søndag den 8. januar 2012

En frygtelig kattepine!

Wow, jeg er kommet godt bagud her ... har ligget syg siden d. 26. december og ikke rigtig magtet noget som helst. Havde glædet mig sådan til at lave nytårsindlæg, vise mine julegaver og skrive om alt det, her er sket. Det er selvfølgelig ikke for sent, men virker alligevel lidt tamt, når vi nu er et godt stykke inde i det nye år.

Ellers er her sket ting og sager må man sige ... Jeg har aldrig fortalt jer, præcis hvor i verden jeg bor (altså ud over, det er i DK), fordi jeg gerne vil holde bloggen semi-anonym. Selvom man på få minutter kunne finde mig, hvis man virkelig ønskede det. Det er mest af hensyn til min familie. Jeg bor i dette her lille samfund, og det ville ikke være fedt for dem, hvis alle kendte til min blog og kunne gå ind og læse om alt, der rører sig i mit liv. Så jeg har også valgt ikke at skrive om min familie, selvom vi har meget tætte bånd og ser hinanden mindst én gang om ugen og snakker sammen stort set hver dag. Før vi flyttede fra min barndomsby, plejede HG faktisk at lufte hunde sammen med min mor hver dag. Vi boede kun ca. 200-300 meter fra hinanden, så hver aften ringede min mor, når hun tog vapsen på slæb, og så mødtes hende og HG med hundene og gik aftentur.

Min barndomsby er en lille flække - men kan dog kaldes en by. Her, hvor vi bor nu, kan man ikke rigtig kalde det noget som helst. Det er stort set en landevej, der forbinder de udenom liggende byer. Men nu er vores lille samfund ellers kommet på landkortet - eller rettere sagt: Min barndomsby er!

Det kan jo nok ikke komme bag på jer, at jeg er meget dyreglad - og især har katte en stor plads i mit hjerte. Så det har ikke undgået min opmærksomhed at der i de lokale medier og på hjemmesider de sidste mange uger har været efterlyst mange forsvundne katte. Især fra tre gader - nabokarréen til den gade, vi flyttede fra sidste år. Der er nu forsvundet otte katte, og nu er der ellers ramaskrig. En familie, hvor manden er meget kendt i lokalsamfundet, har mistet to katte på under én måned. Og nu skal det opklares!

Imens har jeg siddet her i min 'wanna-be town' og glædet mig over, vi er flyttet. Og at Vips døde en naturlig død. For jeg ville ikke kunne hvile, hvis mine elskede katte ikke kunne rende på fri pote, uden en eller anden psykopat gjorde dem fortræd.
          ... For det er dét, der indtil videre er teorien. At det er en lokal kattehader, der knækker nakken på dem eller lignende. Vedkommende har allerede haft besøg af politiet og de lokale går imens og leder efter deres katte.

I fredags havde min far så fødselsdag. Så vi pakkede Ewald (vores bil) og drog af sted. Vi havde ikke fået købt ind siden d. 22. så vi skulle forbi en Netto og tømme den, hente medicin og tusinde andre ærinder. Mens vi går rundt i Netto, fik jeg det pludselig underligt. Jeg kunne ikke forklare det, men jeg måtte bare ud! Det er ikke noget HG tager så tungt, for når man har en kronisk nervesygdom, reagerer kroppen bare pludseligt underligt. Og jeg forlader tit overrendte steder som f.eks. dagligvarebutikker, hvis jeg får det sært, fordi jeg ikke vil stå i Netto og pludselig ikke kunne gå lige, få et krampeanfald eller lignende. Så jeg satte mig ud i Ewald.
          Mens jeg sidder dér vokser denne underlige følelse. Det føles som om der går et helt kompagni myrer på min krop og at noget er ved at ske. Den lokale Netto ligger på havnen, hvor en masse både og træflis ligger og flyder. Der er også et nedbrændt skur, hvor de lokale sprittere holder til med deres hunde. Pludselig kommer en mand i tresserne gående hende ved bådene og fløjter. Og en sort kat går i ring rundt om ham. Jeg tænker, han måske prøver at fange den - at det kan være en af de forsvundne. Så jeg finder lidt (hunde)godbidder i handskerummet og går derud. Det viser sig, han troede, det var svigerindes kat, men et opkald til hende afkræftede dette. "Hun er heller ikke så køn!" siger manden, og jeg kigger på den lille pelsklump med store gule, runde øjne i et kulsort ansigt og kan ikke forstå, nogen ikke synes, hun er det smukkeste i verden. Vi snakker katte og jeg sidder med hende og godbiddderne på den kolde asfalt under en båd i en halvtime. "Det kan være hun skal til *bynavn* og bo," siger manden som afskedssalut, da han forlader os. Lidt efter kommer HG. Vi snakker om, hvad vi skal gøre. Katten ser pænt fed ud. "Tror du hun skal have killinger?" spørger jeg, da hun virker påfaldende oppustet. "Er det overhovedet en pige," spørger HG, men misser er ikke meget for jeg tjekke. Hele hendes bagparti virker underligt nedsunket og halen hænger. Hun mangler pels der, på ørerne og på hagen. Vi snakker om, hun måske er blevet ramt af en bil. Men hun springer ivrigt rundt. Da jeg vil tjekke hendes tænder for at se, om jeg evt. kan aldersbestemme hende, bliver hun vred og hvæser - tydeligt smerteplaget. Hendes ene hjørnetand er knækket og roden ser ud til at sidde der endnu. Ellers er tænder lige så fine og hvide, som er hun en ungkat ... men hendes pels og holdning virker som en ældre kats. Øjnene virker dog klare og uden tegn på grå stær og alderdom. Til sidst er vi nødt til at køre, da min far sidder og venter med sit fødselsdagsselskab. Jeg kan dog ikke tænke på andet en misser. Og efter kaffen, låner vi mine forældres kattetransport, en håndfuld kattemad og drager til havnen igen. Min lillebror tager med og har sin mobil med, så vi kan tage billeder. Da vi kommer en hun væk. Jeg kalder og vi leder og pludselig piler et sort lyn over pladsen hen til mig. Vi hælder mad ud og diskuterer, hvad vi skal. "Hun ligner ikke en vildkat," siger HG og er bange for, vi selv bliver kattekidnappere, hvis vi tager hende med. Pludselig kommer en kunde, der tydeligt kender til katten, ud af Netto. Hun kan fortælle, katten har hængt ud der i hvert fald siden lige før jul. Til sidst tager jeg en beslutning, tager hende under armen og får hende med. Hun spinder og virker glad - også selvom vi putter hende i transportkassen.
          Hun sidder på mine forældres badeværelse indtil vi skal hjem. Hun når at drikke to skåle vand (!) og spise lidt lammekølle. Hun bliver glad, når jeg går ud til hende, men er lidt utryg ved de andre. Min lillebror uploader straks billede og oplysninger på Facebook.

