Jep, tre skønne damer. :) Vi har også en fjerde, en Maine coon, men hun slap for dyrlægen i denne omgang. Vi havde også indtil for få måneder siden en sort/hvis hankat, der ligner Cleo på billede nr. tre, men han fik polycystiske nyrer og døde efter kort tid sygdom. Han var ellers vores første kat, så det var hårdt - især da han var tilløber og det krævede SÅ meget arbejde og SÅ mange penicillinkure at få en kat ud af ham. 12½ skønne år nåede vi at få med ham. På ét år har vi på den måde mistet vores to første katte, som begge var tilløbere, til sygdom. Et katteliv er bare aldrig langt nok. Til gengæld har vi så nu fået vores gamle pige, Cleo, tilbage. Vi har vores Maine coon, Sipzap, og vores to store killinger - Supaya (den hvide) og Samsara (den smoke-farvede på billede nr. 4).
Var din hvide kat også døv, som vores lille Myrledyr Supaya er det?
Det er aldrig rart at miste et kæledyr. I år mistede vi vores kat Freja. Hun var datter til vores kat, Nala. Men Freja blev kørt ned og døde. Og hun var kun 8 måneder.
Min hvide kat var halvt døv. Så visse ting hørte hun og andre ikke. Hver gang jeg ser en hvid kat, minder det mig bare om hende. Og sådan er det også med sorte. Så minder de mig om vores tidligere hankat, men han løb væk, og så efter et år, opdagede vi ham over ved vores Føtex, og jeg var så tæt på at tage ham med hjem, indtil jeg opdagede, han havde fået øremærkning, og har set ham senere hen derover. Og han ser ud til at have det godt.
Uh, det må være hårdt at miste dem for tidligt pga. uheld, som f.eks. trafikdrab. Og så så ung. :( Det er en af de ting, jeg er glad for ved at bo på landet - jeg føler mig mere tryg ved at lukke mine katte ud ... Ja, katte siger jeg nu. Sipzap kommer ud, men Supaya gør ikke, da hun er døv. Samsara skal først øremærkes og steriliseres, så hun må også nøjes med indelivet endnu. De to hænger sammen som ærtehalm (mine to små salt- og peber-killinger), så mit håb er, at Supaya måske vil kunne komme ud og 'bruge' Samsaras hørelse. Hun elsker at komme ud i snor og har bare så meget krudt - hun elsker at jage, klatre m.v. Så det er synd, hun skal være inde. Og da vi bor på landet og på blind vej som sidste hus, regner jeg lidt med, hun bliver udekat på et tidspunkt. Alle på vejen er også informeret om hende, i tilfælde af hun skulle stikke af. Så ved de, hvorfor hun ikke reagerer, hvis de holder og dytter, og de kan være ekstra obs. når de drejer om hjørnet ned mod vores vej. Cleo kommer ikke ud, da hun jo er en vandrer (hun viser nu heller ikke interesse for udelivet); jeg vil ikke risikere at skulle hente hende i Sverige eller Tyskland. ;) Da vi fandt hende troede vi også, hun var hjemløs, fordi hun ikke havde øretatoveringen. Men hun havde jo så chip i stedet - man er bare vant til at kigge efter halsbånd og øretatoo og hun havde ingen af delene. Hun er dog også så sort i ørerne, at man stort set ikke ville kunne se en mærkning der.
Nej, hvor må det være underligt at genfinde sin egen kat og så se, at han har fået nyt hjem. Men også bedre end at man aldrig får vished.
Mine katte ville ikke fungere som indekatte, fordi de går og mijaver for at komme ud. Fx når vi har skulle holde Simba inde, fordi han skulle til dyrelægen næste morgen, har han snakket hele natten, fordi han vil ud. Og Nala fanger mange mus og sådan. Men nu er de også vant til at være ude jo. Min gamle hvide kat Duchess var inde kat, men så besluttede jeg mig for, hun skulle komme ud. Jeg forstår godt, du er nervøs, nu når hun er døv. Jeg er ikke tryg ved at lukke mine katte ud længere, nu når vi har mistet Freja. Før var jeg tryg, fordi jeg troede ikke, jeg ville miste en kat sådan, men tryg bliver jeg nok aldrig, men nu er de ude katte, og de skal ikke "lide" fordi jeg ikke er tryg. Jeg forstår godt, du ikke tør lukke Cleo ud, når hun før har været stukket sådan af.
