Efterår

Om en lille time er det helt officielt ... efterår og sådan. Ved ikke, om jeg skal grine eller græde. Elsker normalt efteråret, når naturen smider sin kåbe og står blottet og klar til at iklæde sig vinterens tykke snedyne. Elsker raslen af blade under fodsålerne. De røde, violete, purpurfarvede nuancer. Kastanjesamling. Æbleplukning. Året første frost. Dagene der bliver mørkere udenfor vinduerne; og stearinlysene, der gør stuen varmere og blødere. Jeg er efterårsbarn. Måske er det derfor, efteråret altid har stået mit hjerte nær?

Men i år har jeg ikke fået nok. Jeg er ikke færdig med sommeren; jeg er ikke klar til vinterhi! I dag havde jeg for første gang tørklæde og læderjakke på. Folk gik rundt i gaderne, stangforvirrede, lige så tummelumske som vejret. Nogle var i shorts. Andre i frakker. Nogle i vinterstøvler, nogle i sandaler. Ikke engang vejret kan beslutte sig for, hvad de vil. Torden og tung, vammel luft det ene øjeblik - skybrud og skarp kulde det næste. 

Jeg forsøger at indstille mig. På varmetæpper og stearinlys. Sofahygge og varm kakao. Sipzap med vinterpels, så hun ligner en løve, der er blevet tørretumblet. Betontunge bøger og dynehygge. Fede romaner, der sluges under de uldne tæpper. Hjemmestrikkede sokker, varme supper ... vinter.

I dag har været en dag, der har vendt helt på hovedet. Klokken var over fem i morges, før jeg faldt i søvn. Skrigeren (læs: Samsara) skulle partout baldre op hele natten, mens hun stirrede ud i intetheden med fjernt blik. Hvor blev min uskyldsrene killing af? Daffede til sidst ind på sofaen til Cleo. Hun forlod gyngestolen og puttede sig frydefuldt ind til mig. Hun spandt og til sidst døsede jeg væk til den herligste lyd ever - tilfreds kat. Klokken elleve larmede vækkeuret. Op og i gang. Mine forældre hjalp til med at få bund i skidt og rod. Nu er her helt hæderligt til min fødselsdag. Så ud og handle til gildet. Måtte først til Allinge, så til Rønne. Og så hjem til Rø, der ligger midt imellem. Klokken var over syv, før vi var hjemme og havde fået pakket ud. 

Jeg arbejder stadig på at få 'Cleo'-fanen færdig. Og på en salgsblog. Samtidig med at jeg jonglerer med en masse andre spændende planer - jeg håber, I holder ved. Hvis bare planerne bliver halvt så gode som håbet er, bliver det fantastisk.

Nu er jeg træt. Træt helt ind i knoglerne. Mit ansigt ligner noget, der er punkteret, min krop føles som en oldings. Nu vil jeg læse og sove, sove, sove. Og når jeg vågner, er det efterår.

Med varmetæpper, tørklæde og trætte øjne bag fede briller.