger jeg min mor. Hun fortæller, hun var ude at køre. Pludselig springer den smukkeste hjort ud foran hende. Lyskeglerne spiller i dens øjne, men den spiler ikke øjnene op, er ikke bange. Og bliver ikke ramt. 

     Min lillebror, der ikke tror på andet end hvad han kan se, sidder tavs ved siden af os. 

     "Så du noget?" spørger jeg, og regner med, han svarer 'nej'. Jeg tvivler på, om han overhovedet har haft øjnene lukkede. 

     "Jeg så en ugle!" siger han pludselig. Og vi kan ikke lade være med at le. For selvfølgelig så han en ugle! Hvordan kunne han have set andet? Og latteren bliver bare ved og ved. Jeg ser uglen, dens store øjne og min lillebror, der sidder dér på stolen og trykker sig. Hvordan kan han eje andet end en ugle? Den sad i et træ og kiggede misbilligende på ham med sine øjne så store som tekopper. Så lettede den, fløj nedover hovedet på ham, strejfede ham næsten, og siger - indirekte - 'ja, du er ikke sådan at passe på, makker!'. Uglen og min bror. Min bror og uglen. Hvordan kunne det være anderledes?

Jeg har aldrig sagt det til ham, men jeg blev lidt jaloux. Jeg vil også have en ugle! Jeg vil have alle dyrene. Ikke fordi min delfin ikke passer på mig. Men jeg vidste godt, han var der. Og jeg ved også, hvad han hedder. Så det at min mor og lillebror fik denne oplevelse, der var meget mere intens end min, synes jeg er lidt snyd. Ikke at min ikke var intens nok endda. Men jeg har jo drømt om min delfin (har ikke lyst til at dele hans navn med nogen), siden jeg var barn. Han kommer til mig i mine drømme, og når jeg mediterer. Og hvis jeg skal pløje mig gennem hårde tider, kan jeg mane ham frem ved at kalde, og mærke, hvordan hans sølv- og guldsprudlende lys omgiver mig som en beskyttende aura, mens han gnægger mod nattehimlen, i en verden langt herfra.

 Så selv om delfinen er mit dyr, er uglen min store kærlighed. Den er smuk, ophøjet, selvoptaget, sig selv. Og den bebor alle rum i vores hus. Hvis jeg ikke selv kommer slæbende med ugler, gør HG det, da han ved, hvor nær de står mit hjerte. Eller jeg får dem i gaver, f.eks. til min fødselsdag.

Som jeg ser det, kan man godt have flere dyr. Min delfin passer på mig og tager sig af min ... 'sjæl' om du vil. Kattedyrene betager mig og bringer skønhed ind i min verden. Jeg elsker billeder og tøj med disse storslåede dyr. Jeg elsker at se programmer om dem. Og jeg elsker at se ind i Sipzappens øjne, hvor der bor samme troldsplint, som der gør i den vilde løve.

Uglen er så mit kreativitetsdyr. Den står for (især) skrivekunsten og tegnekunsten. Den inspirere mig på en måde, jeg ikke kan beskrive. Men ligesom musikken kan hjælpe mig på vej i min skriveprocess, mane de følelser frem, jeg vil have ned i teksten, kan uglen, med sit blik, også hjælpe.

... Giver det mening? Og har du et dyr?