Ja, det er hårdt at se ham, når man ved, man ikke kan få ham med hjem, men er i det mindste godt, han lever og har det godt(:
Planen er også, at Myrledyret skal ud (og ikke kun i snor). Hun var bare klar før moar var. Så så man lige den lille snigepels. c",) Nu skal Samsara snart øremærkes og steriliseres. Så bliver der åbnet for alle ... måske. Er stadig i tvivl mht. Cleo. Hun har ellers ikke vist interesse for at ville ud, men i dag hang hun så pludselig i det åbne vindue med overkroppen dinglende udenfor og underkroppen spjættende i armene på HG indenfor. Myrledyret har åbenbart lært fra sig. Og jeg som troede, hun var tilfreds med at ligge dér i sin gyngestol og lege gammel tyst kat på aftægt. Hun har åbenbart stadig lidt jagt tilbage i sig. Men man forstår hende da sådan set også godt: Når hun nu kan ligge dér i gyngestolen med udsigt til et yderst varieret menukort (læs: Vores terrasse med diverse fugle). c",)
Tak, synes også selv de er ret så nuser. c",) Var lige inde og kigge hos dig - elsker hundebillederne af Daisy og Mango. Vores to hunde kommer sammen med vores forældres hund hver søndag. De mistede deres gamle hund for et par måneder siden - de tog hårdt på vores hunde. De kan ikke forstå, hun ikke er der om søndagen. Nu er der i stedet en lille hvalp (og så en hanhund!), det ved de ikke helt, hvordan de skal forholde sig til ... c",)
Nurh, hvor de søde.
SvarSletDen hvide ligner min gammel kat, som også var hvid med 2 farvede øjne, og den sorte ligner min gammel hankat(:
www.dyreglad-pige.blogspot.com
Jep, tre skønne damer. :) Vi har også en fjerde, en Maine coon, men hun slap for dyrlægen i denne omgang. Vi havde også indtil for få måneder siden en sort/hvis hankat, der ligner Cleo på billede nr. tre, men han fik polycystiske nyrer og døde efter kort tid sygdom. Han var ellers vores første kat, så det var hårdt - især da han var tilløber og det krævede SÅ meget arbejde og SÅ mange penicillinkure at få en kat ud af ham. 12½ skønne år nåede vi at få med ham. På ét år har vi på den måde mistet vores to første katte, som begge var tilløbere, til sygdom. Et katteliv er bare aldrig langt nok. Til gengæld har vi så nu fået vores gamle pige, Cleo, tilbage. Vi har vores Maine coon, Sipzap, og vores to store killinger - Supaya (den hvide) og Samsara (den smoke-farvede på billede nr. 4).
SletVar din hvide kat også døv, som vores lille Myrledyr Supaya er det?
Det er aldrig rart at miste et kæledyr.
SvarSletI år mistede vi vores kat Freja. Hun var datter til vores kat, Nala.
Men Freja blev kørt ned og døde. Og hun var kun 8 måneder.
Min hvide kat var halvt døv. Så visse ting hørte hun og andre ikke.
Hver gang jeg ser en hvid kat, minder det mig bare om hende.
Og sådan er det også med sorte. Så minder de mig om vores tidligere hankat, men han løb væk, og så efter et år, opdagede vi ham over ved vores Føtex, og jeg var så tæt på at tage ham med hjem, indtil jeg opdagede, han havde fået øremærkning, og har set ham senere hen derover. Og han ser ud til at have det godt.