Da vi kommer hjem med hende ringer mine forældre. "I har glemt katten!" siger min mor, nærmest forarget. "Nej, hun sidder her ved siden af mig!" fortæller jeg. Og der lyder frustrerede suk i den anden ende. For hvor er deres kat så kommet fra? De bliver ved at smide ham ud, men han går ind ad kattelemmen igen. Sjovt nok accepterer deres egen kat ham - selvom de begge er hanner. Til sidst lader de ham blive, så de kan opklare sagen dagen efter. Det viser sig, han er øremærket, og min mor finder frem til adressen. Den korte historie er, at ejerne er ved at flytte til Cypern. De er ved at afvikle deres firma her i DK og starte noget nyt op dernede, så de pendler lidt frem og tilbage. Mens de er væk, ser nogle venner efter deres to katte. Men den sorte hankat har åbenbart savnet selskab og er på mystisk vis havnet hos mine forældre. Efter opkald til både Cypern, det lokale firma m.m. finder mine forældre ud af, at konen samme morgen er kommet hjem for at deltage i en reception. Så min mor tropper op i selskabslokalerne med vindblæst hår og i gummistøvler og råber: "Hver her er gift med KFH?" Og historien ender lykkeligt med, at misser bliver hentet kort efter - og er lykkelig over at se sin mor.

Nu sidder vores kat imidlertid så her. Hun har boet på vores badeværelse siden fredag aften. I morgen tidlig skal vi ringe til dyrlægen. Jeg er nervøs ... jeg har på fornemmelsen, der er noget helt galt. Jeg ved ikke hvorfor ... Hun nyser meget og er stadig meget tørstig. Bugen virker meget mindre, så jeg tror, der måske har været forstoppelse pga. væskemangel. Jeg prøver at forberede mig på, de måske vil anbefale en aflivning. Vi kunne ikke klare, hun evt. skulle dø uden nogensinde have haft et navn. Så nu kalder vi hende Alley (Efter Bent Fabricius-Bjerres "Alley cat - og fordi jeg som barn meget spillede computerspillet "Alley cat" - hvor katten også var sort). Hun har fået husets bedste hundekurv - en stor blød én i læder, som hun ligger i konstant. 

I morgen bliver hendes skæbne afgjort ... skal hun leve eller dø? Kan de spore hende? Hun har ikke øretatovering eller halsbånd, ingen har reageret på vores efterlysninger på nettet - måske har hun chips? Hvis det er muligt, får hun lov at blive her til hun kommer sig. Evt. for altid, hvis hun kan finde ind i flokken uden for mange problemer. I morgen bliver under alle omstændigheder en skæbnedag - så kryds fingre for hende! Hun er en dejlig kat, der fortjener en masse gode år og ikke bare at dø uden at have oplevet livets gode sider!

Indtil videre det eneste billede, der eksisterer af Alley Cat.

2 kommentarer:

  1. Hvordan gik det så med hende? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Neeej, du er tilbage! :) Har ikke set noget til dig længe.

      Ja, hvordan er det gået med hende? Det har jeg lige skrevet om. Og selvom man skulle tro det var løgn, er hver en stavelse sand! :)

      Slet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...