Skulle egentlig have haft en stilledag. Stilledage er dage, hvor alting foregår i roligt tempo. Hvor der er tid til TV, til at læse blog, til at læse bøger, til at snakke i telefon, at stene på Facebook, at rydde op og slappe af.
Eksempler på stilledage |
Vågnede så først klokken 13:30. HG kunne meddele, at Zappepoten ikke var bedre ... faktisk lidt værre. Undersøgte hende - på den vrangvillige måde. Mens HG kom igennem til dyrlægen og fik akuttid. Ind med Zap i kasse. Ud af garage med Ewald. Ned med makeup og tøjstykker i tasken, og af sted. Mens HG kørte, forsøgte jeg at male ansigt på og få styr på tøjet, samtidig med jeg spiste (eller drak (Nupo igen!)) morgenmad.
Vel ankommen hos dyrlægen blev vi modtaget med åbne arme må man sige. Jeg gik syngende ind i klinikken på Kurt Thorsen-måden: "Så har I os tilbage!" (Jeg har aldrig påstået at være normal!). Et par klienter kiggede mærkeligt, én kom hen og beundrende den handicappede, men stadigt lige kønne Zappepige. Sekretær grinede og spurgte, om det var den afhøvlede Sipzap, der ankom. Jep, et styks poteplaget dyr til tjeneste. En af dyrlægerne, Pia, kom valsende forbi. Fortalte, hun ville lade os komme ind hos Carsten, der gerne lige ville tale med os. Fik knus og kys. Har åbenbart totalt VIP-status hos dyrlægen. Lige før de rullede den røde løber ud. c",) Så ved man da, man behandler sine dyr godt.
Zappen og mandagsrod |
Heldigvis intet galt med poten. Vi var bange for, der kunne sidde en brod fra en bi, at den kunne være brækket eller andet. Ingen grund til panik - endnu et af mine neurotiske tilfælde. Må lære at slå håndbremsen til! Hun fik et skud forebyggende penicillin (skulle have spurgt, om jeg også kunne have fået ét! c",)) og smertestillende. Vel hjemme igen blev poten grundigt vasket og studeret, som var den et fremmedlegeme, hun ikke ville kendes ved. Hun støtter dog på den igen efter at have fået smertestillende.
En vred patient - bemærk killer-blikket! |
Er egentlig lidt stolt af mig selv og hvad jeg har formået at nå i dag - med HGs hjælp. Når man starter så sent at den halve dag allerede er gået, og først kommer hjem fra dyrlæge ved halvfiretiden, synes man, det er begrænset, hvad der er tilbage. Har dog fået rettet op på et par hængepartier.
Har fået ryddet op i alle mine smykker - øreringe og ringe lå spredt for alle vinde. Fik sat nye clips på dem, der lå til reparation og taget smykker fra, jeg ikke bruger længere. (Overvejer at oprette salgsblog. Har SÅ meget fedt tøj i str. x-small og small, 34 og 36, som jeg aldrig kommer i igen).
Fik også ryddet op i en del af mit bogrod, sat vask og opvask over. Taget noget af den opvask, der ikke var plads til i maskinen i hånden og lagt rent sengetøj på
Nu vil jeg slange mig i det rene sengetøj, knuseelske Zappen, der ligger her og er rask og intet alvorligt fejler, læse i den bog, jeg lige er påbegyndt og fortrænge alle tanker om, at sommeren er ved at gå på hæld.
Måske dør sommeren, men masser af andre ting får liv: På torsdag starter mit lille arveforskud, Ludde (mine forældres vaps) til hundetræning (skal ud og se med!). I oktober starter de nye foredrag på folkeuniversitetet (min nye skoletaske er kommet og den er så fiiiiin!) og ældste lillebror kommer snart hjem på efterårsbesøg for at gense øen i de røde og purpuragtige farver og hjælpe momoen med at få klippet hæk. Og 'Vild med dans' er snart tilbage, yay! :)
Livet er skønt!
Vil ikke at sommeren er over heller :( Så utroligt trist...men så kommer alle aftenerne indenfor med lys i vinduet og masser af sofahygge :)
SvarSletJa ... vil prøve mentalt at blokere for tanken om sjapsne og kolde fusser og fokusere på stearinlys (uden brændende katte involveret! c",)), varmetæppe, grøn the og sofahygge.
Slet