www.dyreglad-pige.blogspot.com
Uh, det må være hårdt at miste dem for tidligt pga. uheld, som f.eks. trafikdrab. Og så så ung. :( Det er en af de ting, jeg er glad for ved at bo på landet - jeg føler mig mere tryg ved at lukke mine katte ud ... Ja, katte siger jeg nu. Sipzap kommer ud, men Supaya gør ikke, da hun er døv. Samsara skal først øremærkes og steriliseres, så hun må også nøjes med indelivet endnu. De to hænger sammen som ærtehalm (mine to små salt- og peber-killinger), så mit håb er, at Supaya måske vil kunne komme ud og 'bruge' Samsaras hørelse. Hun elsker at komme ud i snor og har bare så meget krudt - hun elsker at jage, klatre m.v. Så det er synd, hun skal være inde. Og da vi bor på landet og på blind vej som sidste hus, regner jeg lidt med, hun bliver udekat på et tidspunkt. Alle på vejen er også informeret om hende, i tilfælde af hun skulle stikke af. Så ved de, hvorfor hun ikke reagerer, hvis de holder og dytter, og de kan være ekstra obs. når de drejer om hjørnet ned mod vores vej. Cleo kommer ikke ud, da hun jo er en vandrer (hun viser nu heller ikke interesse for udelivet); jeg vil ikke risikere at skulle hente hende i Sverige eller Tyskland. ;) Da vi fandt hende troede vi også, hun var hjemløs, fordi hun ikke havde øretatoveringen. Men hun havde jo så chip i stedet - man er bare vant til at kigge efter halsbånd og øretatoo og hun havde ingen af delene. Hun er dog også så sort i ørerne, at man stort set ikke ville kunne se en mærkning der.
SletNej, hvor må det være underligt at genfinde sin egen kat og så se, at han har fået nyt hjem. Men også bedre end at man aldrig får vished.
Mine katte ville ikke fungere som indekatte, fordi de går og mijaver for at komme ud. Fx når vi har skulle holde Simba inde, fordi han skulle til dyrelægen næste morgen, har han snakket hele natten, fordi han vil ud. Og Nala fanger mange mus og sådan. Men nu er de også vant til at være ude jo. Min gamle hvide kat Duchess var inde kat, men så besluttede jeg mig for, hun skulle komme ud.
SletJeg forstår godt, du er nervøs, nu når hun er døv.
Jeg er ikke tryg ved at lukke mine katte ud længere, nu når vi har mistet Freja. Før var jeg tryg, fordi jeg troede ikke, jeg ville miste en kat sådan, men tryg bliver jeg nok aldrig, men nu er de ude katte, og de skal ikke "lide" fordi jeg ikke er tryg.
Jeg forstår godt, du ikke tør lukke Cleo ud, når hun før har været stukket sådan af.
Ja, det er hårdt at se ham, når man ved, man ikke kan få ham med hjem, men er i det mindste godt, han lever og har det godt(:
Planen er også, at Myrledyret skal ud (og ikke kun i snor). Hun var bare klar før moar var. Så så man lige den lille snigepels. c",) Nu skal Samsara snart øremærkes og steriliseres. Så bliver der åbnet for alle ... måske. Er stadig i tvivl mht. Cleo. Hun har ellers ikke vist interesse for at ville ud, men i dag hang hun så pludselig i det åbne vindue med overkroppen dinglende udenfor og underkroppen spjættende i armene på HG indenfor. Myrledyret har åbenbart lært fra sig. Og jeg som troede, hun var tilfreds med at ligge dér i sin gyngestol og lege gammel tyst kat på aftægt. Hun har åbenbart stadig lidt jagt tilbage i sig. Men man forstår hende da sådan set også godt: Når hun nu kan ligge dér i gyngestolen med udsigt til et yderst varieret menukort (læs: Vores terrasse med diverse fugle). c",)
SletEj, hvor er de altså bare søde! Elsker kæledyr
SvarSletHåber du vil være fast læser hos mig, ligesom jeg er blevet hos dig.
KH Line
HoukjaerH.blogspot.dk
Hej Line
SletTak, synes også selv de er ret så nuser. c",) Var lige inde og kigge hos dig - elsker hundebillederne af Daisy og Mango. Vores to hunde kommer sammen med vores forældres hund hver søndag. De mistede deres gamle hund for et par måneder siden - de tog hårdt på vores hunde. De kan ikke forstå, hun ikke er der om søndagen. Nu er der i stedet en lille hvalp (og så en hanhund!), det ved de ikke helt, hvordan de skal forholde sig til ... c",)